Svar: Mad og vægttab
Kære mor og far
Havregrød eller havregryn er noget af det bedste at give sit barn om morgenen og laver I grøden selv, må I gerne lave den med smørklat og letmælk eller sødmælk. Så kan hun ikke starte dagen bedre.
Brug også smør på brøddet, give hende sovs, dressinger osv. og lidt marcipan og lidt dessert en gang imellem er naturligvis også okay, men ellers handler det jo meget om at hun skal have naturligt fedtstof og sundt fedt indenbords.
I stedet for marcipan, som jo også indeholder meget sukker, kan hun derfor med fordel spise nødder. Det kan være nødder, som de er eller det kan være nødder er indgår i f.eks. mysli - igen skal I her sikre jer en type som ikke indeholder for meget sukker eller chokolade. Vælg helst en type hvor der er under 10g sukker pr. 100g.
Der er ikke ét fedtstof, som er sundest til børns mad og derfor anbefales det at variere mellem smør og smørlignende produkter samt blød plantemargarine og planteolier som f.eks. majsolie, olivenolie, rapsolie og vindruekerneolie.
Det er vigtigt at hun får mange små og hyppige måltider, hun bør få 3 måltider og 2-3 mellemmåltider om dagen. Det er vigtigt at spise tit for at holde blodsukkeret stabilt og det gavner ikke hendes vægt, hvis der går meget lang tid imellem hvert måltid.
Når børn ikke tager nok på eller er meget tynde, så vil holdningen ofte være at barnet bare skal have lov til at spise usundt. Men det er stadig vigtigt at hun ikke får for meget sukker og sukkerholdige produkter. Sukker hæver blodsukkeret og giver en falsk mæthedsfølelse og det gør at hun ikke spiser nok ...
... af den rigtig mad. Det er derfor vigtigt at hun ikke får saftevand, slik, kager osv. hver dag.
De sunde fedtstoffer er de umættede fedtstoffer – de bløde og flydende fedtstoffer – samt fedt fra fisk. Der findes to slags umættet fedt: Enkeltumættet fedt, som vi især får fra raps- og olivenolie, nødder, mandler og avokado. Flerumættet fedt, som vi især får fra solsikkeolie, vindruekerneolie, majsolie, tidselolie og fede fisk. Alle bløde plantemargariner og -minariner samt flydende margarine består af en blanding af disse sunde fedtstoffer.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Som jeg tidligere har skrevet til jer om, så er det også vigtigt at I giver jeres datter protein og det får hun både via kød, fisk, indmad, æg, fuldkornsprodukter osv. Men også via f.eks. ymer, ylette og kvark. Det kan være en idé at give hende denne type surmælksprodukt for at give hende både lidt ekstra fedt og lidt ekstra protein. I kan også købe proteindrik til hende eller lade hende drikke koldskål, hvis det skal være lidt lækkert en gang imellem :)
Det lyder ikke som om at jeres datter spiser dårligt eller spiser meget forkert. Det lyder som om at hendes vægttab skyldes længere varende sygdom og derfor nedsat appetit. I skal naturligvis forsøge at holde hende så rask som muligt, så hun ikke når derud, hvor hun ikke vil spise, fordi hun er dårlig. Det er svært, jeg ved det godt, men forhåbentlig bliver det bedre i takt med at vi går foråret i møde - det er som regel vintersæsonen der giver flest forkølelser og mellemørebetændelser ...
Håber I kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke og rigtig god bedring!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
Viden om børn:
Leg
For det lille barn er leg meget vigtigt, da det er igennem leg, at barnet udforsker verden og dermed udvikler sig. Og I begyndelsen er I forældre det bedste legetøj, og jeres barn vil elske jeres mimik, lyde og berøring.
Jeres barn har stor glæde af, at I tumler, triller, hjælper barnet med at cykle med benene, danser med barnet i armene... Ligesom jeres barn har brug for at mærke jer tæt på, ligge hud-mod-hud, blive kysset, krammet, kærtegnet og sunget for.
I takt...
Tøj tjekliste - Grundudstyr nyfødt
Barnet har brug for tøj, der passer i størrelsen, og som er blødt og behageligt at have på. Hvis tøjet er for småt og strammer, kan barnets bløde knogler påvirkes. Tøjet bør endvidere passe til årstidernes skiften.
Det kan være svært at købe alt babytøjet, imens du er gravid, da du ikke ved, hvor meget din baby måler og vejer. Når den lille først er kommet til verden, så er det lettere at købe tøj i den rette størrelse.
Som grundudstyr til en nyfødt kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.