Annonce

Annonce

Svar: Allergi, amning og kost


20. april 2010

Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære G.

Du fortæller at der er allergi i familien, men du skriver ikke hvem der har allergi. Det er sådan, at børn, hvis forældre og/eller søskende har eller har haft allergi (astma, høfeber, børneeksem, fødevareallergi) evt. kombineret med forhøjet
navlesnors IgE, vil have en øget risiko for at udvikle allergi.

Til disse børn anbefales det derfor at man ammer eller tilbyder sit barn speciel erstatning som Nutramigen eller Profylac de første 4 måneder. Herefter kan barnet ernæres fuldstændig som alle andre børn.

Det er altså sådan at hvis det f.eks. er bedsteforældre eller fastre, mostre, onkler eller tanter der har problemer med allergi, så er barnet ikke umiddelbart i risikogruppen og skal ikke have speciel diæt.

Derudover er det sådan, at man ofte er nødt til at tilbyde barnet forskellige fødevare for at finde ud af om barnet kan tåle det eller ej. Finder man så ud af at barnet f.eks. ikke tåler mælk, så må man behandle barnet ud fra dette, når diagnosen er stillet - men at sætte barnet på diæt uden at vide om barnet kan tåle maden eller ej er problematisk, fordi man risikere at fejlernære sit barn.

Omkring gluten og allergi, så er det sådan at gluten hos genetisk disponerede børn kan udløse sygdommen cøliaki. Introduktionstidspunktet for gluten og mængden af gluten som barnet tilbydes har betydning for udviklingen af sygdommen hos de disponerede børn. Man ved også at hvis man fortsat ammer imens gluten introduceres, så vil det sandsynligvis have en beskyttende effekt.

Det anbefales at man ikke introducere glutenholdige fødevarer i barnets mad før 6 måneders alderen og at man her starter op med havregrød og øllebrød som har en naturligt lavt indhold af gluten. Gluten indholdet er højest i hvede.

Sundhedsstyrelsen skriver: "Mistanke om cøliaki må ikke resultere i, at barnet sættes på glutenfri kost, før diagnosen
er fastslået med tyndtarmsbiopsi" citat sst. anbefalinger for spædbarnets ernæring 2005. Jeg synes derfor ikke du umiddelbart skal give din dreng glutenfri kost ...


Annonce

... mellem 6-12 måneders alderen, men i stedet give ham helt almindelig kost.

Komælk anbefaler vi i Danmark kan gives til børn fra 6 måneders alderen - men i meget små mængder. Vi adskiller os fra stort set alle andre lande på dette punkt og det gør vi, fordi vi her i landet prioriterer meget højt at børn så hurtigt som muligt kommer igang med familiemaden.

Anbefalingerne om sødmælk handler derfor ikke om at du skal give din dreng sødmælk når han er ½ år, men hvis du f.eks. laver en kartoffelmos på sødmælk eller lavet lidt sovs eller andet, - så kan I alle spise det samme og det er en fin måde stille og roligt at få ham i igang med familiemaden på.

Fra 9 måneders alderen siger vi at børn kan få en større mængde komælk og det vil ofte være i denne alder at børn f.eks. begynder med et surmælksprodukt om eftermiddagen.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Hvis det viser sig at din dreng ikke tåler komælk eller hvis du meget gerne vil nøjes med at amme ham til han er 1 år eller mere, så er det naturligvis muligt. Han skal ikke have komælk, du kan godt sikre hans behov for mælk / kalk ved at give ham modermælk eller give ham speciel erstatning, hvis han ikke tåler mælk. Og ellers kan han få et kalktilskud. Det skal du så tale med lægen om.

Med hensyn til at sove på eget værelse så anbefaler jeg normalt ikke dette før 6 måneders alderen. Simpelthen fordi undersøgelser viser at den støj forældre laver om natten naturligt er med til at holde barnets vejrtrækning igang og dermed forebygges vuggedød.

Jeg kan godt forstå du gerne vil have din dreng tæt på dig og samtidig har du ret i at han nogle gange har brug for og også sover bedre, når og hvis han ligger for sig selv ... En god løsning for jer ville derfor være at du havde en tremmeseng, som du kunne åbne i den ene side. Evt. helt undvære tremmerne på den ene side og så koble hans seng med din. På den måde vil han kunne ligge i sin egen seng og du vil samtidig kunne lægge en hånd over på ham, mærke ham og berolige ham, når der var brug for det :)

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.

Te til børn

Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Mad på dåse til baby

Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Opstart med mad

Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vestibulærsans

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....

Læs mere i Babylex

Lus hos børn

Rigtig mange familier oplever, at deres børn kommer hjem med lus, og det bedste du kan gøre er at kæmme dit barn. Kæmning gør du bedst således:

1. Først vasker du barnets hår almindeligt. Helt våde lus sidder stille, men hvis lusene er tørre eller kun let fugtige, så bevæger de sig rundt. Våde lus er derfor lettere at få fat i. Sæt barnet på en stol foran dig, så du sikrer dig en god arbejdsstilling. Det tager tid at kæmme hår.

2. Så kommer du en god portion balsam...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.

Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)

Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!

Hilsen mor til Elias, 4 måneder.


Annonce