Svar: Søvnassociation

---

Kære Livas mor og far

Tak for jeres brev og fine beskrivelse af jeres datter, de ting I har forsøgt, overvejet og gør :)

Som I jo har læst i min bog, så har Liva en alder lige nu, hvor hun naturligt søger tryghed når hun skal sove, fordi hun er igang med separationsfasen. Det betyder at hun har ekstra meget brug for at se jer, for at vide at I er der, - hvis I går fra hende, vil hun naturligt føle sig forladt og alene, hun har brug for stille og roligt at lære, at I ikke er forsvundet fra hende, selvom hun med sit øje ikke kan se jer.

Det er super dejligt at I gerne vil gøre hende tryg og rolig ved det at blive puttet og at I prioriterer at være hos hende begge to, at hun ikke skal græde sig i søvn osv. Men det er en balance, for netop jeres tilstedeværelse lyder til af Liva nogle gange at blive opfattet som underholdning og sjov og hun forstår ikke at det rent faktisk er putte tid nu ...

Derfor kan det være en god idé at gå til og fra. Simpelthen for at signalere at det ikke er legetid, men sovetid nu.

Det er vigtigt at hun puttes, når hun er parat til at sove, hun skal være træt nok, søvntoget skal være der :) Hun skal ammes som hun plejer og umiddelbart synes jeg at du skal amme hende i værelset, hvor hun skal sove. Sidde med hende og amme hende ved siden af sengen hun skal puttes i.

Hun skal ikke falde i søvn ved brystet, men puttes over i sin seng lige der, hvor hun misser med øjnene, tydeligt er lige ved at falde i søvn, men endnu ikke sover tung. Bliv hos hende imens du flytter hende fra din favn og ned i sengen. Lad hende mærke dine hænder på hendes krop, lad hende mærke at du er der.

Måske sover hun videre stille og roligt, måske vågner hun lidt op og protesterer over at du har flyttet hende. Her skal du så vurdere, hvad der vil være bedst at gøre. Det er meget vigtigt at I lytter til hende og forsøger at finde ud af når hun græder, hvorfor hun græder og så vurdere, hvordan I skal handle.

Hvis hun græder fordi hun er utryg og har brug for nærheden for at falde i søvn, så skal I sidde hos hende, holde hende i hånden, kærtegne hende, give hende fysisk kontakt og vise hende at I er der for hende. Det er en god idé at hun falder i søvn i sin seng, fordi I gerne vil have at hun skal sove der om natten, men hvis hun rejser sig, trækker sig op og signalerer "tag mig op" så skal I naturligvis tage hende op, trøste og berolige og så når der atter er ro på og hun virker parat prøve at putte hende igen.

Det er en god idé at supplere og på sigt erstatte brystet med en klud, bestemte ord, kærtegn osv. som stille og roligt kan følge med hende fra favnen og ned i egen seng. Så hun ikke mister alt trygt og godt ved at blive flyttet, men får lidt søvnassociationer, putteritualer osv. med sig - det kan også være en lille sang du synger for hende.

Hvis hun opfatter jeres tilstedeværelse som underholdning, så kan det være nødvendigt at gå og komme igen - i stedet ...

---

---

... for at blive siddende på værelset. Nogle forældre vælger at sætte sig på en stol på værelset uden at have øjenkontakt og det bryder jeg mig ikke om. Det sender nogle helt andre signaler og hun kan blive i tvivl om hvad hun egentlig skal og hvorfor I er der ... Hvis man vælger metoden med at gå til og fra, så går jeg ikke ind for at man forlænger tiden hele tiden. Jeg synes det er vigtigt at man putter sit barn kærligt og nænsomt, gør stedet til et trygt og rart sted at være før man så går.

Det er normalt en god idé at have et tidsinterval på ca 3 minutter, hvorefter man så går man tilbage, betrygger barnet i at man er der, putter dynen om igen, kærtegner lidt og går igen, vender tilbage hele tiden, så barnet lærer at man er der selvom man er ude af syne - jvf. hendes alder. Det er vigtigt altid at vende tilbage hvis barnet græder, man skal også vende tilbage selvom barnet ikke græder - det handler altså om at barnet lærer at sove selv, vel vidende at mor og far er der og passer på mig:o)

Hvis jeres datter klynger sig, er helt ulykkelig og gør alt hvad hun kan for at forhindre jer i at gå, så er det et udtryk for smerte og det handler ikke om at hun vil bestemme og have sin vilje eller på nogen måde er beregnende. Børn der klynger sig til voksne for at kunne falde i søvn, er inde i en periode, hvor de har behov for dette og kun ved at give dem den kontakt de beder om, får man dem til at slappe af og det giver på sigt langt bedre sovevaner end hvis man går.

I kan hos jer overveje om det vil være for stort et spring at gå fra jeres seng i soveværelset til egen seng på eget værelse. Måske vil det være godt for jer at tage det mere i etaper.

---

---

---

Det kunne være ved at koble hendes seng til jeres seng, så hun lærte at sove i sin egen seng (evt. fjerne tremmerne på den ene side) imens I så var i dobbeltsengen, kærtegnede lidt, talte eller sang lidt beroligende - så I var der og tydeligt var der for hende, men så hun lærte at sove uden at være tæt i favn eller imellem jer. Når hun så havde lært at sove i egen seng i soveværelset, så kunne I flytte rutinerne til eget værelse.

I kan også gøre det at I tager en madras ind på børneværelset og starter med at lære hende at sove på værelset tæt med en af jer, ikke amme hende i søvn, men give hende mælk og stoppe amning, hvorefter hun så ligger og pludrer lidt, triller om på siden og sover. Hun kan altså på den måde lære at sove i rummet og uden brystet i munden lige der hvor hun overgiver sig til søvnen og når hun har lært det, så kan du bruge ovenstående metode, hvor du sætter dig og ammer hende i en stol på værelset og derefter flytter hende til egen seng, hvor hun så har sine beroligende ord, klud osv. til at sove videre med.

Der er altså ikke kun en fast metode at bruge og man kan godt gøre det i etaper, så alle føler de kan følge med ...

Jeg håber at I hermed er hjulpet videre på vej, rigtig meget held og lykke med projektet :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---