Svar: Ammer stadig om natten - 9 mdr.
Kære Stine
Tak for dit brev og din fine beskrivelse af din lille datter :)
Jeg er fuld af forståelse for at du gerne vil gøre tingen i etaper og ikke tage en "kold tyrker" hvor Elen på en gang både skal lære at sove i sin seng, sove på eget værelse og sove uden at få bryst - helt enig! Men, når det er sagt, så bliver hun lige nu ammet alt for meget og hun har fået en afhængighed af både dig, sutten og brystet for at kunne sove og det dur ikke. Derfor er der nødt til at ske ændringer og det er selvfølgelig også derfor du skriver ...
Det er fornuftigt at adskille amning og putning så hun lærer at sove uden at dette hænger fuldstændig sammen som nu. For at gøre dette, så er du nødt til at vide noget om søvnassociationer og det vil jeg fortælle dig lidt om her:
Søvnassociationer er ting vi forbinder med at skulle sove. Ting vi har behov for, for at kunne falde i søvn. Det er for voksnes vedkommende ofte at læse en bog, gætte kryds og tværs, lytte til et stykke afslappende musik eller lignende. For små børn er søvnassociationer ofte at få bryst eller flaske, få en sut, sutteklud eller blive vugget. Det er altså de ting de forbinder med at skulle sove, det er det der gør dem rolige og får dem til at overgive sig til søvnen.
Der er gode søvnassociationer:
Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. Øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.
Der er mindre gode søvnassociationer:
Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.
De gode søvnassociationer er gode, fordi de handler om at lære barnet at falde i søvn selv. Barnet lærer at sove i sin seng og forbinder sengen med det sted, hvor man skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør barnet afhængig af den voksne. Hvis din datter f.eks. med den alder hun har nu, er afhængig af bryst eller afhængig af at være i din favn og blive vugget for at kunne sove, så er det en uhensigtsmæssig søvnassociation. Så vil man nemlig kunne komme ind i den problemstilling der ligger i at din datter ikke er i stand til at komme videre i søvnen uden at du tilbyder hende bryst eller holder hende ind til dig - altså det at hun hele natten igennem vil vågne og kræve at du gør det, for at kunne sove videre igen.
Med den alder jeres datter har nu, vil hendes søvn minde mere og mere om den søvn I som voksne har. Det vil sige at hun i sin søvn gennemgår flere forskellige faser – hun sover let, hun drømmer, sover dybt osv. og hele natten igennem veksler hun mellem de forskellige søvnfaser. En gang imellem vågner hun op – hun sover let, det ...
... vil sige er stadig sådan halvtsovende, hun flytter på sig, lægger sig måske op i kravlestilling og vugger, kan ikke selv komme ned igen. Det gør hun fordi hun motorisk og mentalt er igang med en stor udvikling lige nu.
Hver gang hun skifter søvnfase, så vil hun vågne lidt op, ændre på sin stilling, småklynke osv. og det er hendes søvnassociation der skal få hende til at sove videre igen. Vi vågner alle sammen 10, 15, 20 gange i løbet af en nat, vender os, trækker dyne lidt op, sparker den af, drejer om på den anden side, retter på puden osv. Det er helt naturligt og jeres datter må således gerne vågne lidt op natten igennem. Men hun skal kunne falde i søvn ude at få brystet i munden og uden at blive vugget eller komme op i favn hver gang og også uden at få sutten.
Hun har behov for 3 amninger i døgnet og de kan meget fint ligge aften, sen aften og tidlig morgen - det er helt okay, hvis det passer alle bedst. Men det betyder også at hun så slet ikke skal ammes om dagen og det betyder også at hun skal kunne sove 5-6 timer om natten uden at få mælk fra dig.
Da du har forsøgt at få lirket brystet ud uden held, så lyder det som om at I er nødt til at adskille bryst og søvn, ved at I ikke længere sover sammen. Men for at gøre tingene i etaper, så vil det være super godt, hvis far kunne tage over om natten. Han kan putte med hende, give hende masser af nærhed og fysisk kontakt, men han kan af gode grunde ikke amme hende. Det er altså i første omgang brystet hun skal lære at sove uden, trygheden får hun fra far. Og når hun har lært at sove uden at blive ammet hele natten, så kan mor komme på banen igen.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du skal være opmærksom på at hendes behov for amning i 10 måneders alderen falder til 2 amninger i døgnet - aften og sen aften eller aften og meget tidlig morgen, så det vil være rigtig godt at få far på banen her! :)
Det er fint om dagen at trille hende i barnevognen, når hun skal puttes og lade hende sidde og kigge på verden, mærke vinden i ansigtet osv. Læg mærke til tidspunktet hvor hun er træt og parat til at blive puttet, det kan give dig et indtryk af hvornår det rette puttetidspunkt er.
Når hun har lært at sove uden at få mælk hele natten og finder ro med kærtegn, beroligende ord, en lille sang eller lignende, så kan I lære hende at sove og blive puttet på eget værelse. Lige nu skal I i første omgang lære hende at sove uden at få bryst eller sut hele tiden og nøjes med favn. Herefter skal hun så lærer at sove uden at være i tæt favn og så skal hun lære at sove for sig selv i sin egen seng :)
Rigtig meget held og lykke med det projekt :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far
Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...
Viden om børn:
Vaner og børn
Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.
Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.
Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...
Sko
Det er vigtigt at barnets muskulatur i fødderne får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dette gøres bedst, hvis barnet får lov til at gå så meget som muligt på bare fødder.
Som hovedregel har børn ikke brug for sko, før de begynder at rejse sig og gå rundt. Når barnet skal have sin første sko, er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Der bør være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor, at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.