Svar: Blefri - 3 år, 5 mdr.
Hej med jer
Tillykke med lillebror, dejligt at høre at I nu trives og har det godt alle fire - det er super hårdt for alle, når en lille ny familie skal starte med at være adskilt i flere uger, nogle gange i måneder ...
Der er ingen tvivl om at det naturligt påvirker storebror og at det gør det noget sværere for ham at skulle forholde sig til den nye rolle, netop at være det ældste barn i jeres familie. Det er meget svært for ham at skulle dele jer med lillebror og det har virkelig været en omvæltning, som har været nødvendig, men som han på ingen måde har kunne forholde sig til.
Derfor er det også super vigtigt at I lige nu ikke presser ham til at blive renlig. Det er vigtigt at han får ro og får en pause og at I ikke snakker om det eller forsøger at presse ham til at smide bleen. Ro på - gerne indtil sommeren og varmen kommer til Danmark (forhåbentlig) og lad ham så der prøve at løbe lidt rundt uden ble, så han bliver opmærksom på hvordan han selv fungerer og kan hjælpes til at sige til inden.
Lige nu lyder han hverken fysiologisk eller mentalt parat og det vil være helt naturligt at børn i forbindelse med at der kommer en baby i huset, går lidt tilbage i udvikling og bliver mere "baby-agtige". Ting han før har kunne kan han pludselig ikke nu, han vil f.eks. gerne mades, ...
... vil pludselig gerne prøve at drikke af en sutteflaske, begynder at tale babysprog osv. Alt sammen en reaktion på at skulle være den store og på sammen måde kan det være med renlighed eller det at skulle smide sutten - det kan han ikke lige nu.
Hvis I presser ham så risikerer I at få den modsatte effekt, at renlighedsprocessen trækker unødigt langt ud og at det bliver rigtig hårdt. Det allerbedste tegn til at et samarbejde kan begynde er, at han selv kommer til jer og siger at han gerne vil forsøge. Og lige nu er han slet ikke der.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det kan godt være at han er den eneste i børnehaven som bruger ble om dagen - men det generer ham ikke og det skal heller ikke genere jer ... :) Han skal nok blive bevidst om det og de andre børn vil ganske givet sige noget til ham, spørge ham direkte "hvorfor har du ble på?" eller lignende og det er måske det lille skub der skal til for at motivere ham.
Børn vil som udgangspunkt gøre det som gør deres forældre stolte og glade og han ved godt, at I vil have ham renlig. Det behøver I ikke fortælle ham mere om lige nu - giv ham tid, glem alt om renlighed i en periode, tal ikke om det, giv ham bare ble på, vask ham, som han har behov for osv. og se så om ikke han stille og roligt selv begynder at få lidt interesse for det.
Rigtig meget held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:
2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.
Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...
30. september 2024 | Renlighed | 5 år
Kære Helen. Vores dreng F. er lige fyldt 5 år. Han smed bleen for ca. 2 år...
23. juli 2024 | Renlighed | 2 år, 7 mdr.
Hej Helen! Mange tak for svaret på mit sidste spørgsmål! Nu står vi...
Viden om børn:
Donorhjælp
Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:
1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.
Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.
Hoppegynge
En hoppegynge anbefales ikke. Sundhedsstyrelsen skriver: "Til sunde børn frarådes hoppegynge og gangstole, da de forsinker normal udvikling. For handicappede børn gælder særlige regler, spørg sundhedsplejersken, lægen eller fysioterapeuten". Kilde, Sunde Børn, sst. 2003.
En hoppegynge belaster barnets ryg og ben og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge, det er ren underholdning og det kan barnet få på anden måde. Når barnet sidder i en hoppegynge er det en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.