Annonce

Annonce

Svar: Tidlige morgenvækninger


4. marts 2010

Kategori:
Alder:
14 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte mor

Hvis din datter sover 2 lure af ca 2 timers varighed hver og sover nattesøvn fra kl. 19 til 05, så sover hun samlet ca 14 timer i døgnet, hvilket er meget flot for hendes alder. Der er altså ingen tvivl om at din datter får sit søvnbehov dækket og har en fin og naturlig evne til at regulere sit behov - præcis som du beskriver :)

Men at hun sover godt og trives med det, er jo ikke ensbetydende med at du synes det er ligeså godt og hvis du vil ændre på noget, er du derfor nok nødt til at afkorte dagssøvnen for at få en længere nattesøvn i sidste ende...

Det er helt naturligt at hun har brug for en formiddagslur, når hun står så tidligt op, men du kunne godt forsøge at afkorte den, så hun der ikke sover mere end en time. Det kunne også gøre at hun var lettere at få til at sove en middagslur og stadig kunne komme i seng i god tid. Den time hun så mangler om formiddagen skal så gerne lægges til nattesøvnen. For at opnå dette er det vigtigt at middagsluren ikke forlænges yderligere og at hun ikke bliver puttet tidligere end du gør lige nu, faktisk må hun gerne blive puttet en lille smule senere, men det kan komme hen af vejen.

I takt med at hun begynder at kunne sove lidt længere om morgenen og hendes formiddagslur afkortes, vil hendes behov for at få en formiddagslur naturligt også nedsættes. Stille og roligt vil hun altså kunne nøjes med kun en lur dagligt, og du kan godt arbejde på at hun sover f.eks. 2½ times middagslur og en nattesøvn på ca 11 timer ... Det kunne på sigt måske være rigtig dejligt for jer alle og en god løsning.

Jeres datter har det man kalder for en tidlig søvnfase – hun falder naturligt i søvn og så vågner hun en time eller to før I andre egentlig har lyst til at vågne. Når man skal ændre på en tidlig søvnfase, så er man nødt til at se på hele dagens rytme. Man kan ikke bare putte hende senere i seng, så vil hun stadig vågne til samme tid.

Derfor ...


Annonce

... skal man se på: Hvornår spiser hun, hvornår sover hun osv. Hvordan er dagsplanen nu i forhold til hvad der kunne være ønskeligt ...

Hendes formiddagslur ligger lige nu tidligt, den skal stille og roligt flyttes lidt, så den ligger senere og skal samtidig også afkortes. Når den kommer til at ligge senere vil hun naturligt også kunne sove sin middagslur lidt senere og vil derfor måske begynde at gå lidt senere i seng om aftenen og derved også sove lidt længere om morgenen - hele rytmen flytter sig altså og bliver lidt senere end den er lige nu.

For at nå frem til dette, så flytter man tiderne i løbet af dagen med ca 15 minutter af gangen. Det vil sige i stedet for at putte hende til morgenlur kl. 8.30, så putter du hende først kl. 8.45. Derefter til kl. 9, så kl. 9.30, som sandsynligvis vil være passende i en periode. Her kan hun så sove 45-60 minutter og tages op, så hun ikke indhenter det forsømte der (det skal jo i stedet lægges til natten).

En plan for dagen du kan arbejde lidt hen imod ser derfor således ud:

Morgen 7: Havregrød, letmælk af kop

Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, vand af kop.

Formiddagslur mellem 9.30-10


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Frokost 11-11.30: Rugbrød med forskelligt pålæg, kogte grøntsager, pasta, ris, kød, fisk, rejer, hårdkogt æg osv. Vand af kop.

Puttes til middagslur kl. 13 og sover her ca 2 timer

Eftermiddag 15.30-16: En portion tykmælk med revne æbler, rugbrødsdrys, mysli eller lignende, ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, vand af kop.

Aften 18: Familiemad og børnevenlige retter, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs osv. letmælk af kop.

Puttes til natten med amning ca 19.30-20

Ved at arbejde mod en rytme der ser således ud, så har I chance for at få flyttet hendes tidlige morgenvækning - som sagt er det hele dagen der skal ændres på, det nytter meget sjældent at putte barnet senere i seng om aftenen :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Vække for drømmeflaske?

Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...

Læs hele brevet og Helens svar


31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

7.5 mdr. og sover meget dårligt

Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.

8 årig med hjemve

Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder og sover ikke igennem om natten

Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Smile

Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!

Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.

Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.

Jo mere du kan smile, pludre og...

Læs mere i Babylex

Apgar score

Dette er betegnelsen for en undersøgelse som jordemoderen laver af barnet lige efter fødslen. Apgar Score blev udviklet i 1952 af Virginia Apgar og den bruges til at vurdere, hvordan barnet har det, lige når det er blevet født.

Jordemoderen har 5 ting hun ser på:

1. Hun ser på barnets reflekser,- reagerer barnet på forskellige stimuli, griber barnet, søger barnet osv.

2. Hun mærker barnets puls, for at se på hvor hurtigt barnets hjerte slår og om...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tak for en fantastisk hjemmeside. Det er så dejligt at mærke, hvordan du virkelig sætter dig ind i hvert enkelt spørgsmål og du giver nogle rigtigt gode svar!

Tak fra tvillingernes mor


Annonce