Annonce

Annonce

Svar: Lave stort og tisse på stort toilet


4. maj 2010

Kategori:
Alder:
3 år, 9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Renlighed.

Kære stolte mor

Hvor er det dejligt at I er kommet godt igang med renlighedsprocessen og det er helt normalt at børn bliver renlige med vandladning før afføring, ligesom det også er helt normalt at de bliver renlige om dagen, før de er det om natten.

For mange børn opleves afføringen som en del af dem selv og de har meget svært ved at skulle give slip på afføringen og lade det komme ud i toilettet. Det hjælper nogle gange barnet med en potte, fordi de så selv kan være med til at styre, hvornår den skal tømmes, hvornår afføringen skal smides ud ... På toilettet forsvinder det bare - og hvorhen ... det er for nogle børn faktisk lidt utrygt :)

Det er vigtigt at I ikke forcerer noget, men giver det lidt tid og respekterer, at han går afsides, når han skal have afføring. I må naturligvis meget gerne prøve at motivere ham til at presse lidt på toilettet når han sidder der, så der måske sammen med en prut også kommer lidt afføring ud og han derved får en erfaring med sig om at det faktisk ikke er så farligt. Men det er vigtigt at han føler sig helt tryg og helt parat.

Jeg vil også anbefale jer at I læser nogle bøger om emnet, om det at gå på toilettet eller om at have afføring i det hele taget. Der findes en meget sød/sjov lille børnebog der hedder "Muldvarpen, der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved". Sebastian Klein har også lavet bogen "Gæt en lort" osv. og det kan give en snak om netop afføring, hvordan det ser ud osv. Du kan også læse små bøger for ham om mennesket og hvordan vi fungerer. Hvordan maden vi spiser ...


Annonce

... kommer ind i munden og videre igennem maven, tarmene osv. og ud som pølser ... Så du på den måde får talt med ham om det naturlige ved at have afføring og dermed får det hele afmystificeret lidt, får det gjort normalt :)

Med hensyn til at tisse, når man er i byen, så må du tage toiletsædet og skammel med - det kan I godt medbringe hvis I skal til familie eller venner. Hvis I skal på et offentligt toilet, så er det straks værre. Så må du prøve at sætte dig foran ham, når han sidder på toilettet og holde om ham, så han føler sig tryg og ikke tror han falder ned, så han på den måde kan tisse.

Man kan naturligvis overveje om han skal lære at stå op i sådanne situationer, men jeg synes det er for tidligt fordi han endnu ikke er renlig med sin afføring og for at blive det, er det vigtigt at han forbinder det at gå på toilettet med at han skal sidde ned ...


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Vær også opmærksom på at nogle biblioteker f.eks. har børnetoiletter - altså toiletter i børnestørrelse. Så prøv at undersøge, hvordan det er hvor I bor og om der er sådanne muligheder - I mange bøger ligger biblioteket jo ved eller sammen med indkøbscenter og så kan det være en fordel at bruge det ...

Og ellers så er det måske det lille skub der skal til - at der netop ikke er anden mulighed end det toilet der er og skal man så skal man jo. Så måske vil han acceptere det og pludselig overvinde sig selv og få masser af ros og en succesoplevelse ved at han faktisk kunne selvom I ikke var hjemme. Sejt! :)

Håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke og fortsat god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:

2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.

Blefri

Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...

Læs hele brevet og Helens svar


30. september 2024 | Renlighed | 5 år

Laver i bukserne - 5 årig

Kære Helen. Vores dreng F. er lige fyldt 5 år. Han smed bleen for ca. 2 år...

Læs hele brevet og Helens svar


23. juli 2024 | Renlighed | 2 år, 7 mdr.

Påmindelser om toiletbesøg?

Hej Helen! Mange tak for svaret på mit sidste spørgsmål! Nu står vi...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Lus hos børn

Rigtig mange familier oplever, at deres børn kommer hjem med lus, og det bedste du kan gøre er at kæmme dit barn. Kæmning gør du bedst således:

1. Først vasker du barnets hår almindeligt. Helt våde lus sidder stille, men hvis lusene er tørre eller kun let fugtige, så bevæger de sig rundt. Våde lus er derfor lettere at få fat i. Sæt barnet på en stol foran dig, så du sikrer dig en god arbejdsstilling. Det tager tid at kæmme hår.

2. Så kommer du en god portion balsam...

Læs mere i Babylex

Babymassage

Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.

De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.

Børn har...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Det er lige før jeg synes det bliver pinligt at jeg skriver så meget til dig, men dine svar er enormt nyttige og jeg har fået en god tillid til dig, så du kommer til at høre mere fra mig.

Tak fra Sophus´ mor


Annonce