Annonce

Annonce

Brev:

Mad og søvn - dreng på 10 mdr.


19. marts 2010

Alder:
10 mdr.

Mad og søvn - dreng på 10 mdr.

Kære Helen,

Vi er forældre til en skøn dreng på 10 ½ måned. Vi har lidt problemer med sutteflaske/mad og søvn, som vi håber, du kan hjælpe os med, så vi kan få en bedre dagsrytme.

Vores første problem er, at vi har problemer med at få ham til at sove, medmindre han får en flaske, når han lægges. Det gælder både om dagen og om aftenen. Han er for kort tid siden blevet flyttet ind på sit eget værelse, og det fungerer fint, synes vi.

Desuden er det pt. et stort problem at få ham til at spise, for han vil selv tage maden, og vi må ikke give ham noget med ske. Vi forsøger at få givet ham noget alligevel, for hvis han selv skal spise, bliver det ikke til meget. Rugbrødshapser er han dog ret god til at spise efterhånden, men stadig kun i små mængder. Han er i fin trivsel, hans vægt er fin og han er glad og harmonisk, og vi er godt klar over, at det nok skyldes hans alder, og at han nu er i fuld gang med at øve sig i at spise selv. Men det er lidt frustrerende, at han ikke vil spise særlig meget, når han tidligere havde en rigtig god appetit.

Vi er i tvivl om, hvor mange måltider vi skal tilbyde ham: flere eller holde fast i dem han får nu? For han skal jo også gerne være tilstrækkelig sulten, og måske tager mælken noget af hans appetit, men vi ved simpelthen ikke, hvordan vi ellers skal få ham til at falde til ro, når han skal sove…

Hans dag ser som regel ud som følgende;

Om morgenen er han typisk klar til at stå op ved 6.30-7.00-tiden. Han får normalt morgenmad omkring kl. 7.30 – Havregrød med lidt frugtmos. Hvis det er en af de gode dage, kan han spise ca. 1 dl. Han får vand af kop hertil.

Han sover fortsat to lure om dagen. Den første ca. 3 timer efter han er stået op. Han har altid sovet lidt om dagen, og han er meget aktiv motorisk - bl.a. kravlede han, før han var 6 måneder. Uanset hvor træt han er, overgiver han sig ikke til søvnen, medmindre vi får ham til at falde til ro med en flaske. Her kan han som regel godt drikke 160-200 ml mælk. Hvis vi lægger ham uden flaske, vender han rundt og er med det samme oppe at stå i sengen. Ofte falder han i søvn i kravlestilling.

Han sover indenfor i sin seng, da vi desværre ikke har mulighed for at stille ham udenfor. Han bruger sut og har en nusseklud. Når vi går tur med ham i barnevognen, kan han sagtens falde i søvn uden flaske – også selv om der er gået mindre end 3 timer, siden han stod op. Når han sover, vågner han ...


Annonce

... som regel efter 45 min. Morgenluren er som udgangspunkt ikke længere end 45 min.

Frokost får han ca. kl. 12.00-12.30tiden. Da han som regel er lidt lettere at få mad i på dette tidspunkt, har vi forsøgt at give ham varm mad såsom kartoffel med kød/sauce/grøntsager. Alt efter hvor meget han spiser af dette, får han også lidt brød eller frugt. Han får vand af kop hertil.

Når han har været vågen i 3-4 timer er han som regel klar til at sove en lur. Klokken vil som regel være 14.00-15.00. Igen skal han have en flaske for at falde i søvn. Han drikker et sted mellem 160 ml-200 ml. Hvis han bliver tilbudt mindre, græder han som regel, når flasken er tom. Ofte vågner han igen efter 45 min., men nogle gange har vi held til at få ham til at sove videre ved at lægge en hånd på ham og berolige ham. Uanset hvor sent på dagen han sover, er der som regel ingen problemer med at få ham i seng ved 20tiden, så vi lader ham sove, når han vil og så længe han vil. 1½ time er en lang lur for ham.

Når han vågner får han et mellem-måltid – f.eks. brød med leverpostej eller en anden slags grød end havregrød. F.eks. også noget frugt.

Aftensmaden får han ved 18.00-18.30 tiden. Vi har forsøgt både med varm mad eller grød.

Han bliver normalt lagt i seng ved 20 tiden. Han bliver tilbudt 160 ml mælk, men drikker knap det hele. Derefter går vi ud af rummet, og så sover han som regel med det samme. Han har altid været god til at falde i søvn selv om aftenen. Nogle gange vågner han en enkelt gang, inden vi går i seng, hvor han skal have sin sut. Men oftest vågner han først ved 3-4tiden, hvor han så får en flaske. Han bliver tilbud 160 ml. mælk, men drikker ikke det hele. Derefter falder han som regel i søvn med det samme.

Herefter sover han til 4.30 – 5.30 tiden, hvor han så er svær at få til at sove videre i egen seng, så vi har så taget ham ind i vores seng, hvor vi som regel har held med at få ham til at sove videre indtil 6.30-7.00 tiden. Vi har forsøgt at give ham en ”drømme-flaske”, inden vi gik i seng, men synes ikke, at det gjorde nogen forskel, så derfor får han kun den kl. 20.00 og så igen, når han vågner om natten.

Han får altså stadig 4 flasker i døgnet.

Vi håber, at du kan hjælpe os med at tilpasse vores dagsrytme, så den måske bliver lidt bedre og ikke mindst, at du kan give os nogle gode råd til, hvordan vi kommer af med flaskerne, når han skal falde i søvn.

Mange hilsner, J.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse

Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.

Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder og sover ikke igennem om natten

Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Flytning med baby

Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.

Slår hovedet ind i ting

Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....

Læs hele brevet og Helens svar


6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far

Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...

Læs hele brevet og Helens svar


24. september 2024 | Sygdom | 8 mdr.

Tredagesfeber

Kære Helen. Lillebror på 8 måneder fik pludselig høj feber i går aftes -...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Morgenmad og børn

Børn har brug for et solidt morgenmåltid, efter at have sovet en hel nat, og så de har energi og overskud til at lege, lære og udvikles hele dagen. Det betyder, at f.eks. en portion yoghurt ofte ikke vil være nok.

Til børn i alderen 1-2 år kan du f.eks. give:
- Havregrød, øllebrød eller anden type af grød. Gerne med lidt frisk frugt og bær.
- A38, tykmælk eller neutral letmælksyoghurt med rugbrødsdrys eller havregryn.
- Grovbrød, grovere boller f.eks....

Læs mere i Babylex

Overtøj til børn

Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.

Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.

Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.

Kærlig hilsen Stine


Annonce