Svar: Natteamning - 2 mdr.
Kære Signe
Tillykke med lillebror :)
Det lyder som om at han er en lille sulten dreng og du skal naturligvis vurdere, hvad du kan holde til og har lyst til ...
Nogle børn spiser meget hyppigt ved brystet, hvor andre børn klarer sig med færre måltider, sådan er der forskelle og det er helt normalt.
Det er sådan at din mælk består af flere forskellige dele. Den første del er meget vandholdig, hvis man malker ud, så ligner den lidt skummetmælk og den slukker tørsten. Det betyder at børn der ammes nogle gange melder sig og dier kortvarigt - det er ikke hygge, det er fordi barnet på den måde slukker tørsten.
Den næste del af mælken er lidt mere hvid og ligner lidt mere letmælk i konsistensen. Det er den egentlige mad, som barnet har brug for, for at trives og som barnet får, når de spiser sine 'hovedmåltider'.
Den sidste del af mælken er tyk som fløde. Hvis man malker ud, så kan man se at fløden lægger sig foroven i flasken som en lidt tykkere gullighvid mælk. Det er fløden som giver barnet god mæthed i maven og det er også fløden der giver barnet elastikker på arme og ben :)
Barnet har altså brug for alle dele af mælken og brystet er så smart indrettet, at hvis man lægger barnet til som det viser behov for, så bliver barnets behov naturligt dækket.
Det er dog samtidig også vigtigt at du sørger for at din dreng får spist lang tid nok på et bryst af gangen, så han får den lidt federe og mere mættende mælk med ud. Det er altid svært at sætte tid på en amning, men du kan gøre det at du lægger ham til brystet i den traditionelle stilling og lader ham spise det han umiddelbart vil der. Så bøvser du ham, pludrer lidt osv. og så lægger du ham til ...
... samme bryst igen men i tvillingestilling. Det kan gøre at han får 'tømt' brystet lidt bedre.
Du kan også gøre det at du lader ham spise rigtig godt på det ene bryst, bøvser, skifter ham osv. og så tilbyder du ham modsatte bryst inden han skal sove igen. Fordelen her er, at du ved at amme fra begge bryster mellem hver lur kan øge din mælkemængde lidt samtidig med at du får ham til måske at sove lidt længere lur, hvorefter han så vågner op og spiser mere effektivt igen.
Det er hyppigheden af amning som øger mælkemængden og derfor giver det mere mælk at amme hver 2 time i stedet for hver 4 time. Men det er også vigtigt at barnet kommer langt nok ind til den fede mælk og det er altså bedre at han spiser 20 minutter på et bryst, end 10 minutter på hvert bryst - hvis du kan følge mig ...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Jo mere du kan få ham til at spise hos dig om dagen, jo mindre vil han naturligt have behov om natten. Samtidig er det dog også stadig vigtigt med natamning, fordi netop amningen om natten er med til at holde mælkeproduktionen oppe. Nogle gange når børn melder sig meget hyppigt natten igennem kan det altså være et udtryk for at barnet arbejder på at sætte mælkemængden lidt op, simpelthen fordi han fysisk er så stor nu, at han har brug for lidt mere at spise ... :)
Og så kan du naturligvis også overveje om du er der, hvor du gerne vil kunne give en flaske. Hvis du synes du ammer for meget og gerne vil at andre (far) kan tage over, så er en flaske jo en mulighed. Modermælkserstatning vil ofte mætte mere end modermælk og det kan derfor gøre at han måske kan sove et lidt længere stræk ...
Jeg håber du kan bruge ovenstående videre og hjælpes lidt på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Klapvogn - køb af klapvogn
Når I vil købe en klapvogn, skal I overveje, hvad jeres behov er. Der findes mange forskellige modeller af klapvogne, som hver har deres fordele.
En klapvogn kan være praktisk, når I bevæger jer rundt i byen, eller tager feks. bus eller tog. En klapvogn er ofte let at manøvrerer rundt med, og den fylder ofte mindre end en barnevogn, hvilket kan gøre den praktisk i hverdagen. Samtidig kan mange klapvogne klappes sammen, så de f.eks. kan være med i bilen, hvis I f.eks. skal i ZOO...
Tidlig født
Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.
Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.
Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.
Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.