Annonce

Annonce

Svar: Putning - gør jeg rigtigt?


1. marts 2010

Kategori:
Alder:
3 år, 6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære standhaftige mor

Faktisk synes jeg det lyder meget fint og meget fornuftigt det du siger - din datter er nu 3½ år, hun forstår derfor godt at du stadig er der, selvom du er ude af hendes værelse og hun ved godt at du ikke forlader hende ... Hun lyder også til at være roligt, hun er ikke ked af det, bange, utryg osv. når du går til og fra, hun er 'bare' vågen.

Det er bestemt ikke en katastrofe at gå ind og holde i hånd for at få hende til at sove, men det burde ikke tage mere end 15 minutter og at det kan ende med at vare et par timer, det er synd for jer begge. Spørgsmålet er hvorfor hun har så svært ved at sove.

Hvad tid står hun op fra middagslur og hvor længe sover hun til middag? Det kunne faktisk godt have noget at sige her .. Selvom du måske er mor til en lille ugle, som elsker aftenerne og synes det er den bedste tid på dagen, så er det stadig for de fleste børn for sent at sove når kl. er 22 og man skal i børnehave og være aktiv næste dag. Så spørgsmålet er om hun indhenter sit søvnbehov om dagen?

De fleste børn vil når de er 3½ år gamle have behov for at sove ca 12 timer i døgnet. Ofte en nattesøvn på ca 11 timer og en middagslur på 1 time, det kan måske give dig et pejlemærke for om din datter sover som hun egentlig bør, altså får sin søvn, men måske har en rytme, hvor hun sover ...


Annonce

... kortere om natten og mere om dagen. Hvis hun trives med denne rytme, er det jo i princippet rigtig fint, selvom man kunne ønske at hun sov en længere nattesøvn, så må hun faktisk godt sove 9½ time om natten og 2½ time om dagen. Hvis hun trives med en sådan rytme, så kan det være derfor hun først kan sove når klokken er 22, bliver så måske vækket kl. 7.30 og så sover hun en lang middagslur - så passer det hele fint, men det er jo ikke sikkert det passer til din rytme og det du har lyst til :)

Hvis du ønsker at ændre hendes rytme, så kan løsningen derfor være at vække hende fra middagslur, så hun naturligt bliver mere træt om aftenen og parat til at sove lidt tidligere. Ingen af os kan jo sove på kommando, vi kan ikke sove, hvis vi ikke føler os trætte nok.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Ellers tænker jeg at det er super fint at din datter er tryg ved sin seng, ligger og slapper af, lytter til din puslen og at du går til og fra, fortæller hende at hun roligt kan sove, at du er der, passer på hende osv. Det er her vigtigt ikke at have for stor fokus på at skulle sove, men i stedet fokus på bare at ligge og slappe af. Jeg synes stadig du skal give det en chance, hvis hun bliver ked af det, må du sætte dig hos hende, men ligger hun bare at kigger, så lad hende gøre det. Det er okay :)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Rutiner og rytme

Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...

Læs hele brevet og Helens svar


31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Vågner efter sut om natten

Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.

Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen

Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Vågen mellem hver søvncyklus

Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Termin

Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.

Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.

Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.

Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...

Læs mere i Babylex

Uld til børn

En gammel tommelfingerregel lyder, at alle de måneder, som ender på "r", kan uld være en fordel - det vil sige september, oktober, november, december, januar og februar.

Uld har mange fordele:

- Det har blandt andet en rigtig god isoleringsevne, så det hjælper dit barn med at holde sig varm. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft, og det gør, at ulden isolerer rigtig godt.

- Det kan absorbere 30-40 procent af sin egen vægt i væske. Det...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for svar om valg af skole. Som altid er du utrolig dygtig til at "stille skarpt & zoome ind". Det er en gave!

kh Lene


Annonce