Annonce

Annonce

Svar: Sårbar 3-årig - og storebror


4. marts 2010

Kategori:
Alder:
3 år, 5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære mor til to

Hvor er det dog en dejlig beskrivelse du sender af din dreng idag. Hvor er det dejligt at høre, at han nu trives igen, ja at I alle trives og det hele går den rigtige vej. I har været meget igennem, men det lyder som om at I alle har fået flere kræfter og lidt mere overskud og det smitter naturligvis af på hver især.

Roen i sig selv finder man, når man ved at man har værdi. Når man er noget særligt, fordi man er den man er - det vil sige, når man har selvværd. Og det er den bedste gave I kan give jeres dreng (eller begge jeres børn:o)).

Forskellen på selvtillid og selvværd kan kort beskrives sådan.

1. Selvtillid handler om tillid til sine evner. Selvværd hander om oplevelsen af at have værdi.

2. Selvtillid handler om at gøre. Selvværd handler om at være.

3. Selvtillid handler om noget vi kan. Selvværd handler om noget vi er.

4. Selvtillid hander om tillid til sine færdigheder. Selvværd handler om at værdsætte sine egenskaber.

Dette kan du læse meget mere om i bogen "Glade børn med højt selvværd - en forældreguide". Den er skrevet af Dan Svarre, der er psykolog og den er udgivet på Politikens Forlag. Du finder den i min bogguide under 'mobning og selvværd' og den vil måske hjælpe dig.

Jeres dreng må ikke tvivle på, at du elsker ham, fordi han er den han er. Det at føle at man har værdi, det at føle at der i mors hjerte er en ganske særlig plads til en fordi man er den man er - det giver selvværd og har man selvværd, så kan man klare rigtig meget og vil også bedre kunne finde roen i sig selv, når verden går en imod.

Børn vil som udgangspunkt gerne gøre det der gør os forældre glade, men nogle gange ved de ikke hvad det er. Det er vi derfor nødt til at fortælle dem. Det er naturligvis rigtig dejligt at jeres dreng føler en vis beskyttertrang i forhold til sin lillesøster, det er helt naturligt at han påtager sig denne rolle. Men samtidig er det vigtigt at han ikke gør det, fordi han tror det er det I vil have, han skal altså ikke gøre det for at gøre ...


Annonce

... jer glade ... forstår du hvad jeg mener?

Det er derfor super vigtigt at I hjælper ham med at finde en anden rolle i familien, en rolle som han vokser af og som samtidig passer I andre godt. En rolle der tager hensyn til ham selv og hans behov. Det er super vigtigt at I støtter ham i at gøre noget for sig selv, noget som gør ham glad. Og derfor er det også vigtigt at I med ord fortæller ham, når det han gør, gør jer glade. Det er vigtigt direkte at sige "jeg bliver bare så glad, når jeg ser du sidder og leger" eller "jeg synes bare det er så dejligt, når vi to vasker bil sammen" eller hvad det nu kan være. Så han direkte hører, hvad det er I nyder ved ham og ved at gøre med ham.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


I skal også anerkende hans beskyttertrang og sætte ord på "det er rigtig sødt af dig, at du gerne vil holde øje med lillesøster", men også give ham en forklaring "men lillesøster skal også lære ting selv". I skal altså prøve at finde balancen mellem at det er okay at han føler for hende og rigtig fint og samtidig også sætte lidt grænser, så det ikke bliver for meget. Og her skal han så motiveres til at lege selv og gøre ting, som netop han kan, fordi han er den han er.

Når han er hård ved hende, så er det fordi hun er en konkurrent til jeres opmærksomhed, hun er en rival. Selvom han er glad for hende, så er hun også irriterende og derfor får hun lige en gang imellem et skub, et slag eller andet. Det er her igen rigtig vigtigt at anerkende han frustration over at hun er der og samtidig også trøste hende. Det er vigtigt at I igen sætter ord på "jeg kan godt forstå lillesøster er irriterende, det er også dumt, at hun tager din bil" ligesom I skal trøste hende "det var forkert at storebror slog dig, man må ikke slå, næste gang skal han hente mor" eller lignende. Så han hører at I forstår det og samtidig ser at hun bliver ked af det og har brug for jeres trøst og også får en anvisning af, hvordan man kan handle fremover.

Jeg håber at ovenstående hjælper lidt videre, rigtig meget held og lykke med dem begge :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse

Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.

Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Sure morgener - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Flytning - 2.5 år

Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.

Afvisende overfor mor

Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...

Læs hele brevet og Helens svar


21. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Datter vil bæres

Hej igen Helen Og som altid tak for dine meget grundige svar! Hvor er det...

Læs hele brevet og Helens svar


16. august 2024 | Opdragelse | 16 mdr.

16 måneder - tryghedssøgende

Kære Helen Tak for din brevkasse og tidligere svar:) Vores søn er nu...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Klapvogn - køb af klapvogn

Når I vil købe en klapvogn, skal I overveje, hvad jeres behov er. Der findes mange forskellige modeller af klapvogne, som hver har deres fordele.

En klapvogn kan være praktisk, når I bevæger jer rundt i byen, eller tager feks. bus eller tog. En klapvogn er ofte let at manøvrerer rundt med, og den fylder ofte mindre end en barnevogn, hvilket kan gøre den praktisk i hverdagen. Samtidig kan mange klapvogne klappes sammen, så de f.eks. kan være med i bilen, hvis I f.eks. skal i ZOO...

Læs mere i Babylex

Tun og børn

Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.

Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.

Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tak for dine svar. Hvor er du bare dygtig. Tak for dine gode råd. Alle mine spekulationer er nu væk.. Vil prøve de ting du siger. Tak :)

Kærlig hilsen
Katrina, mor til dreng på 9 måneder


Annonce