Svar: Voldsomt temperament

---

Kære Mette

Nogle af de spørgsmål du stiller i dag, har jeg allerede været omkring i mit tidligere svar til dig - jeg vil derfor i stedet fortælle dig lidt om, hvorfor Ida reagerer så voldsomt som hun gør - for nogle gange, er det at få en forklaring rigtig vigtigt, det at få forståelse og viden om hvad der sker, kan give en større ro ... Og jo mere roligt I forældre tager det, jo mere rolig vil Ida også blive, hun spejler sig i jer :)

Hendes hjerne gennemgår en meget stor udvikling og hjernens forskellige dele skal lære at arbejde sammen. Der skal skabes vigtige forbindelser imellem de forskellige hjernehalvdele, de er der ikke fra begyndelsen, men bliver skabt stille og roligt i takt med at hun vokser op og især i takt med at hun møder omsorg og nærhed fra jer forældre. Man ved idag at måden vi som forældre påvirker vores barn, måden vi reagerer på, når barnet er ked af det, frustreret, vred osv. har stor betydning for hjernens udvikling og forældre påvirker således i meget stor grad deres barns hjernefunktion.

At hjernen er umoden betyder at jeres datter forsat en gang imellem får det man kalder for fortvivlelsesanfald. Når verden bryder sammen for hende, når hun bliver frustreret og fortvivlet, så er hun ikke uartig. Så er hun oprigtigt ked af det, hun er skuffet over at tingene ikke er som hun gerne vil have dem, at hun ikke kan finde ud af noget, at tingene driller, at du tager gaflen fra hende osv. Det kan og vil ofte være små bitte ting, der i jeres øjne kan virke som bagateller, men for hende betyder det rigtig meget. Det har hun brug for at I forstår, hun har brug for en medlidende reaktion. Hun har brug for at høre at I forstår det, det er rigtigt irriterende at hun ikke må lege med gaflen, når den nu var så spændende eller det er rigtig irriterende at I giver hende et æble, når hun hellere ville have haft en banan...

Hun har brug for at blive lyttet til, hun har brug for at blive forstået, fordi hun derved ...

---

---

... danner de meget vigtige forbindelser i sin hjerne. De forbindelser der på sigt, skal lære hende at bevare roen og ikke gå i selvsving hver gang verden går hende imod. Derfor bør man aldrig sende et barn med fortvivlelsesanfald væk, eller blive vred på hende, kalde hende hysterisk eller lignende. Det får hende måske nok til at holde op med at græde lidt, men det hjælper hende ikke på sigt.

Når hun har fortvivlelsesanfald, så har hun derfor brug for at I sidder med hende, holde om hende og beroliger hende. Hvis du forsøger at gå fra hende, så vil hun ganske givet gå grædende efter dig, "gå ikke fra mig mor", fordi hun har brug for din hjælp til at blive beroliget og få sin krop ned i gear.

Nogle gange kan du måske ikke få lov til at røre hende og holde om hende med det samme, men det er vigtigt at du blive ri nærheden, taler beroligende til hende, prøver at sætte dig på gulvet tæt ved hende, lokker hende hen til dig "kom skat, kom skatterpige, sååå, lille ven" eller lignende, så hun ved at lytte til roen i din stemme får så meget ro på sig selv, at hun tilsidst kravler op på sit skød og lader sig blive holdt om, vugget, beroliget.

---

---

---

Du skal naturligvis overveje om nogle af jeres konflikter, om nogle af hendes fortvivlelsesanfald kan udgås, ved at du tilbyder alternativer og ikke bliver forskrækket og kommer til at reagere for hurtigt. Når hun f.eks. får fat i en gaffel og du måske hiver den ud af hånden på hende - så kunne du i stedet have vist hende gaflen, talt lidt om den, fortalt at det var en gaffel og at den kunne stikke lidt - ladet hende mærke på den og på den måde anerkendt hendes behov for udforskning og bagefter kunne I så have lagt den tilbage i skuffen og erstattet med noget andet, som hun hellere måtte kigge på. Netop med en gaffel kunne man godt gøre sådan - den er jo ikke så farlig, så havde det været en kniv ... :)

Jeg håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke :)

Rigtig god pinse!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---