Annonce

Annonce

Brev:

Det hele kører bare i ring med sygdom, for lidt mad og søvn


16. februar 2010

Kategori:
Alder:
2 år

Det hele kører bare i ring med sygdom, for lidt mad og søvn

Kære Helen,

Så hører du fra os igen efter et hårdt efterår og en hård vinter præget af sygdom, sygdom og atter sygdom. Fra Marco startede i dagpleje i marts sidste år har han været en del syg men helt forfærdeligt har det været fra september og til nu, hvor han vel i alt har været i dagpleje ca. syv uger. Resten af tiden har den stået på lungebetændelse, hoste og forkølelse, og en enkelt gang roskildesyge.

Hosten har været så slem, at Marco har måttet indlægges akut for at få adrenalin på maske. De troede da, at det var falsk strubehoste men ved en senere indlæggelse fandt man endelig ud af, at han nok havde gået i lang tid med en fejlbehandlet atypisk lungebetændelse.

Ikke mindre end fem dagsindlæggelser er det blevet til siden oktober og det er noget, der præger os alle, ikke mindst Marco, der har været meget ked af det og helt klart bange for hospitalet.

Vi andre, hans far og jeg, er ved at være slidt fuldstændig ned. For det første kan vi slet ikke få hverdagen til at fungere på disse betingelser. Vi har begge fuldtidsjobs, der efterhånden hænger i en tynd tråd pga. fravær, og vi har desværre ikke råd til, at den ene går hjemme, selvom vi hverken har stort hus, bil, eller overforbrug af nogen art.

Desuden går Marco og jeg og smitter hinanden i det uendelige. Jeg har været lige så meget syg som han og er efterhånden meget modtagelig over for virus af enhver art, da jeg får meget lidt søvn i de perioder, hvor Marco er syg – d.v.s. det meste af tiden. Det hele kører med andre ord fuldstændig i ring for os. Og hvad vil jeg så sige med det?

Jo, for det første vil jeg høre, om det er normalt, at et barn, der "kun" er i dagpleje er så meget syg? Han er sammen med tre andre drenge til hverdag og mindst to gange om ugen er han enten i legestue (hvor der er ca. 20 børn) eller sammen med en lidt større gruppe børn, da hans dagplejemor ofte besøger andre dagplejemødre. Kan al hans sygdom hænge sammen med hans lave fødselsvægt (2394g) eller evt. at jeg var under et voldsomt pres i min graviditet pga. min mands alvorlige sygsom? Ved man noget om, om der er en sammenhæng mellem sådanne faktorer og immunsystemet?

Jeg har jo ellers ammet ham længe (gør det stadig) og det burde vel have haft en positiv indvirkning. På den anden side kan jeg ikke lade være med at overveje, om amningen evt, har været negativ i den forstand, at han måske har modtaget en del stresshormoner fra mig gennem mælken. Går den slags i modermælken? Jeg er sikker på, at jeg må have en del stresshormoner i kroppen pga. alt for lidt søvn, fravær på arbejdet mv.

Og så er der jo det med maden. Marco er bare blevet en værre kræsenpind, og det bekymrer os netop i forhold til hans ringe helbred. Han er gået fra at være altspisende til at være yderst selektiv. Og det er egentlig ikke fordi han er kræsen som sådan, tror jeg, men snarere fordi han er meget stædig og simpelthen ikke engang vil smage på nye typer mad – og heller ikke på flere af de ting, han før har været meget glad for.

Han vil simpelthen slet ikke røre kød (bortset fra kødpålæg når han er i dagpleje – herhjemme spiser han det ikke!), ikke engang frikadeller, og det er heller ikke mange grøntsager, der glider ned: et par ærter her, lidt reven gulerod og så majskolber og tomat. Indimellem får han skjulte grøntsager såsom kidneybønner og avokado rullet ind i en tortilla, eller tyndskåret peberfrugt på en hjemmelavet pizza. Heldigvis elsker han fisk, men derudover ville han leve af kartofler, pasta og brød, hvis han ellers selv kunne bestemme.

Jeg synes, vi har prøvet alt. Vi stiller rå grøntsager og frugt frem, som vi alle kan gå og spise af men nej! Og det er ikke fordi han får slik og sodavand. Det eneste, der ...


Annonce

... nogengange er et problem er, at han stadig er meget glad for at få mælk hos mig. Det er især, når han er syg, at den er gal, og så kommer han ind i en dårlig vane med at få for meget af det. Men når han er rask, kommer han tilbage i sin sædvanelige rytme (hvor han kun får mælk, når han kommer hjem om eftermiddagen, når han skal sove og et par små tåre om natten), men han er alligevel småtspisende. Vi er derfor også netop begyndt at give ham en vitaminpille.

Er denne kræsenhed typisk for hans alder? Og kan vi gøre noget ved det? Jeg synes, det mest ærgerlige er, at han ikke engang smager på maden. Det er ok, hvis han ikke kan lide alt, vi serverer, men det er så tåbeligt, når han nægter at røre mad, som vi ved han godt kan lide. Det skal lige siges, at han spiser som en hest i dagplejen:-).

