Brev:
Vil kun spise babymad - 10 mdr.
Hej Helen,
Jeg har forsøgt at bruge det svar du gav mig sidste gang, og mange af de idéer du gav, er også lykkedes!
Lily er nu blevet 10½ måned, begyndte ”rigtigt” i vuggestue 1. januar og trives egentlig meget fint derhenne. Vi har dog stadigvæk problemer med maden, da hun nægter at spise nogen former for mad med klumper i. Hun spiser alene babymad på glas, og så sutteflasken, hvilket har resulteret i at jeg hver dag har glasmad og en flaske med 240 ml. modermælkserstatning med til hende i vuggestuen. Hun har været syg en del gange, siden vi begyndte indkøring i december, og det virker som om at hver gang der er kommet lidt rutine på vores hverdag, så bliver hun syg, og så er vi tilbage til udgangspunktet. En dagsplan for hende ser (ca.) sådan her ud:
06:00 – Vågner og bliver ammet (jeg har kun meget lidt mælk tilbage, så det er mere hygge end mad).
07:00 – Får et glas go’nat grød fra Nestlé med vand eller mælk.
07:45 – Falder i søvn på vej til vuggestuen, og sover her ca. 3-4 timer i træk.
11:00-12:00 – Vågner og får et glas babymad.
Ca. 2 timer senere – er træt, får flasken med 240 ml MME og bliver lagt til lur, hvor hun sover 1-2 timer.
16:00 – Jeg henter hende, hun er oftest vågen.
16:15 – får et glas grød med vand eller mælk til.
18:00 – Vi spiser sammen, men hun tygger kun på ”vores mad” og spytter det derefter ud igen – derfor supplerer jeg med glasmad, for at hun får lidt i maven inden vi skal sove.
19:15 – Hun får en flaske med 210 ml. MME.
19:30 – puttes.
Hun vågner pt. Flere gange i løbet af natten, men vi prøver at vende hende af med at skulle spise om ...
... natten, så til trods for at vi pt. Lider af kronisk søvnmangel herhjemme og det er lidt hårdt når vi også skal på arbejde, så er vi standhaftige, og holder ved.
Jeg synes at det er rigtig hårdt lige pt. – jeg kan simpelthen ikke lure, hvordan vi kommer videre i mad-junglen. Vi snakkede om i dag at insistere på nu at hun skulle spise havregrød om morgenen, og at hun simpelthen måtte vænne sig til det, ved at blive præsenteret for det hver dag (hun har spist det tidligere, uden problemer). Problemet er bare, at de i Vuggestuen ikke har været så gode til at få fulgt op på at hun får spist, så jeg nogle dage har hentet hende, og så kunne konstatere at det eneste hun har fået at spise hele dagen, er at hun har nippet på lidt frugt og brød til formiddag, fået flasken over middag, og så igen frugt og brød om eftermiddagen (som hun ikke spiser, men bare sidder og tygger på).
Jeg har påtalt det og vi har nu lavet en aftale om at jeg skal skrive i deres dagbog, at de skal huske at give hende glasmaden, så jeg er sikker på at hun får mad. Og i og med at jeg har den tanke i baghovedet at hun ikke får nok mad, så er det svært at være ”hård” med de andre måltider, for jeg vil så gerne have visheden om at hun får spist.
Jeg er helt ærligt helt på bar bund – jeg er så bange for at vi ender med en lille pige, som overhovedet ikke kan spise noget rigtig mad.
Jeg er helt åben for dine gode råd – skal jeg insistere på at hun kan spise det der bliver serveret, eller blive fri, eller skal jeg sætte ind andre steder? Jeg håber virkelig at du kan hjælpe os.
På forhånd mange tak!
Med venlig hilsen
Christina
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far
Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...
24. september 2024 | Sygdom | 8 mdr.
Kære Helen. Lillebror på 8 måneder fik pludselig høj feber i går aftes -...
Viden om børn:
Tænder
Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.
De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.
Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...
Forkølelse
Hvis det lille barn er forkølet, kan han/hun få besvær med at spise, da det er svært at få vejret ordentligt igennem næsen. Det betyder også, at barnet kan have svært ved at sove.
Her er et par gode råd:
- Hæv hovedenden, der hvor barnet sover, med et par bøger eller et sammenrullet håndklæde under madrassen
- Brug lidt modermælk eller saltvand som næsedråber. Dryp det direkte ned i næsen. Du kan evt. bruge en lille ske eller en pipette. Saltvand og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.
Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.