Svar: En svær start
Hej med dig
Et stort tillykke med at I har fået en lillebror :)
Det lyder som et utrolig hårdt forløb og jeg håber at din sundhedsplejerske er på banen nu, hvor du har født, når I ikke nåede at mødes inden ... Det er meget vigtigt at du taler med hende om hvordan du har det og det er meget vigtigt at du gør dig de rigtige prioriteringer og er ærlig omkring, hvordan du har det bedst. Det handler jo ikke kun om at den lille skal trives og tage på - det handler i høj grad om at I skal trives som en lille familie på fire og at mor skal have overskud til både far og to børn. Du skal virkelig passe på dit selv, du skal lytte til de signaler din krop sender og bede om hjælp, når du føler det nødvendigt. Du er med din baggrund og oplevelser efter fødslen, i risiko for at få en efterfødselsreaktion, så lov mig at du virkelig lytter til dig selv :)
Hvordan har du det med amning? Du skriver at du ammer med brik og at far en gang imellem giver en flaske om natten, for at du kan få lidt søvn - god beslutning synes jeg!
Det er sådan at når man ammer med brik, så skal barnet bruge flere kræfter på at få mælken ud. Derfor vil børn der ammes med brik have tendens til at spise lidt mindre af gangen, hvorfor de naturligt vil spise hyppigere end børn der ikke spiser med brik. Der er derfor en helt naturlig forklaring på at din dreng søger brystet med få timers mellemrum og der er en helt naturlig forklaring på at han tager nok på - det er fordi du ammer ham, som han viser behov for :)
At strække tiden mellem amningerne, synes jeg måske er lidt 'farligt' netop fordi det vil påvirke hans mælkeindtag og gøre at han så måske søger brystet endnu mere om natten eller måske gør, at han begynder ikke at tage helt nok på ... Han ...
... trives jo rigtig godt med at spise hyppigt - problemet er, at det naturligt er for hårdt for dig.
Jeg synes derfor du skal overveje om ikke han skal have mere flaske, så han for det første begynder at kunne sove længere stræk, men så du også aflastes ved brystet. Amning er super godt og det er dejligt, når det fungerer. Han får en masse gode næringsstoffer via din mælk - men det skal ikke være amning for enhver pris.
Jeg siger ikke at du skal stoppe med at amme, du kan gøre begge dele, men det er naturligvis sådan, at jo mere flaske du giver ham, jo mindre mælk vil han få hos dig og tilsidst vil din amning stoppe - og det valg skal du naturligvis have det godt med ... Så derfor - hvordan har du det med amning?
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hvis det betyder rigtig meget for dig at amme, så synes jeg du skal forsætte, men det kræver så naturligt at han får lov til at die hyppigt og at du lægger ham til, som han viser behov for. Om natten kan far så evt. supplere med en flaske som nu, i håb om at både du og jeres dreng får sovet lidt længere stræk.
Men ellers så synes jeg faktisk at du skal begynde at give ham mere flaske. Start med at amme ham, så han stimulerer dig og fyld så efter med mme på flaske. Herefter putter du ham så til lur, hvor han godt fyldt op med mælk i maven, naturligt vil kunne sove lidt længere end han gør lige nu. Derved går der også lidt længere tid inden han melder sig ved brystet igen ... Det at han begynder at kunne få mælk og derefter falde i søvn, vil naturligt give dig mere overskud og overblik over dagen, det vil være begyndelsen til mere rytme og forhåbentlig begynder du så at kunne nyde at holde barsel :)
Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre på vej, fortsat held og lykke og stort knus til dig fra mig :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
17. maj 2024 | Diverse | 16 mdr.
Hej Helen Jeg har denne gang et spørgsmål, som ikke direkte vedrører mine...
Viden om børn:
Spinat
Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.
Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.
Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad
Snore i børnetøj
Der kan være snore i dit barns tøj - snore kan sidde i hætter og kraver, i handsker osv. og det kan være farligt. Lange snore bør undgås, de kan hænge fast i rutschebanen og klatrestativet på legepladsen, - og i værste fald kan børn blive kvalt ved det.
Se derfor dit barns tøj igennem og er der snore, så kan det være en god idé at afkorte snoren mest muligt. Det vil også være en god idé ikke at binde knuder eller sætte andet på snoren, som kan sætte sig fast i legeredskaber,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.