Svar: Slår ved tandbørstning
Kære Jacob og Jeanette
Det er super vigtigt at få børstet børns tænder og det ved vi voksne, men børnene forstår det ikke og kan ikke forholde sig til det. For mange børn er det meget ubehageligt, de føler det næsten som et overgreb, når vi kommer og kræver at nu er det nu! Det er sandsynligvis derfor jeres datter reagerer så voldsomt som hun gør, hun føler at hun er nødt til at slå, for at markere at her overskrider I virkelig hendes grænser.
Det er en god idé at bryde situationen ved at børste tænderne et andet sted end I plejer, i stedet for at gå på badeværelset, så kan det være en god idé at gøre det i stuen, i køkkenet, på puslepuden osv.
Det er også en rigtig god idé at gøre det så kort som muligt i starten, altså nå at stoppe inden det bliver for meget for barnet, så det opleves som okay, stille og roligt kan man så forlænge tiden man børster i takt med at barnet bliver mere og mere tryg og fortrolig med det.
På samme måde kan I være nødt til at acceptere at I ikke når hele munden igennem, selvom I godt ved at I bør det, lige nu og at fokus ikke er at alle tænder skal børstes, men at fokus er at det bliver acceptabelt at børste lidt - for igen derefter at kunne øge antallet af tænder i takt med at hun bliver fortrolig med det igen. Fokuser på forskellige områder alt efter om det er morgen eller aften I børster så I på den måde alligevel når at få børstet på lidt forskellige tænder.
Tandpasta kan købes til ...
... børn, normalt behøver man ikke bruge speciel børnetandpasta, men nogle børn kan bedre lide smagen af disse og synes det er sjovere, når der er figurer på tuben. Vælg en tandpasta med en fluorindhold på mellem 1000-1500 ppm og brug så en mængde der svarer til hendes lillefingernegl.
Vælg også en tandbørste som hun synes er særlig fin, giv hende den evt. at lege lidt med i løbet af dagen, prøv at lege at I børster tænder på en dukke eller lignende, så det at børste tænder ikke kun forbindes med noget ubehageligt mellem jer og hende.
Forsøg evt. med en elektrisk tandbørste. Nogle børn bryder sig ikke om lyden og fornemmelsen, men andre børn synes det er super sjovt, når det snurrer i munden. Det er bestemt et forsøg værd :) Har I ikke en el-tandbørste så kan I købe en på batteri, så er det ikke så dyrt at finde ud af om hun kan lide det ...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Prøv også at børste tænderne inden hun bliver alt for træt, I kan evt. lokke hende lidt med, at nu børster I tænderne og derefter hygger I med godnathistorie ...
Tilsidst vil jeg lige sige, at når hun slår jer i andre perioder, så er det naturligvis vigtigt at I markerer at det vil I ikke have og det er her vigtigt at I sætter hende fra jer. Så I direkte markerer "jeg vil ikke have dig på skødet, når du slår mig!" Det at en handling følger med, når hun slår, altså at hun bliver sat ned, gør at hun bedre fornemmer at det her ville I ikke have :)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
21. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej igen Helen Og som altid tak for dine meget grundige svar! Hvor er det...
16. august 2024 | Opdragelse | 16 mdr.
Kære Helen Tak for din brevkasse og tidligere svar:) Vores søn er nu...
Viden om børn:
Regnslag
Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.
Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.
Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.
Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.