Svar: Vil ikke spise - 15 mdr.
Kære Mille
Det er meget normalt at børn i jeres drengs alder, lukker munden, skubber tallerkenen væk og spiser meget selektivt. Den naturlige lyst til at komme alt i munden har han ikke mere og han vokser heller ikke så meget, så behovet for mad er lidt mindre end tidligere. Samtidig vil han også vise mere selvstændighed og egen vilje og så gør det jo bestemt heller ikke tingene bedre, at han har problemer med ørerne - sygdom, væske i mellemøret kan spille voldsomt ind på appetitten.
Når din dreng lukker munden og skubber maden væk, så er der altså mange årsager til det. Der dog igen tvivl om at han godt fornemmer, at det gør noget ved dig. Det at knibe munden sammen er både et udtryk for at ville selv osv. men det medfører også meget let at barnet bliver centrum for middagsbordet. Børn skal ikke være særligt gamle før de ved at de ved denne adfærd får deres forældres fulde opmærksomhed.
Nogle forældre går pligtskyldigt i gang med at lave specielle retter til barnet, man forsøger med alverdens ting for at få ham til at spise et eller andet ... Naturligvis fordi vi alle ved, at det er vigtigt for barnets trivsel at det spiser. Især når man har et barn, som i en periode ikke har taget nok på, så bliver det ekstra vigtigt at få noget i barnet. Men det bedste man kan gøre er faktisk ofte at servere det samme som I selv spiser. Han skal se at det er det samme, som I andre får og har han lyst til at smage fra jeres tallerken så er det også okay.
Sæt en tallerken foran ham og lad ham gå igang. Med den alder han har nu, er der ikke noget han ikke må få. Du kan altså give ham alt. Det er vigtigt at du giver ham lidt af gangen, for store mængder virker overvældende og fjerner appetitten, lidt er til at overskue. Hold fokus væk fra ham, når han skal spise. Lad ham nogle gange sidde alene ved bordet, imens du tømmer opvasker eller lavet noget andet ved siden af ham, så I stadig er i samme rum, men så du ikke kigger på ham, når han spiser.
Når I spiser jeres fælles måltider, så giv ham her også madro. Lad ham få en tallerken med lidt valgmuligheder og lad ham spise det, han har lyst til. Sørg for at der altid er mindst en ting han kan lide, og lad ham så spise det, uden at koncentrere dig om at han skal spise alt mulig andet også. Er det kun pastaskruerne der glider ned den ene aften, så er det måske lidt frikadelle ...
... den næste aften. Det er fint, lige nu er det vigtigt at han spiser og lidt er bedre end ingenting.
Sørg for at han får mange små måltider i løbet af dagen, således at hvis der ikke glider særlig meget ned til det ene måltid, så spiser han nok lidt mere til det næste. Hvis han næsten ikke spiser noget til aften, så suppler gerne med en godnatgrød som en del af putteritualet.
Flaske eller bryst bør han ikke få mere, saft og andre søde drikkevarer dur heller ikke. Giv ham ikke kiks, men giv i stedet frisk frugt og havregrynsboller som mellemmåltid osv. Det er vigtigt at hans tilbud om mad og drikke er sunde tilbud.
En plan for dagen ser således ud:
Morgen: Havregrød, lavet med sødmælk (fordi han har brug for ekstra energi) og smørklat, sødmælk eller letmælk af kop.
Formiddag: ½ havregrynsbolle eller anden grovere bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Frokost: Rugbrød med forskelligt pålæg, gerne fiskepålæg. Suppleres med pastaskruer, stykker af frikadelle, rejer, ½ hårdkogt æg eller lignende, kogte grøntsager som ærter, majs eller gulerod. Agurk, tomat, rød peberfrugt. Vand af kop.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Eftermiddag: ½ bolle med smør, lidt tykmælk med mysli (uden chokolade), rugbrødsdrys, banan, revne æbler eller lignende. Frisk frugt, vand af kop.
Aften: Familiemad, risretter, pastaretter, kød, fisk, grøntsager - helt almindelig børnevenlige retter, gerne retter med sovs. Vand eller sødmælk/letmælk af kop.
Godnatgrød som f.eks. havregrød
Puttes til natten.
Når I ikke kan gætte hvad jeres dreng vil eller ikke vil, så er det sandsynligvis fordi han også selv har svært ved helt at vide, hvad han vil ... Han handler meget impulsivt og det er helt naturligt at han først peger på en banan og når han så får den, så opdager han pludselig at der er blomme og så vil han hellere have det ... :)
Det er derfor vigtigt at I ikke spørger for meget, hvad han vil eller ikke vil. Men i stedet tager en beslutning om at nu er det sådan og så serverer I en tallerken med lidt forskelligt og så kan han spise det eller lade det være. Madro og lade ham vælge selv ud fra jeres forberedte tallerken er en god idé :)
Rigtig meget held og lykke - og rigtig god bedring med ham også, ørerne volder helt sikker problemer og det er måske også på grund af dem at han ikke er begyndt at sige så meget endnu :)
Rigtig god påske!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
Viden om børn:
Tommelfinger - sutte på
Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.
At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...
Stamceller
Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.
Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...