Svar: Alene hjemme med mormor

---

Kære Hønemor

Det lyder som om at det skal komme til at gå fint, når begge pigerne passes hjemme hos jer, stadig er sammen, har en almindelig hverdag og passes af mormor som kender dem godt og har passet dem flere gange :)

Jeres ældste datter er så gammel, at hun godt kan forholde sig til dage og til at tælle ned. Det vil hjælpe hende, hvis du kan lave et målebånd eller tegne en strimmel, hvor hun så hver dag sammen med mormor skal klippe en dag af og dermed billedligt kan se og tælle, hvornår I kommer hjem igen. Du kan samtidig skrive en lille hilsen til hende til hver dag, så hun på den måde lige hører at du tænker på hende og ikke har glemt hende.

Det vil også være udmærket at I laver en aftale om at du f.eks. ringer hjem hver aften kl. 19 for at sige godnat eller lignende - eller at du ringer hver morgen kl. 7 for at sige godmorgen. Dette naturligvis kun, hvis du er sikker på at det kan lade sig gøre - hvis du pludselig står og ikke kan ringe og du har lovet det, så er det ikke godt! Lov ikke noget du ikke kan holde! Men, modsat, hvis I kan lave aftaler om at du ringer hjem på en nogenlunde fast tid, så er det fint. Hvis du har på fornemmelsen at det er bedre at ringe og sige "godmorgen" end det er at ringe og sige "godnat" så skal du gøre det i stedet.

Lillesøster vil have det sværere fordi hun ikke kan forstå hvor I pludselig er henne og hun kan ikke forklares det. Hun vil savne jer og vil ...

---

---

... ikke kunne forholde sig til at I pludselig er forsvundet. For hende gælder det derfor om at mormor prøver bare at være der for hende, gøre de ting som nu gør lillepigen glad, rolig, tryg og så nogle gange måske se lidt stort på faste regler og rutiner.

Lillesøster vil dog have stor glæde af at spejle sig i sin storesøster og når hun fornemmer at den ældste er tryg og glad for situationen, så er sandsynligheden for at den yngste også vil være det større.

---

---

---

Det er fint nogle uger før I skal af sted at fortælle pigerne om det og at mormor kommer og passer dem. Det skal være sjovt og rart, det skal være noget dejligt. Du skal naturligvis anerkende hvis den ældste siger at hun kommer til at savne dig og fortælle at du også kommer til at savne hende osv. Hvis den ældste giver udtryk for at savnet måske bliver for stort for hende, så tal med hende om, hvad der kan hjælpe. Det kunne f.eks. være at sove med fars hovedpude om natten og din dyne, for "så er det lidt ligesom at I stadig er der" eller lignende.
Hvis hun bare tager det hele i stiv arm og synes det lyder okay, så gør det endelig ikke til noget problem.

At sige det et par uger før og er godt, fordi det også giver hende mulighed for lige at tænke over tingene og så måske komme og give udtryk for noget af det hun så går og overvejer og det er fint.

Jeg håber du kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke :) Og rigtig god tur til både dig og din mand.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

---

Viden om børn:

---