Brev:
Søvnvanskeligheder - 6 mdr.
Hej Helen
Jeg har en søn på 6 måneder, som ikke er verdens bedste sover. Jeg håber, at du har nogle gode råd til at forbedre hans søvn.
En normal dag ser som oftest sådan ud:
Ml. 6-7: Vågner, får evt. bryst alt efter, hvornår han har fået mad i løbet af natten.
Ml. 8-9: Bliver lagt i seng efter at have været vågen ca 1½ time, bliver puttet i sengen, sunget sange for, og ladet ligge indtil han enten falder i søvn selv (kunne han tidligere, men sker ikke så ofte nu), eller indtil han begynder at græde lidt, hvorefter jeg ofte ender med at vugge i søvn. Inden vi kommer dertil ligger han ofte ret uroligt i sin seng, spjætter med arme og ben, ruller rundt på maven, undersøger seng, trækker sut ud og ind af mund, ja, man kunne godt have ham mistænkt for ikke at ville sove.
Vågner efter ½-1 time.
Ml. 9-10: Får flaske (150-200 ml)
Ml. 10-12: Bliver lagt i seng (se ovenfor)
Sover ½-1 time.
Omkring kl. 12: Får grød og vand
Ml. 12-13:Går tur med ham i 1-2 timer, hvor han som oftest sover i hvert fald 1 time, men han er dog begyndt at være mere vågen, hvor han tidligere faldt i søvn med det samme, kan der godt gå en halv time inden han falder i søvn.
Ml. 14-15: Får flaske (150-200 ml)
Sover 1-2 gange ca. ½ time i løbet af eftermiddagen tidlig/aften, alt efter hvor meget han har sovet ellers. Får evt. noget yderligere flaske.
Omkring kl. 18: Får grønsagsmos (alt fra et par skefulde til 1½ dl) og vand, kommer herefter i bad
Ml. kl. 19-20: Får flaske (200-220 ml) og bliver herefter lagt i seng. Falder for det meste i søvn af sig selv i sin seng, nogle dage falder han i søvn i forbindelse med han får flaske. Han liggerer som regel ikke urolig i sengen på dette tidspunkt.
Vågner som regel op efter 1-2 timer og græder. Dette sker uanset om han har spist meget eller lidt mos til aften. Kan nogen gange godt have mistanke om maveproblemer. Nogen gange kan han hurtigt trøstes ved at blive taget op, givet sut eller lignende. ...
... Andre gange er han meget ked af det, og næsten utrøstelig, og det eneste der virker, at han får noget bryst til han falder i søvn.
Vågner måske igen efter en time, ellers vågner omkring 23-24, hvor han får flaske.
Herefter kan han vågne et par gange i løbet af natten og græder. Som regel med 1-2 times mellemrum. De fleste gange lægger han sig til at sove igen ved at blive taget op, givet sutten. Nogen gange ligger han meget uroligt og det kan hjælpe at holde ben og arme i ro.
Tit vågner han helt op i løbet af natten, gerne ved 3-4 tiden og er klar til at lege. Han græder sjældent på dette tidspunkt. Han ligger og rumler rundt i sengen og snakker. Nogen gange kan han fås til at sove efter 20-30 min. ved at jeg prøver at holde hans arme og ben i ro. Andre gange er han vågen 1 time. Alt efter hvor træt jeg er, lader jeg ham ligge og rumle rundt indtil han bliver træt, hvorefter han enten selv falder i søvn eller hjælpes i søvn ved at jeg aer ham/holder ham.
Omkring kl. 4-5 får han en flaske (200-220 ml).
Generelt kan det siges, at han siden han blev født har haft svært ved at falde i søvn af sig selv. I stedet er han blevet ammet i søvn eller blevet svøbt/vugget i søvn. Han har tidligere været utrolig ked af det, når han skulle sove - det sker dog sjældent mere.
Han er generelt glad og smilende det meste af dagen, og er i fin vækst.
Jeg vil høre om du har nogle gode råd til at få ham til at vågne mindre om aften/natten - udover det tidspunkt hvor han skal spise. Jeg vil meget gerne den lange vågne periode til livs, da det er den hårdeste at komme igennem. Evt. også gode råd til længere lure om dagen, og til hvordan man får ham til at lære at sove af sig selv.
Jeg er i tvivl om hvor meget mos/grød han højest må spise af gangen, og hvor meget væske han skal have til, for at undgå ondt i maven. Tænker at grunden til at han vågner og er utrøstelig om aftenen er fordi han har fået for meget spise.
De bedste hilsner
Den trætte mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
Viden om børn:
Brystspænding
Brystspænding forekommer hos mange kvinder i graviditeten. Ofte er netop brystspænding meget tidligt i graviditeten, for mange kvinder, det første tegn på at de er gravide.
Brystspænding forekommer ofte også i forbindelse med at amning etableres. I begyndelsen producerer kroppen lidt ekstra mælk som vil regulere sig ind efter barnets behov, og samtidig kommer der også lidt ekstra væske i brystvævet.
Hvis brystspændingen i forbindelse med amning er meget smertefuld...
Spinat
Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.
Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.
Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.