Svar: Hvordan skåner vi hende bedst muligt?

---

Hej med jer

Det er rigtig dejligt at høre at I nu får hjælp til at tackle Alfred og de problemer I oplever omkring ham og jeg synes det vil være helt naturligt at I på disse møder også får talt lidt om, hvordan man skåner søskende - både større og mindre søskende, som naturligt bliver påvirket når det andet barn fylder meget ...

Det er super dejligt at du har haft mulighed for nogle dage at holde Josefine hjemme, så hun der har oplevet ro og mulighed for bare at tulle rundt og være sammen med dig. Når du begynder at arbejde igen, vil det på samme må være rigtig godt, hvis du stadig en gang imellem prioriterer f.eks. at hente hende lidt før, så I lige får en mor-datter time sammen før storebror hentes, ligesom du også gerne en gang imellem skal prioritere at lave ting med dem hver især og nyde den tosomhed der ligger i det. Alfred har jo også brug for en gang imellem at have jer for sig selv, så I må prøve at give begge børn mulighed for dette.

Når I er hjemme sammen, så ser jeg ingen problemer i at I nogle gange bestemmer og planlægger ud fra at børnene skal være hver for sig. Lillesøster er naturligvis for lille til at sidde på sit værelse og tegne osv. men det er faktisk okay at de leger i hvert sit rum ...

---

---

... og I skal ikke tvinge dem til fælles ting, hvis du næsten på forhånd ved at det kan gå galt.

Hvis storebror nogle gange får et flip og du fornemmer at det går ud over Josefine, så må du flytte en af dem. Som du skriver er Alfred jo også ked af det, når han gør lillesøster ked af det og når han får sine flip som du kalder dem, så er det jo ikke i ond mening, så er det fordi han ikke kan styre sig selv. Derfor er der også noget fornuftigt i at sikre at han ikke skader hende - for det ønsker han naturligvis ikke selv :)

---

---

---

Så for mig at se er der ingen problemer i at du flytter enten hende eller ham. Hvis du skønner det bedst at flytte hende, så bær hende f.eks. ud i køkkenet, give hende noget legetøj og sig "mor sætter dig lige her imens jeg taler med Alfred" og hvis du føler det nødvendigt at flytte ham så sig "kom vi går lige ud i køkkenet og taler sammen", hvor du så kan sætte dig med ham på skødet og vise ham at du gør det, for at være der for ham. Det at du skiller dem ad skal altså ikke ses som en straf, men derimod som noget godt, fordi du giver tid til Alfred som har brug for det og samtidig skåner Josefine, når hun har brug for det :)

Håber du kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---