Annonce

Annonce

Svar: Kræsen baby


9. marts 2010

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Pia

Jeg bliver nu ikke så bekymret, når jeg læser dit brev, hvis det kan være nogen trøst :)

Din dreng spiser jo, det kræver bare at du blander tingene lidt, men ind ryger det og han har også en naturlig lyst til at ville smage på ting. Det er netop dette du skal undnytte og præcis som du har gjort tidligere, prøve at give ham mindre færdiglavet mad og trappe den hjemmelavede mad op.

Han har en alder nu, hvor han må få stort set alt og børn i din drengs alder elsker ofte mad der smager af noget. Du må derfor gerne lave helt almindelige børnevenlige familieretter, som du naturligvis skal mose/blende i en konsistens som han kan kapere. Da han er lidt træt af kartoffelmos og virker til at finde det kvalmende, så drop det i en periode. Giv ham i stedet mos af alle andre slags grøntsager og giv ham så en kartoffelbåd at gnave i selv i hånden i stedet for.

Du kan lave mos af gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), avokado osv.

Visse grøntsager som f.eks. selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Han må meget gerne få det, men i små mængder.

Det vil være godt at du begynder med kød eller fisk i mosen og giver dette både til frokost og om aftenen og udgangspunktet er den mad I andre spiser. Du kan f.eks. koge lidt kylling og hakke det, tage lidt laks, rødspætte eller hvad I nu får og give ham det ned i mosen, ligesom sovs også er godt til at give smag.

Han må gerne få pasta med kødsovs, hvor kødet har stået og småsimret på panden i tomatsovs, og det er krydret med løg, timian, oregano eller lignende milde krydderier. Ligesom han også må få lasagne, boller i karry, ris med sur-sødsovs, farsbrød, frikadeller, laks med pesto, rødspætte med tomatsovs og parmesan - altså mad som smager og som tager udgangspunkt i jeres mad.

Start hvert måltid med at give ham mad i hænderne, som han selv kan sidde med, så han bliver opmærksom på at nu er det spisetid og så mundvandet begynder at løbe og følg så efter med noget lækkert og smagfuldt skemad.

Du skal ikke være bange for at ...


Annonce

... give ham noget forkert. Jo mere smagsvariation du kan give ham, jo bedre er det. Du skal regne med at han skal have det samme serveret mange gange, før han vender sig til det og det er helt okay. Selvom han de første 4-5 gange lukker munden, så skal du altså blive ved med at give ham det. Ikke 4-5 dage i træk, for hele tiden stor variation, men over en længere periode, hele tiden tilbyde ham noget som han har fået før.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 05: Flaske og sover videre

Morgen 7-7.30: Tilbydes lidt frugt at sutte på og får derefter en portion havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: Frugtmos, frisk blød frugt i hånden, vand af kop.

Puttes til formiddagslur uden flaske

Frokost 11:30 Starter med at få lidt ristede rugbrødsbjælker eller lidt agurk i hånden. Får grøntsagsmos med kød eller fisk, det kan være hjemmelavet eller en grøntsagsmos på glas. Suppleres med små brødhapsere som nu, hvis du skønner at han er glad for og parat til dette :) Vand af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Flaske og puttes til middagslur

Eftermiddag 15.30 Tilbydes flaske, hvis han ikke har drukket flasken inden middagsluren. Ellers kan han her tilbydes frisk frugt i hånden, lidt flerkornsgrød med frugtmos og vand af kop.

Aften 17:30-18: Mere familiemad, grøntsagsmos lavet af jeres mad, kød, fisk, ris, sovs. Masser af smag. Tilbydes også her lidt brødskorper, en kartoffelbåd, et stykke kogt blomkål eller lignende at sidde med og gumle på, vand af kop.

Flaske og puttes til natten ca kl. 19

Sen aften 23: Flaske og sover herefter uden mælk til næste morgen tidlig

Som du kan se er det passende med 4 flasker i døgnet og jeg anbefaler at disse ligger aften, sen aften, tidlig morgen og inden middagslur - det sikrer normalt barnet mælk/væske nok samtidig med at det giver god plads til og lyst til anden mad om dagen.

Tilsidst vil jeg lige sige at der intet er i vejen for at du har givet din dreng den færdiglavede mad. Han skulle jo også igang med at spise, det er vigtigt ikke at springe det tidspunkt over hvor han er parat. Det du nu skal, er at skrue op for smag og kraft og ned for risgrød og kartoffelmos. Jeg håber ovenstående plan viser dig hvordan :)

Rigtig meget held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse

Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.

Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.

Te til børn

Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Mad på dåse til baby

Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Opstart med mad

Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mælkeforvirring - komælk til baby

Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Kiks til baby

Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vitaminer præmatur

Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:

D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:

Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.

Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...

Læs mere i Babylex

Kogt-vands-klude

Kogt vands klude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.

Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.

Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

... mange tak for dit sidste svar vedrørende vores problemer med skemaden. Vi er kommet godt videre, bl.a også inspireret af dit dejligt detaljerede svar, og Ingrid spiser nu som bliver hun betalt for det.

Kh Karen (og Ingrid)


Annonce