Svar: Tun, salt, friske grøntsager mv.
Kære Pernille
Du kan godt blande lidt A38, mayonnaise, creme fraise eller lignende sammen med tun og på den måde gøre den smørbar. Du kan iblande lidt ærter, majs eller peberfrugt, som du nu synes. Du kan hakke det godt eller blende det her i starten, indtil han bliver bedre til at tygge.
Du bør bruge tun fra dåse. Tun er en rovfisk og børn under 3 år bør max spise 25g om ugen. Rovfisk er f.eks. rokke, helleflynder, oliefisk, escolar, sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre, sandart og tun (bøf). Det gælder ikke dåsetun, fordi de fremstilles af små tunfisk, som indeholder mindre kviksølv.
Hvis I salter meget, så er det en god idé at bruge bordsalt i stedet, så kan I stadig spise samme mad. Men en lille smule salt kommet i kogevandet sammen med grøntsagerne tager han ikke skade af. Det samme gælder, hvis du laver en frikadellefars og tilsætter en lille smule salt, så må han også gerne spise indmaden af en sådan frikadelle. Men ellers er det fornuftigt at du indtil han er ca 1 år bruger bordsalt til jer voksne, så han ikke får for meget salt, når han får mere og mere af jeres mad.
De fleste børn vil i 8-10 måneders alderen nyde at sidde med et stykke frisk tomat, rød peberfrugt eller lignende i hånden og det må de gerne få. Du skal dog være opmærksom på at grøntsager som udgangspunkt skal være kogt for at de kan optage det. Lidt kogte ærter, gulerod, majs osv. er godt til at øve pincetgreb på til den tid og grøntsagsmos er også stadig vigtigt.
Du ...
... skal også være opmærksom på at tomater er lidt drilske med skrællen. Børn kan ofte godt lide smagen af tomat, men får de bidt et stykke skræl af kan det sætte sig fast i halsen. Derfor anbefales det normalt at man giver børn tomat uden skræl ... Du kan dog evt. hjælpe ham med at holde det og lad ham sutte lidt, så du har helt styring med hvad der foregår. Vær også opmærksom på at syren i tomat kan irritere huden omkring munden.
Hvorvidt din dreng vil kunne håndtere et afbidt stykke appelsin afhænger helt af hvor stort et stykke der er tale om ... Der er altid en risiko for at børn får bidt et stykke af, når de sidder med mad i hånden og det er en vigtig øvelse for dem, netop at lære hvor langt tilbage i svælget det kan komme, hvordan de skal tygge det, sutte på det osv. uden at det går galt. Men det tager tid at lære og derfor er det vigtigt at de aldrig sidder uden opsyn, når de sidder med noget selv. Derfor er du også nødt til at reagere, når du oplever at han får bidt for meget af ... det er en svær balance at finde.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
De fleste børn vil naturligt begynde at hoste, hvis de får noget galt i halsen, som en refleks der skal få maden op igen. Men det er naturligvis bedst, hvis man helt kan undgå at det sker ... men det kan være svært og når børn først får tænder, så er det ekstra svært :)
Ærter kan godt give luft i maven, det gælder generelt for bælgfrugter og således også for bønner.
Håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...
Viden om børn:
Epiduralblokade ved fødsel
En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.
Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.
Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI
Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.
Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.
- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.