Brev:
Nummer 2 og storesøster
Hej Helen og 1000 tak for dit meget filosofiske svar. :-) Det var ret spændende at læse.
Nu har jeg, heldigvis, nogle lidt mere konkrete spørgsmål. ;-)
Som du jo ved bliver isabella storesøster her til juli. Da vi stadig er under ombygning herhjemme, mangler vi lige det sidste inden hun kan få sit eget værelse. Men tiden begynder jo at snærpe derhenad, da hun pt. sover i tremmeseng inde ved os.
Jeg har dog planer om at tage ud og købe en ny seng, junior plus tilbehør, når hendes værelse bliver "frigivet".
Med det mener jeg at stueetagen skal være sådan nogenlunde klar, da vores nuværende stue skal være hendes værelse.
Så det er lidt et puslespil der skal lægges... lillebror skal jo helst overtage hendes seng... ikke lige med det samme, men....
Mine spørgsmål er især ang. tiden.
Hun er jo snart 2,5. Er begyndt at vise en smule interesse for at blive renlig, men ikke så de der tre punkter kan opfyldes. Hun har en fase hvor hun smider tøjet hele tiden, og også bleen og løber rundt og har det fedt.
Hun er begyndt at sætte sig på potten, især når jeg skal tisse, og også engangimellem sige at hun har skidt, men det er ikke hver gang. Men hun efteraber bare. Hun laver ikke noget i potten, men er begyndt at tisse i badet og kigger meget interesseret på det fænomen. :-)
Så er der sutten. Hendes evige ven, som vi hver dag prøver at tage ud af munden, og hvor det lykkes ca. 80 % af gangene. Hun taler ektremt meget og rigtigt godt, og hver gang siger vi "Ud med sutten. VI forstår ikke hvad du siger", og så tager hun den ud.
Og så er der den kommende lillebror.
Jeg vil for alt i verden IKKE have at alt vælter ned over hende på een gang! At hun skal være renlig, af med sutten, af med sin seng og ind i et nyt værelse (som godt nok ligger næsten inde i vores soveværelse) og samtidig skulle lære en helt ny familieordning.
Så indtil videre har jeg lagt af-med-sutten på hylden. Det er ikke så vigtigt, og hun kommer til at få brug for den sut.
Værelset vil jeg virkelig så gerne have er færdigt, helst i god tid før lillebror ankommer, men...det er jo op til andre end mig.
Og så er der renligheden, som jeg kan vurdere er for tidligt, ikke?.... men nu har jeg læst at man skal springe til, hver gang muligheden er der... men..... hvad sker der hvis man ikke springer til hver gang? Ødelægger man initiativet fra barnet?
I min verden har jeg altid haft den der lidt....jaja...det hele sker jo af sig selv alligevel...selvom jeg godt ved at det måske lyder som en hoppen over hvor det er lavest, men....regulerer barnet egentlig ikke det hele selv? Altså...når det er klar til at smide bleen?
Og skal de være renlige når de starter i børnehave? Synes godt nok der ligger et præstationspres hele tiden på de stakkelse unger og også forældre med hvad de skal kunne hvornår.
Eller har jeg, forhåbentlig, misforstået noget?
Så har jeg et lille problem, som jeg i princippet godt ved hvordan jeg skal løse, men samtidig stadig er lidt på herrens mark.
Hun er jo "ret" selvstændig....hehehe... hvilket er dejlig, og en smule udmattende til tider. Men det tager jeg nu meget roligt.
Som sædvanlig med isabella er der altid problemer ved sengetid. Men nu skriger og græder hun i det mindste ikke i 2 timer!
Vi har ...
... samme putteritual som vi følger. Jeg putter hende altid. Ved godt min kæreste også skal til fadet snart, men igen... vi tager det nok lidt stille og roligt på det punkt, stoler på at vores datter godt kan klare det skift...
