Svar: Vil ikk spise rugbrød og pålæg sammen
Kære Lise
For mig at se gør det ikke spor at rugbrød og pålæg spises hver for sig og det bedst I kan gøre er at give jeres datter valgmuligheder og madro og så lade hende spise som hun gør og spise det hun vil :)
Så længe I sørger for at de valgmuligheder der er på tallerkenen er sunde og varierede, så betyder det mindre hvordan det spises og i hvilken rækkefølge. Netop med den alder hun har nu og tiden frem, er og bliver hun meget mere bevidst og der er ingen tvivl om at hun hurtigt finder ud af at blive centrum for middagsbordet, hvis en bestemt handling fra hendes side, får særlig opmærksomhed :) Det er derfor meget vigtigt at give hende madro.
Når I sammensætter hendes frokost, så sørg for at der ved siden af rugbrøddet er forskellige slags kød, fisk, grøntsager osv. I kan naturligvis bruge smørbart pålæg nogle gange i håb om at hun så får spist både brød og pålæg, men ellers er det fint at lade hende spise frikadellen (kød eller fiskedelle), pølsen, kyllingestykkerne osv. ved siden af brødet. Ligesom hun kan få rejer, muslinger, godt kogte pastaskruer, kogte grøntsager, ½ hårdkogt æg osv. som hun selv kan spise.
Giv hende også gerne større stykker rugbrød, en kvart klappet sammen, som hun kan gnave, det er meget tænkeligt at hun hellere vil spise det på den måde end at spise hapsere :)
Hvis du mener at hun stadig har brug for at få supplement af skemad efter sin frokost, så er det helt fint. Det vil dog være rigtig godt, hvis du kunne give hende grøntsagsmos i stedet. Som det er lige nu, så får hun alt for meget grød og for lidt grøntsager, kød og fisk. Derfor bør hendes supplement være grøntsagsmos med kød eller fisk ...
Derudover vil det være rigtig godt at I nu skærer hendes mælkeindtag ned, så hun kun får 2 flasker dagligt. Og når hun bliver 12 måneder fjernes den ene flaske og i løbet af den næste måned eller to forsvinder så flaskerne helt. Der kan godt være en sammenhæng mellem hendes lyst til at spise skemad og hendes store mælkeindtag. Når hun drikker så meget mælk som hun gør, så fjerner det appetitten og derfor er det lettere bare at få mad på ske end at spise selv. Mælkeindtaget er I derfor nødt til at skære ned på. du spørger ...
... om hun får nok mælk - faktisk får hun alt for meget mælk - ved siden af alle sine flasker, får hun jo også tykmælk ... :)
En plan for dagen lavet ud fra dine tider ser således ud:
Morgen 7: Øllebrød eller havregrød som nu. Vand eller sødmælk af kop. Skal ikke længere have flaske
Tilbydes ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden,vand af kop. Kan også som I nogle gange gør, tilbydes lidt tykmælk med revne æbler, banan eller æblemos og puttes derefter til formiddagslur. Skal ikke have flaske.
Formiddag 11.30: Rugbrød med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg som makrel, sildepostej, rognguf eller lignede. Suppleres med kogte pastaskruer, frikadelle, kogte grøntsager som ærter, majs og gulerod. ½ hårdkogt æg, lidt rejer, muslinger osv. Og suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk - det kan være rest fra aftensmaden eller mos fra glas, hvis et skal være let. Brug her færdiglavet børnemad beregnet til børn fra 12 måneder. Vand af kop.
Puttes til middagslur ca 12.30 som nu
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Eftermiddag kl 15.00: ½ bolle med smør, ost, frugtmos, bagatel, knækbrød osv. Kan også få tykmælk med revet frugt osv. som I plejer at give. Vand af kop.
Aften 17.30 Aftensmad - kartofler, frikadelle, sovs, boller i karry osv. - altså udgangspunkt i jeres mad præcis som nu og vil du supplere hende er det fint at du giver mad fra glas som nu (stadig beregnet til børn fra 12 måneder, så hun får bid nok). Skal ikke have flaske her.
Suppleres evt. med en godnatgrød inden sengetid som en del af putteritualet, så du er sikker på at hun er mæt nok.
Flaske og puttes til natten 19-19.30
Sen aften 23-24: Flaske som spises mere eller mindre i søvne og herefter sover hun uden mælk til næste morgen tidlig, hvor dagen så starter med grød.
Som du kan se skal der altså skæres betydeligt ned i mælkeindtaget og tilbud om flasker - det vil give hende meget mere lyst til rigtig mad og gøre at hun naturligt også får lyst til at tygge mere og ikke bare vælge skemaden. Og så er det vigtigt at hun tilbydes variation og får lov til at spise det hun nu har lyst til. Det er okay at spise lidt selektivt en gang imellem :)
Rigtig meget held og lykke fortsat og rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...
26. august 2024 | Kost og ernæring | 1 mdr.
Hjælp til at skifte rytme i flaske
Hej igen, Tak for dit meget fine svar på mit sidste brev :-) Det går...
Viden om børn:
Lægeundersøgelser baby og børn
I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.
Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...
Passiv rygning og børn
Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.
Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.
Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".
Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.
Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.
Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.
Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)
Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)
God sommer