Svar: Spiser meget lidt - 8 mdr.
Kære Mor
Din datter drikker ikke store mængder mælk og det burde ikke være hendes mælkeindtag der som udgangspunkt påvirker hendes lyst til mad, eller mangel på samme. Det vil normalt være passende med 3 flasker dagligt - men da hun drikker meget lidt af gangen, vil jeg anbefale at bibehold fire flasker lidt endnu. De skal ligge aften, sen aften, tidlig morgen og inden middagslur.
Flaske om natten (sen aften og tidlig morgen) er et reelt behov med den alder hun har og det er vigtigt at der ligger så stort et mælkeindtag aften og sen aften som muligt, netop for at give plads til anden og mere sufficient mad i løbet af dagen.
Hendes lyst til skemad skal skærpes ved at du begynder at servere mere rigtig mad, det vil sige mad der smager af noget og mad der tager udgangspunkt i den mad I andre spiser. Hun få få stort set det samme som I andre - risretter, pastaretter, kød og fisk af forskellig slags og hun skal have grøntsager moset med lidt af jeres sovs over osv. Jo mere smag og variation, jo bedre er det.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05: Flaske og sover videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Formiddagslur
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, og tilbydes derudover små rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur ca kl. 13-13.30
Eftermiddag 16: Tilbydes ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, evt. en lille smule tykmælk med frugtmos, vand af kop.
Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Hun må gerne få boller i karry, risotto, pasta med kødsovs, lasagne, frikadeller, fiskefilet, laks osv. Alt hvad I spiser, kan hun stort set spise, naturligvis moset i en konsistens som hun kan kapere. Det skal smage og tage udgangspunkt i jeres mad. Der skal være både mos og mad i stykker, vand af kop.
Puttes til natten med en flaske ca kl. 19.30
Sen aften 23-24: Flaske som spises mere eller mindre i søvne og sover uden mælk til næste morgen tidlig
Det er super vigtigt at hun spiser forskelligt og få mad med bid i - hele dagen igennem. Rester fra aftensmaden kan fint gives til frokost, så hun på den måde får grøntsager kød og fisk to gange dagligt. Du skriver jo at hun ofte er glad for sin aftensmad og det er værd at udnytte dette :)
Yderligere variation kan skabes ved at du køber mos på glas, det er helt fint at give hende færdiglavet børnemad, beregnet til børn fra 8 måneder, så hun på den måde får større variation end hun får lige nu. Produkterne er også ernæringsmæssigt korrekt sammensat, så de kan bruges netop som supplement til jeres ...
... egen mad :)
Det er et reelt behov for mælk = væske at hun skal have flaske aften, sen aften og tidlig morgen. Du kan evt. undvære flasken tidlig morgen og i stedet vælge at give hende flaske inden formiddagsluren - men igen, hun drikker meget meget lidt og der er risiko for at hun ikke får væske nok, hvis du skærer for meget ned. Modsat kan det også være at hun begynder at drikke lidt mere, hvis hun ikke får flasken for tit. Det ville være helt perfekt, hvis hun ville drikke 1180-200ml 3 gange dagligt - aften, sen aften og tidlig morgen - men det vil hun jo ikke - derfor må du prøve at sikre hende væske nok ved at tilbyde 4 flasker og så også vand af kop og bruge mme i grøden om morgenen.
Hun har brug for flere mellemmåltider end hun får lige nu. Du skal ikke fokusere på mængden men på at lidt også har ret. Hun har brug for mad der smager af noget og mad som tager udgangspunkt i jeres mad.
Hvis hun ender med helt at afvise flasken, så må du tale med jeres læge om, hvad du skal stille op .... :(
Du skal naturligvis sikre dig at hendes mave fungerer, hvis hun har problemer med hård mave, så kan det være årsagen til at hun hverken drikker eller spiser særlig meget. Du kan tale med lægen om hvorvidt det ville være en idé at give hende mylicon blandet op i vand, som hun så skal drikke af flasken. Det vil sætte gang i maven og vil samtidig også øge hendes væskeindtag lidt.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Og så må du jo også holde fast i at hun jo tager godt på, hun lyder fysisk ikke til at mangle noget, men får tilsyneladende det hun skal have - trods sit sparsomme indtag. Hun må have en rigtig god evne til at optage næringen fra det hun indtager :) Hun er jo en pige, som aldrig har indtaget det hun ifølge bøgerne burde - hun har ikke læst de bøger som vi andre har, men trives uden større indtag.
Det tyder jo på at du ikke kan gøre så meget andet end at forsøge at acceptere at hun spiser og drikker noget mindre end gennemsnittet og naturligvis give hende så meget du nu kan komme til ...
Med hensyn til at du ikke synes hun rigtigt støtter på benene, så prøv når hun ligger foran dig, at tage hende i hænder og lade hende selv trække sig op til siddende stilling og derfra videre op at stå. Altså i stedet for at du konsekvent løfter hende op ved at holde hende om livet, så prøv at tage hende i hænderne og lade hende selv gøre arbejdet. Det kan give hende en idé om og en lyst til selv at bruge sine ben.
Du skal naturligvis også cykle med hendes ben, lade hende stå på dit skød, lade hende hoppe på dine lår osv. Hvis hun slet ikke vil bruge sine ben - så må du få lægen til at vurdere dette, men måske er hun bare magelig ... :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke og rigtig god påske :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
Viden om børn:
Babyslynge
En babyslynge er et klæde, som man på forskellig vis binder omkring sig. Oftes er der et spænde eller en ring i den ene ende. Når Slyngen bindes fremkommer en lomme, hvori baby ligger eller sidder.
Slyngens fordel er at den yder støtte til hele babys krop og hoved, både når dit barn ligger og sidder. Der er mulighed for at variere bærestilling, hvilket er godt, hvis barnet bæres ofte eller længere tid af gangen.
I en babyslynge kan du normalt bære din baby længe...
RS virus
RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.
RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.
De...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...