Og så til sidste punkt på dagsordenen: søvn igen igen. Eftersom Marco er syg så ofte, sover han tit dårligt. I nat hostede han for eksempel så meget, at han kun sov ca. tre timer og han kunne heller ikke finde ro, da han skulle sove til middag i dag – også pga. hosten. Og selv når han endelig er rask, er hans søvnvaner virkelig ulidelige. Han vågner ca. fire gange og skal have mælk for at kunne sove igen.

Vores læge mener, at hans møster primært skyldes, at han er blevet vant til at vågne, først pga. refluksen og nu mest pga. hoste og anden sygdom. Jeg er ellers begyndt ikke at lade ham falde i søvn ved brystet om aftenen netop for at han skulle vågne mindre eller i det mindste blive i stand til at falde i søvn igen selv. Og det går godt nok om aftenen. Jeg ammer ham i vores seng, hvor han stadig sover, men han falder først i søvn bagefter. Men det har altså ikke rigtig hjulpet på antallet af opvågninger.

Jeg ved godt, at jeg måske burde droppe amningen helt men det er meget svært, fordi han altid er syg. Og hvis han ikke er det, så er jeg og har derfor ikke kræfter til at tage kampen. Det ville nok også være et dårligt tidspunkt lige nu, da jeg for en måned siden begyndte på et nyt job, hvor jeg kommer forholdstvist sent hjem (ved seks-syv tiden). Siden da har han været meget morsyg, selvom jeg stadig ser ham et par timer hver morgen og så om aftenen indtil han kommer i seng ved 21-tiden (han er ikke træt før) og så selvfølgelig i weekenden.

Jeg tror, at det er fordi han var vant til, at jeg var hjemme, når han kom hjem. Nu kommer jeg senere end ham og det forvirrer ham lidt. Under alle omstændigheder er han mere morsyg end normalt, og det betyder vel, at det ville være et dårlig tidspunkt at stoppe amningen på, ikke?

Til sidst vil jeg lige sige, at Marco, udover at han altid er syg, ellers fungerer fint og udvikler sig som han skal, så vidt jeg ved. Han taber sig ganske vist, når han er syg men synes hurtigt at komme efter det igen. Han er ikke af de største, men følger sin kurve.

Motorisk har han altid været rigtig godt med. Han har kunnet gå fra han var 11 måneder, løbe fra han var 15 måneder og kan nu også hoppe og kravle op i sin tripp-trapp stol. Sprogligt udvikler han sig fint. Nu hvor han lige er blevet 2 år, sætter han ord sammen og siger f.eks.: ”Far bil” (hvilket betyder ”far skal lege med biler”:-)), ”mor løbe”, ”rød bil”, ”far støvsuger”, ”lille bil”, ”jeg væltede” osv. Det er mest dansk, han taler. Engelsk (som er hans fars modersmål) forstår han men bruger det ikke rigtigt endnu.

Altså, det blev en meget lang smøre, men jeg havde brug for at vende alle disse spørgsmål med dig. Nogle gange synes jeg bare, at det hele er ved at falde fra hinanden og jeg har derfor også meget let til tårer i øjeblikket. Det er svært at overskue det hele, selvom jeg godt ved, at der ved kommer en dag, hvor Marco sover igennem og ikke altid er syg.

Mange hilsner,
Hanne

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.

Afvisende overfor mor

Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...

Læs hele brevet og Helens svar


9. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.

Når små børn er bange

Kære Helen Vi har lille H som nu nærmer sig 2,5 år. Over de sidste par...

Læs hele brevet og Helens svar


18. juni 2024 | Sovevaner | 2 år, 4 mdr.

Hårpilleri

Kære Helen, Min mand og jeg er forældre til en fuldstændig fantastisk pige...

Læs hele brevet og Helens svar


23. maj 2024 | Sovevaner | 2 år, 2 mdr.

Putte senere eller vække fra lur

Kære Helen Tusind tak for dit forrige svar angående night terror. Der var...

Læs hele brevet og Helens svar


11. maj 2024 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.

Trodsalderen - knap 2.5 år

Hej Helen. Vi har en datter på 2 år og 4 mdr. Der er fuld fart på hende. Hun...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Børn i bilen

Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:

1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.

2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.

3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.

4....

Læs mere i Babylex

Ultralydsscanning - gravid

Ultralydsscanning giver os muligehed for at se ind i livmoderen til det lille barn. Ved at ultralydsscanne kan man således se, om barnet har det godt, man kan vurdere, om barnet vokser, som det skal, og man kan regne ud, om terminen er rigtig. Man vil også kunne se, om der er mere end et barn.

Når man ultralydsscanner, bevæger man et kegleformet eller rundt apparat rundt på den gravides mave. Der sendes nogle lydbølger gennem maven og på en skærm, vil man kunne se, hvordan...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.

Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.

Tak fordi du har skrevet den!

Hilsen de glade forældre


Annonce