Svar: Utilfreds dreng - 23 mdr.
Kære Jeppes far og mor
Det lyder fantastisk med en rejse til Indien, det lyder som om at et har været en rigtig god tur for jer alle :)
Det er meget normalt at børn på 2 år reagerer fysisk med at bide, slå, sparke, rive i hår osv. Ofte handler det om at barnet mangler ord til at beskrive, hvordan det føler:
- Det kan være vrede der løber af med barnet. Det kan være netop opstået vrede eller opsparet vrede på grund af gentagende frustrationer, som barnet til sidst ikke kan kontrollere.
- Det kan være forsvar, situationer, hvor barnet føler sig trængt op i en krop, hvor barnet oplever en form for angst "jeg kan ikke komme væk fra det her" og derfor så vælger at bide, sparke eller slå.
- Det kan ske som reaktion på at der ikke bliver lyttet, at man ikke har opmærksomheden på barnet, at man ikke ser, ikke hører, ikke lytter - derfor må barnet gøre opmærksom på sig selv på denne måde.
- Det kan være det eneste der virker
- Det kan være en erfaring som barnet har med sig, at voksne f.eks. river barnet væk ved at tage det i armen, at voksne giver små 'rap over fingrene' når de siger nej, at voksne bider barnet for at lære barnet at de ikke må bide, det gør ondt.
- Det kan også være imitation af andre børn. Børn lærer af hinanden og efterligner hinanden.
- Det kan være fuldstændig impulsivt, som komme ud af den blå luft, hvor ingen kan forklare hvorfor
- Det kan være kommet så langt at barnet lever op til rollen som den der skubber eller bider. Barnets adfærd bliver forstærket af forventninger og gentagende irettesættelser.
I skriver at jeres dreng altid har haft svært ved at være sammen med andre børn, han har trukket sig og ikke vidst, hvordan han skulle være sammen med dem. Det er sandsynligvis stadig svært for ham og når han ikke ved, hvordan han skal reagere, når han bliver usikker i en situation, så vælger han at slå, sparke, bide eller andet. Endnu gør han det ikke i dagplejen, men vær meget obs på ikke at få det forstærket, så han begynder der ...
Der er ingen tvivl om at han får meget opmærksomhed når han reagerer så fysisk som han gør. Selv storesøster, som han ganske givet elsker højt, reagerer når han pludselig skubber eller bider hende - og det skal hun naturligvis også gøre. Det er vigtigt på den ene side at flytte sig eller flytte ham "jeg vil ...
... ikke lege med dig, når du slår!", "nu flytter jeg bilen væk, den går i stykker, når du smider med den" eller hvad det nu kan være, så han mærker at hans opførsel har en konsekvens. Hun forguder ham, skriver du, og det er dejligt. Men det er også vigtigt at hun har lov til og også gør det - siger fra. Der er grænser for, hvad hun skal finde sig i.
Men det er samtidig vigtigt at han ikke oplever kun at få skæld ud, fordi det gør at han bevarer rollen som den der slår og bider. Derfor er det også super vigtigt at I fortæller ham, når det er dejligt at være sammen med ham, så han hører, hvad det er I synes om. Når I sidder i sofaen og læser en bog, eller når I danser på gulvet til musik osv. så sæt ord på det "nej hvor har vi det hyggeligt", "det er sjovt at danse" osv. så han hører, hvad I godt kan lide og gerne vil have mere af.
Jeg ved godt du skriver at han har et stort ordforråd og kan gøre sig forståelig, men det er ikke det jeg mener, når jeg skriver at han gør det fordi han mangler ord. Selvom han er god til at tale, så kan han ikke sætte ord på sine følelser. Han kan ikke sige "jeg synes det er uretfærdigt at..." eller "jeg føler mig afmægtig, når jeg ikke kan få skoene på selv ..." eller hvad det nu er der sker, som får bægeret til at flyde over og gør at han pludselig farer i flint.
Det er derfor super vigtigt at I lytter og prøver at fornemme, hvad det er han reelt føler og så prøver at støtte og guide ham, vise ham forståelse inden han bliver så frustreret at han begynder at bide, slå, sparke osv.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Han skal lære at lege med andre og lære spillereglerne for dette og det er helt normalt at børn netop først i 2 års alderen begynder at lege det man kalder for rolle-lege. Indtil da leger børn normalt ved siden af hinanden. I skal finde lege, som udfordrer ham - også motorisk, han lyder som en dreng der har brug for at bruge sig selv fysisk, der skal også brændes noget krudt af og måske er legen med storesøster for stille. Han skal ud i haven og løbe, han skal sparke til en bold, øve sig i at kaste, løbe, spark, han skal øve balance på træstubbe, hoppe, vippe, gynge osv.
I skal give ham mulighed for at blive fysisk træt også, det vil give større ro, når I er inde :)
Jeg håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med ham :)
Rigtig god påske!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
21. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej igen Helen Og som altid tak for dine meget grundige svar! Hvor er det...
Viden om børn:
Parforhold
Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.
Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...
Boel-prøve
Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.
Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.