Svar: Afviser far - 22 mdr.

---

Hej med dig

Der er sandsynligvis flere faktorer som spiller ind hos jer og der er ingen tvivl om at I begge (jer forældre) er nødt til at gøre en indsats for at få tingene ændret ...

For det først er det naturligvis vigtigt at far ikke overskrider jeres datters grænser, så hun bliver ked af det og derfor ikke vil ham. Det er vigtigt at han nærmer sig hende på en måde, som hun finder acceptabel, så hun stille og roligt bliver tryg ved ham. At jeg sagtens kan forstå at han gør som han gør, er en anden sag - det er jo meget meget svært for ham at blive afvist på den måde han gør og han kæmper jo bare for at mærke hende ... Men hun har brug for en tryg tilnærmelse og det er vigtigt at far forsøger at give dette.

Samtidig er det også utrolig vigtigt at du overdrager jeres datter til far og direkte både nonverbalt og verbalt signalerer at det her kan far gøre fuldstændig ligeså godt som dig. Det lyder lidt som om at du - naturligt fordi du er mor og kvinde - tager over, når det bliver svært og jeres datter protesterer. Det er ligesom lidt lettere det hele, hvis det bare er dig der gør det, så sker tingene uden større problemer og uden skrig og skål. Og far har sandsynligvis ret, når han siger at du et eller andet sted også har en skyld i at hun får lov til at vælge mellem jer som hun gør ...

Det har ganske givet været dig der har været mest omkring lillepigen da hun var spæd, lille og nu hvor hun er knap 2 år. Det er dig der har badet hende, givet hende mad, skiftet hende, puttet hende, trøstet hende når hun var ked af det osv. ...

---

---

... Og derfor er det også dig hun søger. Det er helt naturligt, hun reagerer helt naturligt og derfor skal man heller ikke skælde hende ud eller stille hende udfordringer, som hun ikke magter, men hvis I vil ændre på noget, er I nødt til at gøre det begge to :)

I skal for det første beslutte at der er visse ting som far og datter gør samme og det er altså uden mors indblanding og kommentarer. Det er fint at de to laver ting sammen uden for husets fire vægge, men også hjemme vil det være super godt, hvis de f.eks. fast var dem der badede sammen. Det er vigtigt at du her så siger "far bader dig, det bliver så dejligt - mor vasker op imens" eller et eller andet, så hun hører at du bakker om om at det er far og at du har noget kedeligt du skal.

---

---

---

Det er her samtidig også utrolig vigtigt at far ikke lader sig mærke med at han bliver afvist - og ja, det er super svært. Men jeres datter mærker jo meget tydeligt, at far bliver ked af det og sandsynligvis også trækker sig lidt - og det er også spændende at undersøge dette. Det er vigtigt at han signalerer sikkerhed "I dag er det far der bader dig skatterpige, det bliver sjovt" og holder fast i dette, hun må ikke gøre ham usikker :)

Om sproget skulle gøre noget - tja, far har jo talt til hende på sit eget sprog altid, så det er der jo ikke noget nyt i. Det tror jeg umiddelbart ikke, man anbefaler jo netop at tale sit modersmål til barnet ...

Jeg håber I kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke til jer alle - og stort tillykke med at du venter dig igen, hvor er det dejligt :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---