Svar: Droppe middagslur helt?
Kære Jeanett
Det lyder som om at I er nødt til at være lidt fleksible omkring middagslur hos jer. Både fordi der ikke er rigtig puttemulighed i børnehaven, men også fordi jeres dreng jo rent faktisk lyder til stadig at have behov for sin lur, så de dage, hvor han tydeligt har brug for den skal han naturligvis have den og de dage, hvor det går fint med at undvære eller med at sove en kortere lur, ja så er det sådan.
Det betyder altså at I må lade ham sove middagslur i weekenden og så lade børnehaven vurdere, hvad hans behov er i løbet af hverdagene og det er okay. Du må tro på at hvis han mangler søvn, så vil han enten falde omkuld og gå tidligere i seng en dag, vil sove længere om morgene eller tydeligt have brug for sin middagslur midt på dagen - så længe han virker frisk, glad, aktiv, har overskud til at lege og opleve den nye verden som åbner sig for ham, så sover han nok det han har behov for - trods alt :)
Så lige nu kan han godt finde ud af at sove middagslur i weekenden og nogle dage springe den over i hverdagen. Helt fint.
At han lige nu sover uroligt om natten og har mange opvågninger skyldes sandsynligvis start i børnehave. Det er en helt ny verden, nye udfordringer, nye voksne og børn at skulle forholde sig til, nye regler, nye rutiner, nye lege, nye krav osv. Alt er nyt og alt er ...
... faktisk temmelig svært, selvom han er glad for det og glad for at komme af sted.
Jeg ved godt at I har skrevet om Emils søvnproblemer gennem længere tid og jeg kan godt forstå at det virker som om at han nok aldrig kommer til at sove igennem. Men der er dog sket ændringer og den største ændring er, at han nu lyder til at være tryg ved sin seng - tidligere var det så han skælvede, når han skulle sove - det gør han ikke mere. Så selvom I føler at han stadig har mere brug for jer, end I ønsker han skal have, så er der stadig store fremskridt og det går stille og roligt den rigtige vej ...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Jeg ved ikke hvordan I forældre har det, hvordan I som familie fungerer. Men det er klart, at hvis I forældre er meget stressede, udkørte, mangler overskud, skændes og i det hele taget 'kører lidt på pumperne' så vil det naturligvis også påvirke Emil og det kan meget vel påvirke hans søvn. Jo mere ro og harmoni der er, jo mere rolig og harmonisk vil han naturligvis også være og jo mere roligt og harmonisk vil han sove ... Så prøv også at slappe af, at tage det roligt, lad være at skælde ham ud, stille alt for mange krav. Giv ham roen og se om det så ikke stille og roligt bliver naturligt bedre, som sagt ser jeg allerede nu en bedring i forhold til tidligere :)
Rigtig meget held og lykke med ham og det hele fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
Viden om børn:
Gylp
Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.
Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.
Ører - øreproblemer hos baby og børn
Siden 2005 får alle nyfødte i Danmark tilbudt en screening for hørenedsættelse få dage efter fødslen. Hvis det viser sig, at barnet har en medfødt hørenedsættelse, er det vigtigt, at man får startet behandling så tidligt som muligt.
Mange børn vil have nedsat hørelse i en periode f.eks. på grund af mellemørebetændelse eller væske i mellemøret. Et barn, som gennem længere tid har nedsat hørelse, vil ikke reagere på lyde og vil have langsom eller manglende sprogudvikling. Hvis...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.