Svar: Mad og gylp
Kære Anja
For meget, for lidt eller tilpas ... tja, det er nok bare sådan lillepigen er og hun vokser sandsynligvis fra det :)
Nogle børn gylper rigtig meget og man kalder det refluks, som egentlig bare er betegnelsen for at noget maveindhold glider tilbage gennem spiserøret og op i munden. Det vi som voksne kender som "sure opstød", hvilket er meget almindeligt. Det er vigtigt at du ved, at refluks hos små børn er normalt og derfor skelner man meget imellem, hvorvidt det påvirker barnet trivsel og udvikling - eller 'bare' giver ekstra vasketøj for familien :o)
Børn kan i forbindelse med forskellige sygdomme have refluks. Det kan f.eks. være børn med bugvægsdefekter og neurologiske lidelser, børn der fødes med mavemundsforsnævring. Hvis barnet trives, tager på, udvikler sig og vokser som det skal, så gør man normalt ikke noget ved det. Hvis barnet begynder at gylpe så meget at det påvirker barnets trivsel, - altså at barnet ikke tager nok på i vægt fordi maden ryger ud af munden inden der er optaget næring fra det, så vil man undersøge barnet nærmere og finde ud af årsag og starte evt. behandling.
Hos større børn med refluks er der normalt en årsag til dette i form af en eller anden sygdom. Børn som i 1 års alderen fortsat har refluks vil man altid gå ind og udrede. Men for de fleste børn med refluks er det noget de vokser fra og det hjælper ofte i takt med at barnet begynder at få mere fast føde. Den lidt fastere grød og mos bliver lettere liggende i maven og barnet begynder således at gylpe ...
... mindre og mindre :o)
Der er ikke noget, der i din beskrivelse tyder på at lillepigen ikke trives og det er helt fint at det mælk der nogle gange kommer retur lugter lidt dårlig og ser mærkelig ud i konsistensen - det er fordi hun er begyndt at optage næringen fra det. Derfor ser gylpen anderledes ud alt efter om det er 10 minutter siden hun har spist eller 2 timer siden :)
Børn med tendens til forstoppelse kan nogle gange have problemer med at gylpe ekstra,simpelthen fordi der er dårlig passage. Det er her vigtigt at holde maven igang, ofte nødvendigt med et afføringsmiddel.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
I takt med at hun bliver ældre, så vil hendes indtag af skemad blive større og behovet for mælk vil langsomt nedsættes. Når hun bliver 7 måneder, vil det være relevant at hun ammes 4 gange i døgnet, ofte tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften og det betyder at amningerne om formiddagen og eftermiddagen forsvinder og erstattes af mellemmåltider i stedet. Du vil derfor på sigt sandsynligvis se en ændring der :)
Med hensyn til kommentarer som ""Nå!! skal hun have mad, hun har da lige gylpet en hel masse", så må du sige til dig selv og evt. sige højt "Ja, hun har jo gylpet en masse op, så det er klart at hun har behov igen!" - for sådan er det jo :)
Tro på at du læser din datter signaler rigtig fint, hun hører bare til de børn der gylper lidt ekstra og det vil højst sandsynligt ændre sig i takt med at hun spiser mere og mere fast føde ...
Rigtig meget held og lykke, håber jeg har fået givet lidt ro med på vejen :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
Viden om børn:
Tvillingefødsel
Det er altid noget ganske særligt at få et barn, men at få to på en gang er noget helt specielt.
En tvillingefødsel skal helst foregå på en specialafdeling, fordi der ved fødsel af to børn er større risiko for komplikationer. Cirka halvdelen af alle tvillingegraviditeter bliver afsluttet med planlagt kejsersnit, og når du er i 36. graviditetsuge, vil du ofte få svar på, hvorvidt du kan føde vaginalt, eller om det anbefales, at du føder ved planlagt kejsersnit.
Man...
K-vitamin til baby
Sundhedsstyrelsen (og WHO) anbefaler, at alle nyfødte babyer får K-vitamin lige efter fødslen. Dette gives som injektion i låret og er med til at forhindre indre blødninger. Når barnet har fået K-vitamin denne ene gang, skal det ikke gives igen.
Børn der ammes, får ikke ret meget K-vitamin via modermælken, og det betyder, at de har større risiko for K-vitaminmangel. K-vitamin dannes også i vores tarmsystem, og da nyfødte børn har et umodent tarmsystem, vil de ikke selv kunne...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.