Svar: Har aldrig sovet mere end 3-4 timer i træk
Kære trætte mor
Din dreng er lige nu i separationsfasen og det betyder at han på den ene side prøver at adskille sig lidt fra dig og øver sin selvstændighed og på den anden side netop derfor også søger dig lidt mere. Han har lige nu rigtig meget behov for at kunne se jer, for at vide at I er der og at han ikke er forladt.
Det at han kravler og bevæger sig rundt omkring på egen hånd, betyder at han ikke længere sidder så meget på skødet, han har således ikke samme fysiske kontakt som tidligere og putter og kæler ikke så meget mere i løbet af dagen.
Men behovet for nærhed har han stadig og netop om aftenen viser dette sig ofte. Her hvor roen skal falde over ham, hvor han skal sige godnat til dagen og alle oplevelserne og overgive sig til søvnen - her søger han ekstra fysisk kontakt. Derfor er det rigtig vigtigt at man i denne periode sætter sig hos barnet, sørger for at give den kontakt og nærhed som han viser behov for, det der skal til for at han trygt og roligt kan lægge sig til at sove.
Den øgede motoriske udvikling betyder også at han rent fysisk har mere uro i kroppen om aftenen og om natten, når han skal sove. Det er ikke unormalt at børn netop i denne alder øver sig i at kravle både når han er vågen og når han sover. Han får sig ganske givet lagt i nogle stillinger som han ikke selv kan komme væk fra og han har behov for hjælp til at blive lagt ned igen. Det er helt normalt og det gør faktisk ikke noget, - nogle gange skal man lade ham karte rundt, lige trække tiden lidt, lade ham trille om på maven og falde i søvn der. Det er okay. Og atter andre gange skal man være der ret hurtigt, hjælpe med at blive lagt ned igen og få ham videre i søvnen.
Det at han søger dig ekstra meget kan gøre at amningen og behovet for brystet øges, men det er vigtigt at du ikke bare lægger ham til brystet hele tiden når han vågner, ligesom det også er vigtigt at han ikke falder i søvn med brystet i munden men lige når at registrere hvor du putter ham, hvor du ønsker han skal sove.
Hvis I har det bedst med at sove sammen i øjeblikket, er det helt fint med mig, men sørg for når du ammer ham, at du trækker brystet ud af munden på ham og får afsluttet amningen der, hvor han lige kigger på dig, triller om på siden og lægger sig til at sove. Det er vigtigt - ...
... ellers vil han søge brystet hele natten igennem og så bliver det en meget uhensigtsmæssig vane.
Det er meget fint med amning kl. 20, 23 og 04. Han må gerne få disse 3 amninger dagligt - men derudover skal hans behov for mad og væske stilles af rigtig mad og vand af kop. Hans behov for tryghed kan fint dækkes uden at få bryst.
I stedet for at amme ham, skal du så berolige og trøst med beroligende hænder, en klud ved ansigtet, beroligende ord. Alt sammen noget som han også skal have når du ammer. Det skal være kærtegn og en klud, som naturligt følger med og som stille og roligt overtager, når han puttes, så han om natten kan finde videre i søvnen med dette og uden dit bryst.
Jeg vil lige sende dig en plan for dagen som den kan se ud:
Tidlig morgen 04: Ammes og sover videre i mors seng
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, frugtmos (jerntilskud), vand af kop.
Formiddagslur
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Frokost 11.30-12: rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med stykker af frikadelle, kogte pastaskruer, kogte grøntsager som ærter, gulerod, majs. Suppleres evt. yderligere med grøntsagsmos med kød eller fisk, så I er sikre på at han spiser nok. Vand af kop
Middagslur
Eftermiddag 16: En portion tykmælk med rugbrødsdrys, revne æbler eller andet, ½ bolle med smør og ost, frisk frugt og evt. frugtmos, vand af kop.
Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Der skal være mad der smager af noget, mad i stykker og mos. Vand af kop.
Suppleres evt. med en godnatgrød, så du er sikker på at han ikke går sulten i seng.
Ammes og puttes til natten 19.30-20 - sover på egen madras på eget værelse
Sen aften 23: Ammes og sover herefter uden mælk til næste morgen tidlig - sover på egen madras på eget værelse
Hvis din dreng vågner kl. 22.30 og er ked af det, så skal du naturligvis amme ham der og ikke trække tiden til den er 23 ... Du er nødt til at amme ham efter behov aften og sen aften og det er helt fint. Men stadig skal du være opmærksom på at han skal slippe brystet og trille om på siden og sove videre af sig selv, så han ikke er afhængig af at have dit bryst i munden for at sove.
Jeg håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far
Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...
Viden om børn:
Søvn
Børn sover ikke som os voksne, og søvnen og måden barnet sover på, ændrer sig lidt hele tiden. I nogle periode vil børn naturligt sove dårligere end i andre perioder - det sker især, når barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, ligesom børn der starter i daginstitution, er syge eller måske får en ny lillebror eller lillesøster, naturligt også sover dårligt i disse perioder.
Jeg bliver tit spurgt: "Hvad gør jeg galt?" eller "Hvordan skal jeg præcist gøre for at...
Sove ude
Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.
At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)
Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.
Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.
Du hører nok fra mig igen
Knus fra mig