Svar: Væk fra natamninger
Kære Bodil
Det er dejligt at du har en mand, som er indstillet på at tage over, når mor ikke er hjemme :) Faktisk tror jeg I vil være meget godt stillet, hvis han tager lillepigen ind i soveværelset og putter med hende i dobbeltsengen, når mor ikke er der. På den måde vil hun få samme nærhed og kontakt som hun plejer, men vil ikke få brystet og vil derfor lære at sove uden dette - på sigt også når du så er hjemme igen.
Det er en god idé, hvis hun kan få modermælk til hun er ca 1 år og det vil normalt være passende med amning 2 gange dagligt fra ca. 10 måneder. Altså når du begynder at være mere væk. De dage hvor du kan amme hende, synes jeg du skal gøre det (f.eks. aften og meget tidligt morgen) de dage hvor det ikke kan lade sig gøre, må din datter blive tilbudt lidt vand eller mælk af en kop. Jeg synes ikke der er grund til at give hende flaske med den alder hun har og da du fortsat har mælk til hende, så synes jeg hun skal have dette.
Selvom du ikke oplever at have meget mælk til hende, så er der fortsat noget at komme efter, ellers ville hun ikke søge brystet :) Hun får sandsynligvis mere end du lige umiddelbart tror .... Hvis du således stopper med at amme fra den ene dag til den anden, så risikerer du at få en brystbetændelse. Den mælk du producerer skal jo ud og kommer den ikke det, så kan det give problemer. Derfor er det generelt en god idé at trappe antallet af amninger ned, så din krop får en mulighed for at følge med og det vil også naturligt være godt for din datter. I takt med at hun får mindre og mindre mælk hos dig, vil hun naturligt også kunne indtage mere rigtig mad og drikke mere af en kop.
Planen for dagen ser rigtig fin ud og det er naturligt at hun lige nu søger brystet lidt ekstra, fordi ...
... hverdagen har ændret sig, du er nu begyndt på arbejde og hun søger dig naturligt lidt mere - især om natten. Det er helt normalt for hendes alder :) Prøv dog om du om natten kan nøjes med at trøste hende med brystet og stille og roligt få brystet trukket til dig, så hun ikke længere fylder sig med mælk, men lærer at undvære.
Det at skulle sove og overgive sig til søvnen betyder adskillelse fra forældrene, og det er meget svært for børn i jeres datters alder. Hun er lige nu i separationsfasen og har naturligt derfor brug for ekstra fysisk kontakt for at finde roen og kunne overgive sig til søvnen. Hun øver sig om dagen i at bevæge sig rent fysisk væk fra jer forældre, hun kravler og øver sig i at blive passet og være adskilt fra mor. At lægge hende alene på et værelse, kan derfor være svært for hende.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Jeg tænker at det hos jer, vil være en god idé at putterutinerne foregår i det værelse, hvor I forventer at hun skal sove. Det vil sige at jeg synes du skal amme hende ved hende seng, så hun lærer at se frem til den stund, hvor I opholder jer der. Når du ammer hende i stuen, så er der en risiko for at hun oplever det at skulle i seng som noget ubehageligt. I forlader jo det hyggelige, det rare for at komme i seng og signalerer derved at nu slutter det dejlige, og i stedet starter "den forfærdelige" separation ... bare endnu en tanke I kan tage med på vejen :)
Så mit råd er altså en langsom nedtrapning af amning frem mod 1 års alderen, så I begge har en chance for at følge med. De nætter hvor far og lillepigen er alene, må far tilbyde vand eller mælk af en kop og putte sig med hende og give hende masser af fysisk ro, hvis det er det der skal til.
Jeg håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
29. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder - del 2
Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...
28. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder
Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Spinalbedøvelse
Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.
Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...
Fiskeolie og børn
Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.
Det er vigtigt at variere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.