Svar: Kamp ved måltider, udvikling og opdragelse

---

Kære L´s mor

Dejligt at høre du glæder dig til min næste bog bliver færdig - den her kommer faktisk til at handle en del om det du spørger ind til - nemlig hvad der dog foregår inde i hovedet på jeres datter, hvorfor er det hun reagerer som hun gør og hvad skal man gøre ved det ... :)

At være 18 måneder gammel er en ret svær periode, både for barn og for forældre. Jeres datter virker på en gang både moden og meget umoden. Nogle gange virker hun så stor og dygtig, hun leger fornøjeligt med sit legetøj, hun konverserer med jer, med sine dukker og hun følger naturligt de ting I beder hende om. Andre gange opfører hun sig næsten som en baby igen. Hendes tolerance er lille, der skal ikke ret meget til før hun bliver ked af det, vred eller dybt frustreret og hun kan pludselig ikke finde ud af hverken at lege, spise eller noget at det som man jo ved, at hun rent faktisk godt kan. Hun pjevser bare og virker utilfreds.

Det er også alderen hvor børn ofte siger ”Nej!” til alt, også selvom hun faktisk nogle gange mener ja - så siger hun alligevel nej og når vi så accepterer hendes nej, ja så er det også galt.

Det er en svær periode, fordi hun på den ene side har en rigtig god fornemmelse af sig selv og hvad hun er i stand til - hun kan løbe, lege, kommunikere bevidst osv. og samtidig så skal alle disse udfoldelsesmuligheder nu tilpasses jeres normer. "Nej, du kan ikke lege nu, for nu skal vi spise", "Nej du kan ikke sidde og hoppe på stolen, du skal sidde stille" osv. og det er naturligt dybt frustrerende for hende.

Det er svært for hende at finde balancen mellem at gøre de ting hun gerne selv vil gøre og som hun nu rent faktisk er i stand til og ofte også er stolt og glad over at mestre og så at blive bremset i det, fordi vi har regler for hvordan og hvornår man gør forskellige ting. Hun skal nu til at lære balancen mellem egne ønsker og behov og så hvad I forældre synes.

Lige i forhold til at skulle sidde ved middagsbordet, når det er spisetid, så er det faktisk en uskik at hun får lov til at sidde med mad i hånden andre steder og jeg synes I skal stoppe med at give hende disse små hapsere i sofaen, på gulvet osv. Hun har stadig brug for mange små måltider i løbet af dagen, men de skal indtages ved middagsbordet. Så når hun beder om at få noget at spise og I normalt ville stikke hende en appelsinbåd eller et stykke brød eller lignende, så skal I holde fast i at det må hun gerne få men hun "skal lige sætte sig ved bordet og spise det". Stille og roligt, ikke noget krav om hvordan, men bare at hun skal sætte sig der, så får hun det hun beder om.

Jeres datter ...

---

---

... har ikke en spiseforstyrrelse, hun er fuldstændig sund og reagerer helt naturligt i forhold til sin alder. Men hun har brug for lidt faste rammer og struktur omkring måltiderne, som blandt andet handler om at sidde ved bordet, når man spiser. Hvis hun så ikke vil spise, vil ned og lege, så må hun det, men maden følger ikke med.

Når hun vil lege i stedet for at spise, så kan I vurdere om legetøjet skal blive på gulvet eller om hun skal have lov til at lege ved bordet imens I spiser færdig. Igen er det vigtigt at vise hende at I spiser og holde fast i at I ikke kan lege lige nu.

Det kan være en udmærket idé at I en gang imellem tilbyder hende at komme over på jeres skød og spise lidt fra jeres tallerken - det er helt okay, så foregår spisningen jo stadig ved bordet og I sikrer jer at hun får lidt indenbords :)

---

---

---

I sygdomsperioder vil appetitten naturligt være nedsat og det er begrænset, hvor meget mere I kan gøre ved det. Hun har tabt sig meget, men det sker og I skal naturligvis forsøge at få lidt ekstra kalorier i hende og stadig tilbyde hende masser af små måltider dagen igennem. I kan stadig fedtenergiberige hendes morgengrød, I skal bruge smør på brøddet, sørge for at hun får fisk og kød dagligt osv. så hun på den måde øger sin vægt. Hun skal ikke tage på ved at få tilbudt kager, saftevand og andre usunde ting :)

Og ja - det er helt normalt at børn i denne alder har svært ved at koncentrere sig særlig meget i længere tid af gangen. Det er en fase I skal igennem og jeg tror bestemt ikke at hun får stress af jer :) I behøver ikke underholde hende hele tiden, hun må gerne tulle rundt for sig selv og det er rigtig fint at tage hende med i de dagligdags ting og godt at sætte hende på køkkenbordet så hun kan følge med i hvad der sker. Ulvetimen om aftenen kan også bruges på en gåtur udenfor. En lille tur i frisk luft, hvor I løfter på nogle sten, kigger hvad der gemme sig under af biller eller orme, får øje på en fugl i træet osv. En lille tur i hendes tempo, det er fint imens den anden forældre klargør aftensmaden. Efter en tur ude, har hun sandsynligvis også mere mod på at sidde ved bordet og spise ...

Når hun løber væk fra dig i vuggestuen og ikke lige vil give en stor krammer med det samme, så er det fordi hun lige nu øver sig ekstra meget i adskillelse og det er helt normalt! I gør bestemt ikke noget forkert, tværtimod og det er nogle rigtig fine tegn I ser hos jeres datter. Du læser hende rigtig godt lyder det som om, du skal bare tro på at det du ser er normalt og helt okay :)

Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke med hende :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---