Svar: Adfærd i forbindelse med sygdom, part 2
Kære Mor til Matti
Når børn klynger sig til voksne, er helt ulykkeligt og gør alt hvad de kan for at man ikke går fra dem, så er det udtryk for smerte og det handler ikke på nogen måde om at barnet er beregnende og vil have sin vilje. Børn der klynger sig til voksne for at kunne sove, er inde i en periode, hvor de har behov for dette og kun ved at give dem den kontakt de beder om, får man dem til at slappe af og det giver på sigt langt bedre sovevaner end hvis man lader dem ligge alene.
Jeg er derfor af den overbevisning at jeres dreng lige nu er inde i en periode, hvor han har rigtig stort behov for fysisk nærhed og tryghed. Han græder ulykkeligt indtil I kommer og henter ham ind til jer og når han ligger der, så putter han sig ind til dig, vil helst ligge kind mod kind. Han har tydeligt brug for at mærke at I er der og at han ikke er forladt.
På samme måde som børn i 8-10 måneders alderen kan have en periode hvor de sover uroligt, vågner, klynger sig osv. så kan børn der begynder at gå også have det samme. Så hvis han lige nu er begyndt at gå mere rundt og bevæger sig mere og mere ud i verden på egen hånd, så kan det altså være årsagen til at I oplever ham ekstra tryghedssøgende om natten.
Han er stadig så lille at han ikke ved at I er der, når han ikke kan se jer. Når I går ud af hans værelse, så føler han sig forladt og alene, han kan simpelthen ikke forholde sig til at I er i værelset lige ved siden af. De fleste børn er faktisk omkring 16 måneder inden de begynder at have denne fornemmelse ...
Det kan være udmærket at I om dagen forsøger at lære ham at I er der stadigvæk og at ...
... I derfor prøver at træne lidt uafhængighed med ham. Det kan være at kalde på ham, når I går ind i et andet lokale, så han kan følge jer og gå efter lyden. Det er vigtigt at tale med ham, så han hører jer selvom han ikke kan se jer. Det er en god idé at lege gemmeleg, hvor I f.eks. gemmer jer bag en stol og dukker frem med et "bøh!". Det kan også være at lede efter hinanden i dagligdagen "hvor er far henne?, tror du vi kan finde far" osv. imens I går rundt og kigger i rummene til I så finder ham "der var far!" simpelthen for at give ham fornemmelsen af at man godt kan være der, selvom man er ude af syne.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
At madrassen skader ham vil jeg ikke umiddelbart være nervøs for, men jeg forstår naturligvis godt at det er lidt anstrengende at have ham i dobbeltsengen. Om I vil give ham trygheden der eller evt. flytte en madras ind i børneværelset er der nok ligeså mange meninger om som der er forældre. Nogen vælger at lade barnet blive i smørhullet i en længere periode og når der så atter er lidt ro på, så arbejdes der aktivt med at få barnet til bage i egen seng. Andre vælger at tage en madras i børneværelset og lade barnet sove på den samme med en af forældrene, fordelen her er, at barnet ikke oplever at blive flyttet i løbet af natten, men stille og roligt lærer at sove videre på sit værelse ... Der ligger jo naturligt også noget vane i at vågne op og blive båret ind til mor og far og den vane kan man godt bryde ved at sove sammen i børneværelset. Men nærheden, den fysiske kontakt er vigtig uanset, hvad løsning I vælger :)
Jeg håber du kan bruge ovenstående tanker videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
Viden om børn:
Body Mass Index - BMI
Body Mass Index er en beregning af hvordan en persons højde passer til personens vægt. BMI defineres som vægten i kg divideret med højden i meter i anden (kg/m2).
Et sundt BMI for voksne ligger mellem 18.5-24.9. Man bruger ikke denne måling til små børn, men i stedet bruger man vækstkurver.
Ved at tegne barnets længde/højde og vægt ind på en kurve, så kan man følge om barnet vokser som det skal.
En tommelfingerregel lyder at små børn fordobler...
Regnslag
Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.
Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.
Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.
Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.