Svar: Vågner om natten - 6 mdr.
Kære Pernille
Som jeg ser det er der flere ting der spiller ind hos jer og jeg vil meget gerne dele mine tanker med dig :)
Det er godt du er opmærksom på at din dreng skal have væske nok dagen igennem for at kunne undvære det om natten. At sove igennem i denne alder, vil normalt være at sove 5-6 timer uden at få mælk - det vil sige at du kan forvente at han kan komme videre i søvnen uden mælk fra kl. 23.30 til 05 ... Men at han kan undvære mælk betyder ikke, at han ikke vågner om natten.
Det er godt at du er opmærksom på at din dreng ikke skal forbinde flasken med at falde i søvn, at han ikke skal sove med den i munden. Jeg kan se at du har læst noget om søvnassociationer, men vil alligevel lige skrive lidt om det:
Søvnassociationer er ting vi forbinder med at skulle sove. Ting vi har behov for, for at kunne falde i søvn. For små børn er søvnassociationer ofte at få bryst eller flaske, få en sut, sutteklud eller blive vugget. Det er altså de ting de forbinder med at skulle sove, det er det der gør dem rolige og får dem til at overgive sig til søvnen. Det er helt naturligt for et barn på 6 måneder at få mælk som en del af putteritualet.
Der er gode søvnassociationer:
Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. Øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.
Der er mindre gode søvnassociationer:
Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.
De gode søvnassociationer er gode, fordi de handler om at lære barnet at falde i søvn selv. Barnet lærer at sove i sin seng og forbinder sengen med det sted, hvor man skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør barnet afhængig af den voksne.
Du har læst at din dreng kan være afhængig af flasken og derfor prøver du at adskille flaske og søvn. Det er fint og godt! Men han kan også være afhængig af din favn, af din nærhed for at falde i søvn og det er måske der problemet er hos jer.
Hvis jeg forstår dit brev rigtigt, så er det sådan, at når du putter ham om aftenen, så starter du med at sidde med ham, give ham natflasken, lader ham slumre hen hvorefter du så putter ham i sengen. Her vågner han op og vil ikke sove videre. Så tager du ham med ned i stuen, venter på at han bliver træt, lægger ham ved siden af dig, stryger ham over hovedet, giver ham en flaske med kamillete og så falder han i søvn. Det at være dig meget nær og at få en flaske, er altså en vigtig del i det at falde i søvn hos jer.
Det er helt naturligt og helt okay med den alder han har, du kan ikke forvente at han i en alder af 6 måneder kan lægges spilvågen i sin seng og derefter falde i søvn af ...
... sig selv. Det er helt relevant og nødvendigt med mælk og at du giver ham masser af fysisk kontakt.
Det er også helt okay at du tager ham tilbage i stuen og afbyder putningen, når du fornemmer at han alligevel ikke er parat til at sove. Men måske skulle du prøve at fjerne nogle af de skift der er.
Da han får flaske kunne han måske få sin flaske i sin seng? Du skal i givet fald elevere hovedgærdet lidt så han ikke ligger fuldstændig fladt, gerne ved at komme en pude eller et lille tæppe, håndklæde eller lignende ind under madrassen i hovedenden. Han skal altså stadig have sin mælk og det er vigtigt at han ikke falder i søvn med flasken i munden, men det at give ham flasken der hvor han skal sove, gør at han undgår det skift der er mellem din favn og egen seng. Flasken skal fjernes fra ham, der hvor han naturligt lige kigger på dig, registrerer at han ligger i sengen og naturligt triller om på siden og derefter lægger sig til at sove.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Vi vågner alle sammen 10, 15, 20 gange i løbet af en nat, vender os, trækker dynen lidt op, sparker den af, drejer om på den anden side, retter på puden osv. Det er helt naturligt og netop børn i 6 måneders alderen sover ofte meget uroligt. Han er så gammel nu at han fint kan ænder stilling, han triller om på maven, om på siden osv. men han er stadig så lille at det er svært for ham at blive lagt rigtigt igen, når han vågner om natten. Derfor har børn i denne alder brug for stillingsskift, hjælp til at blive lagt rigtigt igen - og det er ikke det samme som at behøve mælk.
Han kan altså sagtens have små opvågninger hele natten igennem uden at det er unormalt - faktisk er det ret normalt - og det er vigtigt at han der lærer at sove uden at få mælk. Det er altså ikke flaske han har behov for. I stedet må du så forsøge at give ham en anden søvnassociation, måden du kærtegner ham på, en sutteklud ved ansigtet eller f.eks. små beroligende ord du siger. Netop det med at kunne sige "ssshh-ssshh" kan være rigtig godt, fordi det er noget du også kan gøre på afstand. Hans underbevidsthed vil registrere at du er der, ligesom du var der da han faldt i søvn og det vil hjælpe ham videre i søvnen, fordi du og dine ord er en søvnassociation han kan bruge og som er bedre end afhængighed af f.eks. flaske eller favn.
Samlet set sover din dreng fint og det er helt okay at tage ham med ned i stuen og vente en time med at putte ham igen, når han tydeligt er vågen og ikke viser behov for at sove. Selvom han er vågen en time her, så mangler han ikke søvn, når man ser på hans samlede søvnindtag :)
Jeg håber du kan bruge lidt af disse tanker videre, fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far
Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...
Viden om børn:
Moderkagebiopsi, moderkageprøve
En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.
Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...
Erstatning - modermælk
Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.
Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alt din støtte og hjælp indtil nu. Igennem dig har jeg lært at have tillid til mine beslutninger og oser ud af tryghedsposen til min dreng og dette med god samvittighed!!!
Ingen tvivl om at du altid skal være min sundhedsplejerske :-)
Kærlig hilsen
P, mor til dreng på 15 måneder.