Svar: Voldsomme reaktioner
Kære Tina
Den alder I lige nu brager igennem hedder selvstændighedsalderen og er det man tidligere kaldte for trodsalderen ... Det er en alder som kræver rigtig stor tålmodighed og omsorg og som ofte er frustrerende for både børn og forældre - så du er bestemt ikke alene om at synes det er svært, det synes de fleste forældre - og med god grund.
Det er rigtig svært at være 2 år, der er så mange ting jeres dreng mestrer men der er også rigtig mange ting, som endnu er svære for ham og det giver store frustrationer i hverdagen.
Hans hjerne gennemgår en meget stor udvikling og hjernens forskellige dele skal lære at arbejde sammen. Der skal skabes vigtige forbindelser imellem de forskellige hjernehalvdele, de er der ikke fra begyndelsen, men bliver skabt stille og roligt i takt med at barnet vokser op og især i takt med at barnet møder omsorg og nærhed fra sine forældre. Man ved idag at måden vi som forældre påvirker vores barn, måden vi reagerer på, når barnet er ked af det, frustreret, vred osv. har stor betydning for hjernens udvikling og forældre påvirker således i meget stor grad deres barns hjernefunktion.
At hjernen er umoden betyder at jeres søn en gang imellem får det man kalder for fortvivlelsesanfald. Når verden bryder sammen for ham, når han bliver frustreret og fortvivlet, så er han ikke uartig. Så er han oprigtigt ked af det, han er skuffet over at tingene ikke er som han gerne vil have dem, at han ikke kan finde ud af noget, at tingene driller osv. Det kan og vil ofte være små bitte ting, der i jeres øjne kan virke som bagateller, men for ham betyder det rigtig meget.
Og det har han brug for at I forstår, han har brug for en medlidende reaktion. Han har brug for at høre at I forstår det, det er rigtigt irriterende at han ikke kan få det på hylden som han peger på, når I er oppe at handle, eller at det er rigtigt irriterende at I giver ham et æble, når han hellere ville have haft en banan...
Han har brug for at blive lyttet til, han har brug for at blive forstået, fordi han derved danner de meget vigtige forbindelser i sin hjerne. De forbindelser der på sigt, skal lære ham at bevare roen og ikke gå i selvsving hver gang verden går ham imod. Derfor bør man aldrig sende et barn med fortvivlelsesanfald væk, eller blive vred på ham, kalde ham hysterisk eller lignende. Det får ham måske nok til at holde op med at græde lidt, men det hjælper ham ikke på sigt.
Når han har fortvivlelsesanfald, så har han derfor brug for at I sidder med ham, holde om ham og beroliger ham. Hvis I går fra ham, så vil han ganske givet gå grædende efter jer, "gå ikke fra mig mor", fordi han har brug for jeres hjælp til at blive beroliget og få kroppen lidt ned i gear.
Han mangler ord til at beskrive sine følelser og når børn mangler ord så reagerer de fysisk i stedet for. Det er derfor han nogle gange slår ud efter jer eller andre børn, det er derfor han nogle gange smider sig på gulvet, sparker, skriger og ruller rundt, når I er ude at handle, det er derfor han bliver gal og skriger og slår fra sig, når du afleverer ham i børnehaven. Det handler alt sammen om at han mangler ord og derfor udtrykker sig fysisk i stedet. Han gør det af afmagt og fordi hans hjerne er ...
... umoden, han mister selvbeherskelse fordi han ikke har dannet de forbindelser i sin hjerne som skal gøre at han kan bevare roen og lige nå at trække vejret dybt og tælle til ti ...
Der skal altså ikke ret meget til før verden i hans hoved braser sammen og alt er kaos, der stormer stresshormoner, adrenalin osv. rundt i kroppen på ham og man ser det tydeligt fordi han reagerer fysisk. Han græder højt, tårerne kan sprøjte ud af øjnene, han har svært ved at holde sig i ro, smider sig på gulvet, vrider og vender sig, han slår ud, spaker måske osv. Det er fysisk svært for ham at være i ro, når han har det sådan og derfor vil han sandsynligvis slet ikke kunne lytte, høre og mærke din ro til at starte med.
Nogle gange er du derfor nødt til at lade ham være lidt, bare sætte dig i nærheden, vise at du er tilstede, men lade ham ligge. Du kan evt. prøve at holde dine hænder på hans fødder, se om du kan komme til at ae ham lidt på benene osv. og stille og roligt kan du invitere ham op til dig - "kom skat, kom op til mor, kom skat" - han hører din rolige stemme, mærker at du er der og du presser ham ikke og du forlader ham heller ikke, han får lige lov til at køle lidt ned og når han kan samle sig lidt, så kryber han op på dit skød og der falder han så endeligt til ro. Din ro skal smitte ham :)
Man skal naturligvis altid overveje situationen og nogle gange lige medtænke "hvad sker der egentlig ved at han får sin vilje" - børn der får ja en gang imellem vil naturligt også bedre kunne acceptere et nej andre gange. Og nogle gange siger vi jo nej, fordi vi er trætte og ikke rigtigt orker det barnet vil, hvilket jo ikke er barnets skyld :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Men nogle gange skal man også holde fast i sit nej, fordi et nej er nej og det er her super vigtigt at man så kan rumme den frustration der så opstår, når barnet ikke er enig i det nej.
At kunne rumme hans følelser betyder at du kan holde ud at han har det som han har det. At du ikke vil ændre på det og at du ikke tager det personligt - især det sidste er vigtigt, du/I er ikke dårlige forældre, fordi I siger nej og holder fast i jeres beslutning og han så bliver fortvivlet, tværtimod.
Konflikter er en del af hverdagen med børn i denne alder og det hører med. Det bliver faktisk mere og mere fra nu og især det næste år frem ... - så er I forberedt :) Det har dog stor betydning hvordan man kommer ud af en konflikt og det er her at I som forældre har en vigtig rolle og prøver at handle bedst muligt alt efter situationen. Jeg ved godt at det er svært og nogle gange kan virke umuligt at skelne mellem reel gråd, frustration eller hysteri, men prøv og husk så på at han ikke er beregnende, udspekuleret eller andet. Det er hans hjernemæssige udvikling der gør at verden bryder sammen lige nu og han ikke kan overskue særlig mange situationer.
Jeg håber ovenstående giver jer en forklaring på hvad der sker hos jer i de forskellige situationer og hvorfor. Tingene hænger sammen og der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med jeres dreng lige nu og han har rigtig meget brug for at I lytter og anerkender hans følelser og viser ham at I godt kan rumme det kaos han nogle gange føler - for han har selv rigtig svært ved det :)
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
21. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej igen Helen Og som altid tak for dine meget grundige svar! Hvor er det...
16. august 2024 | Opdragelse | 16 mdr.
Kære Helen Tak for din brevkasse og tidligere svar:) Vores søn er nu...
Viden om børn:
Indeklima
Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:
1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.
2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...
Rodfrugter
Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.
Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.
Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.