Svar: Opdragelse af dreng på 18 mdr.
Kære I
Det er altid svært at finde balancen mellem at lade barnet udforske maden og samtidig lære barnet bordskik, så jeg kan godt forstå du synes det er lidt af en udfordring og der er mange måder at gribe det an på :)
Din dreng er naturligt nysgerrig og udforskende. Det er han ved bordet, det er han også når han bevæger sig rundt hvor I bor, i haven osv. Han peger, tager ting, putter dem evt. i munden, smider dem osv. for at finde ud af hvad det er, hvad det kan osv. Og han peger også for at få dig til at fortælle ham, hvad det er I ser, sætte ord på.
Når han peger ved middagsbordet, så er det fint at give ham lidt af det han gerne vil have, så han får lidt forskelligt på sin tallerken. Du kan også fortælle ham hvad det hedder "det er peberfrugt, den er rød, rød peber" eller lignende og han må naturligvis gerne smage. Når han så har fået et stykke peber, så skal han smage og undersøge det først inden han får et nyt stykke. Når han bliver ved med at pege på skålen med peberfrugt, så skal du altså prøve at huske ham på at han allerede har noget på sin tallerken og at han skal spise det først inden han får noget nyt.
Fokus kan naturligvis også skabes ved at du fjerner den mad han ikke skal spise og han dermed bedre kan koncentrere sig om at spise det han har på sin tallerken. Det kan være nødvendigt at gøre dette i en periode, som du også forsøger at praktisere nu. Men ellers er det vigtigt at du fortæller ham hvad du vil ...
... have ham til, nemlig at spise "ind i munden skat, mmm mam, smager godt" og "mmm, mor spiser også, dejlig mad, vil du smage mors?" osv. så I taler om maden og om det at spise og det er helt okay at smage ved hinanden.
Og så er det også vigtigt at anerkende hans lyst til at undersøge og udforske uden for middagsbordet, for jo mere han får lov til det der, jo mindre bliver behov når han spiser ... Hvis han således synes det er sjovt at tage maden op af skåle og ned i glasset eller lignende, så sørg for at han har masser af bøtter og ting der skal åbnes, lukkes, puttes ind, tages ud.
Hvis han banker tallerkenen i bordet eller smider den på gulvet for at høre den lyd den laver, så sørg for at han har et hammerbræt, en tromme eller en xylofon at lave lyd med. Hvis han elsker at se mælken løbe ud over bordet, ned i maden og ned på gulvet, så lad ham lege med vand, skåle, vandkander osv. Tag ham med ud, udnyt at det gode vejr og muligheden for udendørsleg er der rigtig meget nu.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hvis han smatter maden mellem fingrene og elsker fornemmelsen af at det klistrer osv. så sørg for at han har en sandkasse han kan lege i og tag ham med i køkkenet, når du bager boller, så han får lov til at sidde med dejen.
Som sagt - jo mere du kan anerkende hans lyst til at udforske og lege uden for bordet, jo mere borskik vil han naturligt også kunne holde, når I sidder ved bordet :)
Håber du kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
21. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej igen Helen Og som altid tak for dine meget grundige svar! Hvor er det...
16. august 2024 | Opdragelse | 16 mdr.
Kære Helen Tak for din brevkasse og tidligere svar:) Vores søn er nu...
Viden om børn:
Fedt
Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.
Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.
I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...
Klumpfod (varusfod)
I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.
Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!
Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D
Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to