Annonce

Annonce

Brev:

4½ mdr og sover som en nyfødt


19. maj 2010

Kategori:
Alder:
4 mdr.

4½ mdr og sover som en nyfødt

Kære Helen

Jeg har også et sove spørgsmål som jeg ikke rigtig synes jeg kan finde magen til her på siden.

Vi har en glad og aktiv dreng på 4 ½ måned. Han er en dejlig nem dreng som vi gerne har med ude og hans dage er derfor fyldt med mange indtryk og oplevelser, især den sidste måneds tid har været travl.

Fra han var knap 3 til knap 4 mdr. sov han rigtig godt fra omkring 19:30 til 5:30 og var kun oppe en enkelt gang om natten og få mad, ca. kl. 3. Så jeg troede selvfølgelig at vi var ved at arbejde os hen på at sove igennem MEN… Pludselig er han begyndt at vågne mindst 3 gange om natten, første gang allerede omkring midnat. Enkelte gange er det lykkes det mig at få ham tysset ned og falde i søvn igen – jeg ved jo at det ikke er fordi han er sulten når jeg lige har ammet ham for halvanden time siden. Han vågner ikke med gråd, nærmere en stille snakken som udvikler sig til en høj klagen hvis vi ignorerer ham længe nok.

Vi begyndte med skemad for et par ugen siden. Han får en portion til frokost og så igen ved 18-tiden efter hans bad. Derefter prøver jeg at trække den så længe jeg kan med at give ...


Annonce

... ham bryst (til ca. 19:30) for der falder han i søvn ved brystet og bliver så lagt i seng. Vi kunne selvfølgelig også godt tænke os, at han sov lidt længere end fem - halv seks, men vi har prøvet flere gange at holde ham vågen til efter 20:00 uden held – tvært imod.

Om dagen sover han OK – er træt igen tidligt – omkring kl. 8, sover der omkring to timer om formiddagen og igen omkring halvanden til to timer om eftermiddagen. Eftermiddagsluren falder meget uregelmæssigt pga. div. aktiviteter og besøg og det sker han tager sig et powernap ved brystet i løbet af dagen. Når han sover om dagen er jeg tit ude og køre med barnevognen for at få ham til at sove videre.

Det skal lige tilføjes at han har gået og været en del forkølet de sidste tre uger – meget snottet, hoster og har endda haft mellemørebetændelse med penicillin, som jeg skulle mene han er kommet sig over. Men som sagt har han været en glad dreng trods sygdom og græder meget sjældent.

Håber du kan hjælpe mig. Efter tre uger er jeg virkelig ved at køre død i det her ”nyfødt-sovemønster” som jeg helt sikkert troede vi var ovre.

Med venlig hilsen,
Line

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.

Græder sig selv i søvn om aftenen

Hej Helen, Så skriver jeg igen .. Efter mit sidste brev er min datter...

Læs hele brevet og Helens svar


4. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.

Dagsrytme for baby på tre måneder

Kære Helen. Først og fremmest mange tak for din gode postkasse. Det er...

Læs hele brevet og Helens svar


1. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.

Vågner fra lure hele tiden

Hej. Jeg har en datter på 3 måneder. Jeg kan simpelthen kun få hende til at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Æg

Hårdkogte æg, eller æggepandekage, kan gives fra 6 måneders alderen. Men i små mængder. Æg kan således gives som en del af en varieret kost og mange børn kan godt lide smagen af æg.

I æggeblommen findes et relativt højt indhold af kolesterol, det er dog først og fremmest madens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold.

Man ved ikke præcist, hvor meget æg man kan tåle før det ses på kolesterolindholdet. Nogle mennesker kan spise meget æg og...

Læs mere i Babylex

Tun og børn

Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.

Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.

Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for de gode smid-sutten-lidt-væk-råd. Det er gået over al forventning. Barnet har nu kun sut om natten og i yderste fortvivlelses-tilfælde - og det accepterer han faktisk. Godt du findes! Vi manglede lige det der bløde spark i måsen :)

Tak fra en glad mor


Annonce