Svar: Griner af mor og far når irettesættes

---

Kære Sanne

Dejligt at høre at I har kunne bruge mit sidste råd og har overført dette til andre situationer :)

For at tage din overskift først, så skydes det at børn griner, når man skælder dem ud, to ting:

1. At barnet er så tryg ved mor og far, at det ved at uanset, hvordan det opfører sig så er det elsket højt og derfor tør barnet godt vise, at mor og far ser sjove ud når de skælder ud.

2. At barnet føler sig meget usikker i situationen, hvor I skælder ud. Barnet ved simpelthen ikke "hvilket ben det skal stå på". Børn som bliver skældt meget ud reagerer ofte ved enten at grine, lade som om de er ligeglade eller lade som om de voksne ikke er der - det er for dem måden at tackle det på.

Så hvis du generelt oplever at jeres dreng griner, når du skælder ud, har svært ved at se dig i øjnene og virker ligeglad med det du siger, så kan det godt handle om at du måske skælder for meget ud. I hvert fald kan det være ganske fornuftigt at overveje, hvordan du møder ham i hverdagen, når han gør noget der er dig imod og lige vurdere, om han egentlig er klar over, hvad det er du gerne vil have ham til.

Desværre bliver vi voksne ofte meget fokuserede på at skælde ud over de ting som barnet gør forkert. Vi har fokus på alt det vi ikke vil have, men glemmer at fortælle barnet, hvad vi vil i stedet for. Det er vigtigt også at fortælle børn, når de gør noget som vi synes er dejligt og rart, de ting som vi gerne vil have mere af :)

Jeg forstår godt hvad du siger med at du går ned i hans højde og at du gerne vil have at han skal se dig i øjnene, når du taler til ham. Men faktisk kan det virke meget ubehageligt for ham, når du kræver dette. Kan du ikke selv huske, hvordan det var som barn? Prøv at sætte dig ind i at få beskeden "se på mig når jeg taler til dig!". Hvis han ser på dig, vil han jo se dine vrede og anklagende øjne og det er naturligvis ikke noget han ønsker. Derfor kigger han ikke på dig, når du irettesætter ham og jeg synes faktisk ikke du skal kræve det.

I stedet synes jeg, at du skal prøve at tage ham på skødet eller holde ham lidt ind til dig, eller bare holde ham i hånden, så I har fysisk kontakt. Han kan sagtens høre hvad du siger, selvom I ikke ser på hinanden lige der og så skal du forklare ham stille og roligt, hvad det er du vil eller ikke vil have. Ikke råbe, skælde ud eller kræve, men forklare helt roligt "jeg vil ikke have du hopper i sofaen, den går i ...

---

---

... stykker" eller hvad det nu kan være.

Hvis det er sværere ting, som indeholder følelser, så sker der ikke noget ved at du starter med at sige "jeg bliver ked af det, når..." eller "jeg bliver vred når...", stille og roligt imens han hører hvad du siger - og hvis han ikke føler sig anklaget, men stadig føler at du anerkender ham selvom han gjorde noget forkert, så vil han naturligt også kigge på dig, når du taler med ham. Men han vil højst sandsynligt ikke starte med dette, fordi det føles enormt ubehageligt for ham :)

Når han skal skiftes og protestere mod bleen, når han protestere mod bukserne, lader sig falde forover osv. fordi han ikke vil, hvad du vil, så vil det ofte være en god idé at medinddrage ham og lade ham selv. En ble kan skiftes stående og I kan bruge blebukser som han kan trække op som et par underbukser. Bukserne kan lægges frem på gulvet og du kan vise ham hvordan han selv tager dem på, ligesom han kan sidde på dit skød og du kan hjælpe ham, guide ham.

Nogle dage vil der ikke være tid til det og så må du give ham tøj på også selvom han protesterer, igen må du prøve at møde ham med forståelse "det er irriterende at skulle have jakke på, jeg ved det godt", "jeg skynder mig alt hvad jeg kan, så er det hurtigt overstået" osv.

---

---

---

Humor er også altid en rigtig god idé, hvis han ikke vil have bukser på, så kan du sige "åh, hvor de bukser driller, de vil slet ikke på benene, måske skal jeg sætte dem på hovedet" og så tage dem på der. Det afleder ham, I for brudt situationen, får grinet og pjattet og bagefter vil han være mere klar til at få dem rigtigt på "nå, skal vi ikke se at få de bukser på benene, hvor de skal være :)".

Og nogle gange har han måske også brug for lige at få lidt tid for sig selv. I stedet for at I bliver uvenner og det hele kører af sporet, så forbered ham lidt før på hvad der nu skal ske. Læg tøjet frem, bed ham om at forsøge og fortæl ham at du lige går i køkkenet og så kommer du og hjælper ham lige om lidt.

Kan du mærke at I bliver sure på hinanden, så sig det højt "jeg kan mærke at vi bliver sure lige nu, så jeg går lige ud lidt og så kommer jeg om lidt igen" eller "jeg vil gerne hjælpe dig, kommer du ud i køkkenet, når du er klar?"

Der er altså rigtig mange måder at mødes på og hjælpe hinanden på uden at det hele behøver at køre op i en spids. Håber du her har fået lidt råd med på vejen :)

Rigtig meget held og lykke fortsat.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---