Svar: Søvnvanskeligheder - 6 mdr.
Kære trætte mor
Tak for dit brev og velkommen til :)
Det er fint du skriver, jeg vil gerne dele mine tanker med dig, der er nemlig som jeg ser det, en udfordring hos jer, som handler om at I skal have ændret din drengs rytme.
Som det er lige nu, sover han faktisk for mange lure i løbet af dagen og han spiser også for lidt - hans vågenperiode om natten skyldes altså at han sover for meget om dagen og naturligt derfor ikke kan sove om natten. Han problemer med at overgive sig til søvnen om dagen, handler om at du putter ham for tidligt og at han skal have mere mad.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 04/05: Flaske og sover videre
Morgen 7-7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frugtmos, frisk blød frugt i hånden at sutte på, vand af kop.
Flaske og puttes til formiddagslur ca 9.30, sover her ca 1 time
Frokost 11-11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk og lignende. Vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur kl. ca 13, sover her dagens længste lur, gerne 1½-2 timer
Eftermiddag 15.30: Tilbydes lidt frisk frugt i hånden at sutte på, lidt frugtmos og også gerne flaske om eftermiddagen
Powernapper evt. ½ times tid, men de fleste børn vil i 6 måneders alderen begynde at springe denne lur over. Hvis han har sovet en lang middagslur vil han måske kunne undvære lur her.
Aften 18:Grøntsagsmos med kød eller fisk, ...
... suppleres igen med lidt brødskorper eller lignende i hånden, vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca 19.30-20
Sen aften 23-24: Flaske og sover herefter uden mælk til næste morgen tidlig
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Som du kan se er der altså meget mere mad i min plan og en rutine, hvor han konsekvent starter med at spise, når han vågner af en lur og slutter med at få flaske inden han skal sove igen. Det er vigtigt at han følger denne rytme og det er vigtigt at han spiser og sover på nogenlunde ens tidspunkter hver dag. Antallet af lure i løbet af dagen skrues ned og hans vågne perioder mellem hver lur skal være aktive perioder, ofte med ilagt mellemmåltid, netop ved at give ham lidt at sidde med i hånde og sutte på, kan du måske rykke hans putte tidspunkt lidt. At han gaber, behøver ikke betyde at han skal sove, det kan sagtens betyde at han keder sig og at der skal ske noget ... :)
Det vil være rigtig godt, hvis du giver ham ca 1 dl. grød eller mos 3 gange dagligt og derudover et par skefulde frugtmos og frisk frugt som mellemmåltid. Det er bedre at give ham 1 dl. skemad af gangen og så følge efter med flasken inden lur, end at give ham 1½ dl og han så afviser flasken. Han skal have plads i maven til begge dele.
Netop at sikre ham både mad og mælk nok er med til at holde maven igang og derudover skal han også have vand af kop til alle måltider.
Jeg håber min dagsplan og mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
Viden om børn:
Fontanellen
Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.
Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...
Opbevaring af modermælk
Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.
Holdbarhed for ny udmalket mælk:
3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.