Svar: Sove i samme seng og temperament
Kære Jette
Det er helt naturligt at jeres datter vågner om natten. Det hænger sammen med at hun er begyndt i dagpleje, skal forholde sig til at være væk fra dig om dagen og samtidig drømmer hun også mere, fordi alt hvad hun oplever skal bearbejdes i drømme.
Hun er stadig så lille at hun ikke forstår hvor du er, når hun ikke kan se dig. Hun ved ikke engang at du er lige inde på den anden side af væggen, hun kan ikke forholde sig til at du er i køkkenet og hun i stuen - når du går, når hun ikke kan se dig, så føler hun sig forladt og alene.
Lige nu er hun altså inde i en periode, hvor hun har ekstra meget behov for at vide at du er der for hende og jeg synes det er helt naturligt at du derfor tager hende ind i jeres seng og giver hende den tryghed hun har behov for. Det virker med det samme, hun mærker din nærhed, forstår at du stadig er der for hende og så sover hun godt.
Det er meget fint at holde fast i at hun fortsat skal falde i søvn i sin egen seng om aftenen og at det er stedet hun skal forbinde med at sove, men lige nu er det altså okay at hun kommer ind til dig om natten, når du fornemmer at det er det som virker, det er det hun har behov for.
Om det er en dårlig vane - nej, det synes jeg ikke. Det er aldrig dårligt at give sine børn den nærhed og tryghed de behøver og i perioder har de mere brug for det end i andre perioder :)
Med hensyn til vuggedød, så er der jo aldrig nogen garantier i forhold til dette - men sandsynligheden for at det sker er minimal med den alder hun har. Selvom I ligger i samme seng, så vil hun jo fint kunne flytte på sig, kunne sparke til dynen hvis hun er ved at få det for varmt osv. Du ...
... vil selv være meget opmærksom på ikke at lægge dig på hende og du skal naturligvis sikre dig at hun ikke får en stor tung dyne over hovedet osv. - men det er helt okay at I putter sammen om natten, når hun vågner, med den alder hun har.
Temperament .... Jeg synes faktisk det er lidt synd at dagplejer har gjort det til et problem. For det er som du skriver helt naturligt at hun har brug for at opleve og blive stimuleret og at hun bliver træt af ting efter lidt tid. Så må man give hende noget nyt at koncentrere sig om, gøre nogle andre ting med hende og så bliver hun naturligt glad igen.
Børn er forskellige og lærer forskelligt og hvor nogle børn sidder stille længe, studerer detaljer, vender og drejer, åbner og lukker - igen og igen og igen og igen - ja så er andre børn hurtige. De sidder ikke stille, de kravler rundt, piller i det hele, kigger kortvarigt på det, smider det og tager noget nyt og kigger på det. Det er helt okay, at børn gør disse ting forskelligt, de lærer på forskellig vis.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Når jeres datter bliver frustreret over at skulle have skiftet ble, eller have tøj på eller lignende, så er det en god idé at tale med hende om det og sætte ord på - om ikke andet for sin egen skyld "ja, det er også irriterende med den ble, men jeg skynder mig alt hvad jeg kan" eller lignende. Når hun brokker sig over at sidde for længe i barnevognen, så må hun give hende lidt frugtstykker eller andet som så kan aflede lidt på vejen og også tale med hende om hvad de ser "se der er en hund, vov-vov siger den" og lignende, så det bliver interessant at sidde der.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
Viden om børn:
Rødbede
Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.
Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.
Gravid vitaminer
Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.
Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg ved, at du ikke kan træffe beslutninger på vores vegne, men alligevel vil jeg meget gerne høre dine tanker ud fra din erfaring og viden om børn ...
Dine tanker har tidligere hjulpet os med en afklaring og en beslutning, som set i bakspejlet var den helt rigtige - for os alle tre.
Håber, du igen kan hjælpe os videre mod en beslutning.
Mange varme hilsner,
Hønemor