Men nu har HUN så fået ritualer! Stuen ligger gudskelov klods op af soveværelset, så der er ikke så langt for mig at gå, men mange gange rejser jeg mig mindst 6-8 gange, fordi så skal hun have den blå sut (og de 1000 andre hun har liggende er ikke gode nok!), så skal hun have lidt at spise, så skal hun drikke, så har hun taget alt tøjet af og kan ikke komme i det igen, fordi hun sidder fast i det, osv. osv. osv.....og jeg ved godt at du sikkert har hørt dette scenarie 8000 gange før, og jeg VED at jeg er en sucker, hver gang jeg rejser mig.
Engang imellem, det er når JEG får nok, råber jeg inde fra stuen at hun skal lægge sig til at sove. Så brokker hun og hyler lidt og jeg sidder helt ude på kanten, men tvinger mig til at blive siddende.
Og så falder hun da også i søvn.
Men jeg undrer mig bare over hvad det er hun vil? Er det kun fordi hun har svært ved at slippe mig?
Og jeg er da også en del af problemet. Jeg giver mig jo, mest fordi det er lettest, men sgu også fordi jeg har kæmpet så meget med hende før i tiden, at jeg ikke orker mere kamp.
For når så hun har været igennem alle de ting, så sover hun helt suverænt, hele natten til klokken 7.
Der sker meget med dem, ja, det læser jeg en hel del om....:-D.... men jeg synes godt nok at jeg tit kommer til kort.
Et andet spørgsmål er vedr. andre børn.
NU hvor hun ikke går i dagpleje, men hvor vi skal i legestue, har jeg fundet ud af at jeg vitterligt ikke ANER en kæft om hvordan jeg skal reagere!!!! Virkeligt på ingen måde!!! Her mener jeg når de skal lære at dele om legetøjet og andre sociale ting, som hun skal lære.
Og jeg skulle jo være den der viser hende vejen. I særdeleshed ude blandt andre børn.
Jeg tror jeg kommer til at træde på hende, og måske gøre hende uret, fordi jeg i min iver, gerne vil gøre de andre børn (og deres mødre) tilfredse.
(har også selv et bette pleasergen jeg slås med)
Men redskaber og et alment vurderingsgrundlag mangler jeg fuldstændig når jeg sidder i en gruppe med andre børn og forældre.
Jeg har faktisk lyst til at skride med det samme, og det er jo ikke særlig godt, når jeg skal prøve at vise min datter at det er GODT at være social.... det er godt at dele, men ikke så hun føler at jeg ikke står bag hende. Phew......
Der kunne jeg godt savne at det var en fagperson, der lærte hende disse spilleregler og jeg selv slap, men måske er det fordi jeg lægger for meget i det. Men det kan jeg jo ikke lade være med, når jeg har fået at vide konstant at hun hele tiden trækker sig i konflikter. Så hjælper det jo ikke at hendes mor nærmest ubevidst støtter denne trækken....:-(
Har du nogle praktiske (virkelig konkrete) råd jeg kan bruge, uden at jeg tromler min datters krav og samtidig ikke lader hende få sin vilje altid fx. når de skal dele legetøj?
Regner også med at tale med det tværfaglige team, fordi jeg aner simpelthen ikke hvordan jeg skal gribe det an, så det også føles naturligt for både hende og mig.
Tror det var det. :-D
Glæder mig meget til at få svar fra dig.
Kærlig hilsen
Camilla
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
Viden om børn:
Gravid vitaminer
Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.
Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...
Babymassage
Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.
De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.
Børn har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alle dine gode brugbare svar. Min lille dreng stortrives og jeg nyder ham så uendelig meget.
Jeg må sige dig at du giver gode konkrete råd og i din vejledning kan man mærke din store interesse og enorme faglige ekspertise. Du er en fantastisk sundhedsplejerske og jeg er så glad for at have fundet dig.
Mange hilsner
Pernille, mor til dreng på 6 måneder