Svar: Kræsen, men glad for salt og surt
Kære Stine
Der kan være en sammenhæng mellem at din dreng har fået modermælkserstating og han foretrækker især den sure mad. Undersøgelser viser faktisk at børn der har fået især Nutramigen eller Profylac, de allergifoebyggende erstatning, har smagspræferancer i den sure retning ...
Børn kan normalt også godt lidt salt, det er en krydderi de gerne vil spise, men det er stadig vigtigt at holde igen med salt. For meget salt er usundt, så hvis I salter meget, så brug bordsalt og bruge generelt andre krydderier - timian, oregano, karry, løg / hvidløg og lignende. Han kan sikkert også godt lide rødbede, oliven og måske kan han lide marinerede sild ... Han må gerne få det hele, det er super fint, prøv dig frem, det kan være en måde at få ham til at spise lidt mere varieret, netop at gå efter de lidt sure og let saltede fødevarer :)
Vægtmæssigt er han en stor dreng og det er normalt at hans vægt stagnerer. Han vokser sandsynligvis fint i højden, han bliver bare lidt slankere nu og det er fint.
Jeg synes ikke du skal stresse over at han spiser lidt selektivt. Det er normalt for alderen og det bliver mere tydeligt jo ældre han bliver. Lysten til at putte i munden og smage på tingene forsvinder hen af vejen, lige nu smager han og nyder det, forbindet stadig det at spise med noget dejligt og det er vigtigst. Du må ikke presse ham, det er fint at give ham madro og lade ham spise det han har lyst til, du skal så bare sikre at der på tallerkenen er et udvalg at lidt forskelligt og heriblandt også noget han godt kan lide.
Han skal spise det samme mad som I andre med den alder han har, bortset fra at han om morgenen og inden sengetid stadig kan få en grød og at hans grøntsager stadig skal koges. Men ellers er udgangpunktet mad som I andre også spiser.
I skal som udgangspunkt ikke erstatte hans mad med noget andet, når han ikke vil have det I giver ...
... ham. I stedet er det bedre at give ham en tallerken opdelt i rum og i det ene rum lægger I så en skive brød, som I ved at han er glad for og gerne vil spise. I de andre rum lægger I så kød, fisk, grøntsager, ris, pasta, sovs - hvad I nu får at spise og så lader I ham spise det han vil. Han vil sandsynligvis starte med brøddet, for det er han gladest for, men når han først er igang med at spise, vil han naturligt også begynde at smage på noget af det andet og på den måde alligevel blive dækket ind. Hvis han nogle dage spiser majs, så spiser han næste dag frikadelle og en anden dag er det pastaskruerne som glider ned - så er det fint. Du er nødt til at se på hvad han spiser over flere dage :)
For at sikre at han ikke går sulten i seng, så kan du servere en godnatgrød som en del af putteritualet. Den skal netop serveres som en del af putningen og ikke i direkte forlængelse eller som erstatning for aftensmaden.
Det er altid en god idé at servere noget af det som han er glad for og gerne vil have, sammen med noget nyt. Du skal være opmærksom på at nye ting ikke bare skal serveres 3-4 gange, men nogle gange 10 gange før han har vænnet sig til det og begynder at spise det, så giv ikke op, bliv ved med at tilbyde ham forskellige nye fødevarer.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Madro og det at lade ham spise selv er super godt, men med den alder han har må du også gerne hjælpe ham. Han kan stadig godt miste koncentrationen og blive for træt og du må gerne hjælpe ham med lidt ris og sovs på en ske eller gaffel og lade ham selv spise fiskefrikadellen skåret i stykker...
Lige nu synes jeg ikke det lyder som om at du skal bekymre dig, han spiser, han lyder til at være glad for mad, han har nogle favoritting og er især glad for det sure/syrlige og det synes jeg du skal udnytte til at få mere variation i ham :)
Håber du kan bruge dette videre, rigtig meget held og lykke og rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
Viden om børn:
Drikkevarer til børn
Små børn bør drikke mælk og vand.
½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.
Body Mass Index - BMI
Body Mass Index er en beregning af hvordan en persons højde passer til personens vægt. BMI defineres som vægten i kg divideret med højden i meter i anden (kg/m2).
Et sundt BMI for voksne ligger mellem 18.5-24.9. Man bruger ikke denne måling til små børn, men i stedet bruger man vækstkurver.
Ved at tegne barnets længde/højde og vægt ind på en kurve, så kan man følge om barnet vokser som det skal.
En tommelfingerregel lyder at små børn fordobler...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.