Svar: Overgangsmad - 3 mdr.
Kære Sanne
Det er ikke kun barnets alder, men også mange andre faktorer man skal kigge på, når man skal vurdere hvornår det er passende at tilbyde barnet andet end modermælk. Et signal til at barnet er ved at være klar til anden mad kan være at barnet begynder at spise mere hyppigt og at en øgning af ammefrekvens ikke øger mælkemængden tilstrækkeligt. Det er dog også vigtigt at barnet derudover er parat.
Sundhedsstyrelsen skriver: "Det er barnets udvikling og parathed, der er afgørende for tidspunktet for introduktion af overgangskost. Flere udviklingsmæssige hensyn spiller ind: Ernæringsmæssige behov, den fysiologiske modning og spiseudviklingen. Overgangskosten børn ikke introduceres før 4-måneders alderen, fordi barnet ikke fysiologisk er modent til anden mad end modermælk eller modermælkserstatning før dette tidspunkt. Tilvænning til skemad må på den anden side ikke påbegyndes meget efter 6 måneder, da det så kan være vanskeligt at få barnet til at spise en varieret kost." (citat, "Anbefalinger for spædbarnets ernæring", sst. 2005).
Et signal kan være at barnet vågner og søger brystet hyppigere og at barnet trods hyppigere amning ikke virker mæt nok. Et andet signal er at barnet åbner munden bevidst, når man f.eks. tilbyder d-dråber på en ske. Barnet drejer også hovedet bevidst, holder hovedet fint selv og følger maden du spiser med øjnene. Barnets mave fungerer fint, barnet savler som tegn på at der sker nogle enzymændringer i spyttet.
Alt efter hvor gammelt barnet er når man vælger at tilbyde noget andet end modermælk, kan man vurdere hvad der vil være hensigtsmæssigt at begynde med.
Da din datter endnu ikke er så gammel, så kan du overveje om du i stedet for skemad vil supplere amning med lidt modermælkserstatning. Modermælkserstatning kan gives fra fødslen, som tilskud til eller i stedet for modermælk. Det mætter ofte lidt mere end modermælken gør og derfor hjælper det nogle børn til at sove en lille smule længere, hvis de får en flaske mme at sove på.
Man kan også give barnet vælling. Vælling er det der hedder tilskudsblanding og det betyder at det kan give som tilskud til f.eks. brystmælk, men det betyder samtidig at vælling ikke er noget barnet behøver få - faktisk kan nogle børn springe vællingen over og gå direkte til grøden som skemad. De ekstra vitaminer, mineraler osv. som er tilsat vælling er i følge sundhedsstyrelsen ikke nødvendige, hvis barnet trives med amning, så kan roligt springe flaske/vælling over og i stedet begynde med lidt skemad, når barnet virker parat til det.
Derudover er det sådan at det i forbindelse med sundhedsstyrelsens anbefaling om primært at amme frem til barnet er 6 måneder, er blevet pålagt producenterne af vælling at ændre aldersangivelsen på pakkerne, så der nu står, at vælling først kan gives fra 6 måneder og altså ikke fra 4 måneder, som tidligere ...
Fordelen ved at du forsøger at øge din mælkemængde lidt og derved sikre din datter større mæthed, eller at du supplerer amningen med en flaske er, at din datter naturligt vil få mere mælk i maven og dermed større mæthed. Hun vil af en flaske kunne drikke større mængder end hun vil kunne spise af en ske og samtidig er lidt modermælkserstatning ofte en lidt blidere overgang for barnets mave end grød eller mos er det.
Hvis du skønner at det er skemad hun har behov for, når hun bliver 4 måneder, så anbefaler ...
