Svar: Misundeligt enebarn?

---

Kære Js mor

Jeg synes det er enormt negativt at beskrive din datter som misundelig, det synes jeg faktisk ikke dagplejer kan være bekendt .. som forældre har I naturligvis brug for at få fornemmelsen af at hun holder af jeres datter og vil hende det bedste og det er ikke den tillid man får, når ens barn bliver beskrevet som misundelig ...

Jeg har slået ordene misundelse og jalousi op:

Misundelig betyder at man føler at en anden er i en bedre situation end en selv. Man vil gerne have de samme egenskaber, status, evner eller ejendele som andre har og man vil ofte overse det man selv har og kan.

Jalousi betyder at ens selvfølelse af afhængig af at være den foretrukne i et eller andet. Jalousi kan være en tilstand af intens smertefølelse, man kan opleve et "stik i brystet", fordi man føler sin selvfølelse truet. Jalousi rummer ofte en række følelser som vrede, utryghed, fjendtlighed, usikkerhed og taler man f.eks. om søskende jalousi, så vil det ofte rumme følelserne smerte, vrede og sorg.

På den måde kan man vel godt sige at de to begreber er beslægtet ... men stadig også forskellige :)

Jeres datter reagerer fuldstændig normalt for sin alder, jeg ser hende ikke som misundelig, men som en pige der naturligt er bekymret for hvad hendes rolle er og hvor hun står, når hun passes ude sammen med andre børn.

Det er essentielt for børns udvikling at de har tilknytning til vigtige voksne. Børn vil knytte sig særligt til en person, som så vil være den person, der vil fungere som barnets sikre base - altså den som barnet altid vil søge og som barnet trygt kan stole på vil hjælpe, hvis der opstår usikre situationer. Man kalder dette for primære omsorgspersoner og barnet vil ...

---

---

... normalt have især to primære omsorgspersoner - oftest mor og far.

Men børn har også sekundære omsorgspersoner, som de naturligt vil bruge, når den/de primære ikke er til stede. Det kan f.eks. være en bedsteforælder, en dagplejemor eller en pædagog i vuggestuen.

Den sekundære omsorgsperson, hos jer dagplejer, vil jeres datter naturligt søge, når I forældre ikke er der. Hun vil være knyttet til denne person på en anden måde end jer, men hun vil naturligt have en vis tilknytning - det er vigtigt for at hun f.eks. kan lade sig trøste af vedkommende, hvis og når hun bliver rigtig ked af det.

---

---

---

Jeres datter har naturligvis brugt et par måneder på at knytte sig til sin dagplejer - det kan hun ikke bare gøre fra den ene dag til den anden, det tager tid og de skal lære hinanden at kende. Og hver gang et nyt barn starter i dagpleje, hver gang et andet barn græder og har brug for dagplejer, hver gang dagplejer tager sig af en anden, ja så føler jeres datter naturligt sin plads lidt usikker, hun føler sig meget hurtigt afvist og hun søger naturligvis dagplejer lidt ekstra for at blive bekræftet i at dagplejer stadig er der for hende.

Det er helt naturligt og det handler ikke om misundelse eller jalousi, men om at jeres datter stille og roligt skal lære at dagplejer stadig er der for hende, selvom hun er nødt til at tage sig af en anden også ...

Det er naturligt stadig mest trygt at være hjemme og det er ikke hverken forkert eller unormalt at jeres datter har det sådan. Det lyder bestemt heller ikke som om at I gør noget forkert i opdragelsen af jeres datter - det lyder som om at I tackler det rigtig fint det hele.

Jeg håber I kan bruge ovenstående tanker lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---