Annonce

Annonce

Svar: Min dreng er ofte syg!


10. maj 2010

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Kære Elias Mor

Ud fra din beskrivelse så lyder det som om at der godt kan være en sammenhæng mellem Elias eksem og hans luftvejsproblemer. Han er allergisk disponeret fra sin far og kan derudover også være påvirket af miljøet.

Selvom han ikke er særlig gammel, så synes jeg faktisk at I bør få en henvisning til en børneallergolog - det vil sige en læge med specialuddannelse i allergi. Lægen vil blandt andet kunne lave f.eks. en priktest for at få et billede af hvorvidt der er fødevarer eller andet han reagerer overfor.

Man kan godt lave priktest på små børn. Indikationer for priktest på børn under 3 år er normalt:

Barnet skal have vedvarende svær eksem, som ikke kontrolleres med styrke 2 steroidbehandling og almindelig god hudpleje (I skriver at han kører på styrke 3 og at du er meget opmærksom på hygiejne ...)

Barnet skal have eller være disponeret for astmatisk bronkitis (Han hoster og far har haft astma som barn)

Man kan lave priktest for mælk, æg, fisk, nødder, peanut, husstøvmider, samt visse allergener, som I måske har erfaret giver forværring af hans hudlidelse. Med en priktest vil man normalt også kunne teste for birk, bynke, græs, hund, kat, hest, husstøvmider og skimmelsvampe.

Jeres drengs hoste kan blive forværret af flere ting i hverdagen. Det kan være tobaksrøg eller røg fra brændeovnen, fugt i luften, kulde, os fra madlavning eller levende lys, rengøringsmidler, vaskepulver, parfume - og det kan naturligvis også genere hans hud, hvad type sæbe, shampoo, vaskepulver osv. i bruger i hverdagen.

Det vil være dejligt for jeres dreng at få et dagligt bad. Vandet skal være lunkent og badet skal være kortvarigt. Det er bedre ...


Annonce

... med hyppige korte bade end lange og få bade. Brug en mild uparfumeret evt. flydende sæbe, som hjælper med at holde huden fri for bakterier og forebygger infektioner. Vær opmærksom på ikke at brug særlig meget sæbe og at sæben altid skal vaskes af med rent vand når badet sluttes. Nogle kan bedst lide at bruge fast sæbe, fordi det er lettere ikke at bruge for meget :)

Lige efter bad skal han smøres ind i en god fugtighedscreme, så huden bliver tilført ekstra fedtstof lige der, hvor hudens porrer er åbne og mest modtagelige. Det er bedre at bruge creme lige efter badet end det er at bruge f.eks. olie i badevandet.

I må gerne tage i svømmehallen, men du skal være opmærksom på, at klor udtørrer huden. Du kan forebygge ved at smøre huden med fed fugtighedscreme, inden du tager ham med i bassinet, så irriterer klorvandet ikke så meget. Husk fugtighedscreme igen efter svømning, når klorvandet er skyllet af.


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Hvis han har feber eller tydeligt er snottet og derfor uoplagt, så skal han naturligvis ikke i svømmehallen.

Som sagt, så synes jeg at I skal bede om at få en henvisning, så han kan blive udredt og I kan finde ud af, hvad det handler om ... Der er ikke direkte sammenhæng mellem børneeksem, astma og allergi. Børneeksem medfører ikke at man får astma, men undersøgelser viser, at hvis man har børneeksem, så har man også øget risiko for at udvikle f.eks. astma, høfeber og allergi og ca. 1/3 af de børn som har børneeksem, vil også udvikle astma. Det er derfor man også nogle gange kalder børneeksem for astmaeksem ....

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke med ham og giv mig gerne en tilbagemelding omkring, hvad I finder ud af :) Tak!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:

18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.

Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?

Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...

Læs hele brevet og Helens svar


13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.

Skoldkopper, bedsteforældre og smitte

Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...

Læs hele brevet og Helens svar


24. september 2024 | Sygdom | 8 mdr.

Tredagesfeber

Kære Helen. Lillebror på 8 måneder fik pludselig høj feber i går aftes -...

Læs hele brevet og Helens svar


24. august 2024 | Sygdom | 1 mdr.

Vil kun sove lur i vikle

Kære Helen. Jeg har en skøn datter på vej til de 7 uger, som har været et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Mellemmåltider børn

Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.

Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.

Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...

Læs mere i Babylex

Brystbetændelse

I daglig tale bruges betegnelsen brystbetændelse om to tilstande i brystet - det der egentlig er tilstoppede mælkegange, som er en ikkeinfektiøs tilstand i brystet og så en infektiøs brystbetændelse.

Tilstoppede mælkegange opstår ofte fordi amninger springes over eller fordi barnet ikke har fået "tømt" brystet tilstrækkeligt, måske fordi barnet dier med forkert teknik.

Infektiøs brystbetændelse opstår ofte, fordi det er gået hul på brystvorten, hvorved der er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen ...

1000 tak for din brevkasse ... og tak for alle dine gode, hjertelige og ærlige svar.

Thilde, mor til Louie på 5 mdr.


Annonce