... jeg at du starter med lidt grød. Det er godt at starte med grød af ris- eller majsmel, som giver en mild og lind konsistens. Stille og roligt kan du så give grød af hirse, boghvede eller quinoa som er lavet af flager og derfor giver en mere fnugget konsistens :)
I begyndelsen er det meget få skefulde man giver af gangen og der skal altid følges efter med mælk. For nogle børn er det meget svært at finde ud af teknikken, for andre går det fint, de åbner munden og spiser gladeligt den ene skefuld efter den anden. Men selvom din datter måske virker til at kunne spise meget, så skal du ikke proppe hende og lade hende selv styre det i starten. Det er vigtigt at du starter med 4-5 skefulde og stopper, så hendes mave har en mulighed for at følge med.
Bibehold den samme type grød de første 3-7 dage og øg stille og roligt indtaget. Efter en uges tid kan du begynde at tilbyde en anden type grød, så hun får lidt forskellig smag og du kan stille og roligt også begynde at tilbyde lidt frugtmos som topping for at variere smagen lidt. Frugtmos kan også have en positiv effekt på maven - f.eks. sveskemos, æble og pæremos og det kan være fornuftigt at hjælpe maven lidt igang netop når hun går fra fuldstændig flydende til mere fast mad. Ved siden af tilbyder du vand af et lille glas eller en lille kop, så hun kan lære at drikke på denne måde.
Hendes indtag af grød øges langsomt og når det går godt og hun kan spise en lille dl. så kan du begynde at tilbyde hende skemad 2 gange dagligt. Her vil hun måske være omkring 5 måneder og hun kan så få grød til frokost og grøntsagsmos om aftenen. Det er bedre at du giver hende f.eks. 3/4 dl. 2 gange dagligt og følger efter med brystet, fremfor at give hende 1-1½ dl og hun så afviser brystet bagefter. Grøden bibeholder du, så hun får noget hun kender og så kan I forsøge at introducere lidt grøntsagsmos. Det kan være mos af kartoffel, gulerod, blomkål, broccoli og squash I starter med. Igen vand af kop eller lille snapseglas at drikke til.
I alt hjemmelavet mad skal der tilsættes en tsk fedtstof med mindre du laver maden 100 pct på modermælkserstatning. Hvis du vælger at købe færdige produkter, så behøver du ikke altid tilsætte ekstra fedt - der er dog undtagelser, så kig på pakken og følg hvad der står. Det er en god idé at bruge forskellige typer fedtstof. I en grød smager smør, kærgården og andre blandingsprodukter ofte bedst, hvorimod til en grøntsagsmos kan man også godt bruge lidt olie, plantemargarine og lignende.
En plan for dagen lavet ud fra dine tider kunne se således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre
Morgen 8: Ammes og puttes til første lur
Formiddag 10: Tilbydes lidt grød, vand af kop.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Ammes og puttes til middagslur kl. 11
Ammes når hun står op.
Ammes og puttes til dagens 3 lur kl. 16.30, som nu
Aften 18: Ammes lige nu, på sigt vil det andet måltid skemad komme til at ligge her
Ammes og puttes til natten 19-19.30 som nu
Sen aften 22-23: Ammes
Nat 01-03: Ammes
Som du kan se er antallet af amninger det samme som hidtil. Din datters indtag af skemad ændrer altså i første omgang ikke på hendes mælkeindtag, men kommer ud over det antal amninger hun plejer at få. Hun skal være betydeligt ældre, før et skemåltid kan erstatte et måltid mælk.
Jeg håber at ovenstående giver dig lidt hjælp videre på vej, fortsat held og lykke :)
Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...
Viden om børn:
Ultralydsscanning - gravid
Ultralydsscanning giver os muligehed for at se ind i livmoderen til det lille barn. Ved at ultralydsscanne kan man således se, om barnet har det godt, man kan vurdere, om barnet vokser, som det skal, og man kan regne ud, om terminen er rigtig. Man vil også kunne se, om der er mere end et barn.
Når man ultralydsscanner, bevæger man et kegleformet eller rundt apparat rundt på den gravides mave. Der sendes nogle lydbølger gennem maven og på en skærm, vil man kunne se, hvordan...
Stamceller
Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.
Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.