Svar: Jaloux delebarn?

---

Kære frustrerede mor og papmor

At være tre år er ikke nemt. Det er en alder som kræver stor tålmodighed fra forældrenes side og en masse omsorg og kærlighed.

Jeg tror helt bestemt at begge drnge er jaloux eller har svært ved at acceptere at en anden/nogle andre tager deres plads. Sådan ville vi nok også have det som voksne, hvis der en gang imellem var en anden kvinde eller mand i huset, som vil skulle dele med og elske, det ville vi ikke bare lige kunne.

Søskendejalousi er almindeligt og nok også uundgåeligt. For din søn, som har jer og sin 'far' for sig selv er det dejligt at være alene og have jeres ubetingede kærlighed og fulde opmærksomhed, men utroligt svært at dele dette, når bror kommer på besøg.

For din mands søn, er det svært at komme på besøg og skulle være en del af det, som han oplever I har sammen. Han føler sig givet udenfor og vil helst bare have sin far for sig selv.

Det er naturligvis vigtigt at I giver begge drenge opmærksomhed og også forsøger at fordele 'sol og vind' lige. Det kan være en god idé at I både laver fælles ting med dem, men også at I laver noget hver for sig, således at du laver noget med din søn og din kæreste ...

---

---

... laver noget med sin søn. På den måde lærer drengene at være sammen, men samtidig oplever de også hver især at være noget helt specielt og lave noget med sin forælder alene.

At være 'papforælder' kræver meget. Et eller andet sted er det nok lettere at holde af det barn, som man har kendt fra det var spæd, holdt i sine arme og trøstet og hjulpet. Et barn som 'kommer på besøg' er jo stadig en del af familien, men det kan være et frustreret og træt barn, som især kræver stor tålmodighed. Jeg tror det er utroligt vigtigt at man forsøger at sætte sig ind i, hvad det er det barn oplever, hvor svært det egentlig er, og hvis man lytter til barnet og prøver at imødekomme og hjælpe det, i stedet for at blive irriteret på det, så kan man som 'papforælder' måske blive barnet en rigtig god voksenven.

---

---

---

Begge drenge skal vende sig til at I to forældre har mødt hinanden, at der er nye og andre regler og normer og at man er sammen på forskellig vis, når man er alene og når I alle er sammen. Det kræver både toleranse, forståelse og indlevelse fra jeres side, men tiden vil også arbejde for jer, hvis I bare er lydhøre overfor jeres børn.

Fortsat held og lykke med det hele.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---