Brev:
Pasning igen igen
Kaere Helen,
Nu bliver jeg noedt til at skrive igen omkring pasning af Alexander. Jeg er simpelthen saa foelsom omkring det at have ham passet, samtidig med at jeg gerne vil arbejde og jo derfor bliver noedt til at faa ham passet. Dit sidste svar var rigtig brugbart og vi bestemte os for at have ham hjemme med babysitteren. Nu har hun imidlertidigt sagt op, fordi hun skal starte paa universitetet.
Situationen er den at jeg har fundet en vuggestue jeg synes ser god ud. Grunden til jeg ledte var at jeg bare ville sondere markedet, og at jeg ikke var saa glad for at babysitteren helt var holdt op med at tage Alexander med udenfor og lege og roere sig fysisk, men naesten altid blev hjemme... og vist ogsaa lige lidt for tit lod ham se fjernsyn/computer. Saa vi havde faktisk taenkt paa inden hun sagde op at finde en ny babysitter eller en vuggestue. I fald vi valgte sidsnaevnte ville vi vente indtil han er 18 mdr, fordi han saa kan starte direkte i deres ”mellemgruppe” (18 mdr til 2 ½ aar).
Men nu hvor vi pludselig er i akut pasningsnoed har vi saa flere muligheder: enten at finde en anden babysitter eller lade ham starte nu i vuggestuen. Det ville saa foerst blive i deres ”lille” gruppe (3 mdr til 18 mdr) og han ville saa rykke op sammen med et par andre boern der ogsaa skal rykke op fra den lille gruppe til mellemgruppen i august. Jeg gerne vil have dit raad til hvad det bedste er at goere.
Lederen af vuggestuen er rigtig soed og fornuftig, og boernene der saa rigtig glade ud de to gange jeg har vaeret der og krammede paedagogerne da de skulle gaa (det synes jeg var et meget godt tegn). Et plus for at lade ham starte i vuggestuen nu i den ”lille gruppe” er at der faktisk ikke er saa mange helt smaa, men et par stykker paa hans alder og mange af dem kan gaa. Bagsiden er at den ”lille gruppe” opholder sig i en halvvejs-kaelder etage (hvorimod ”mellemgruppen” er i stueetagen med masser af lys) og jeg er ikke sikker paa at den ”lille gruppe” kommer paa legeplads (stedet har deres egen legeplads).
Et plus er dog at han ville vaere bekendt med stedet og at skiftet til august, selvom det ville indebaere skift fra en stue til en anden, og derfor skift af paedagoger, maaske ikke ville foeles saa stort som hvis vi foerst finder en ny babysitter han skal vaenne sig til og dernaest skifter ham til vuggestue i augst. En hel anden ting er ogsaa at det er lidt svaert at finde babysittere med kort varsel... men dog ikke umuligt.
Et plus ved at finde en ny babysitter og saa foerst putte ham i vuggestue i august direkte i ”mellemgruppen” er, som du ogsaa skrev, at Alexander passes hjemme i trygge rammer og har al opmaerksomheden. Jeg har ham med til en legegruppe hver onsdag hvor jeg holder fri med ham og vi ses meget tit med vores naboer og deres to boern, saa han faar leget med andre boern. Og saa gaar vi en masse paa legeplads hvor han ogsaa moeder andre boern.
En ting min mand dog laegger stor vaegt paa og som jeg godt kan se pointen i er at paedagogerne i vuggestuen er professionelle og uddannede, hvorimod det er babysittere sjaeldent. Og han mener at Alexander vil faa bedre pasning i en vuggestue end af en babysitter der lader ham se fjernsyn i stedet for at tage ham med paa legeplads Og det er jo rigtig nok... Men paa den anden side er der vekslende fra 8 til 12 boern paa stuen i vuggestuen (4 boern per voksen) og det er jo mange for Alexander lige pludselig at skulle forholde sig til naar han hele sit lille liv har vaeret passet hjemme.
Min mand mener at vi, selvom vi finder en anden baysitter skal lade ham starte i august i vuggestuen. Det synes han vil vaere bedst for ham og en mere stabil pasningsloesning. Jeg ved ikke helt.... jeg har paa den ene side lyst til at proeve at lade ham starte i vuggestuen, men er samtidig helt angst over det. Bare fordi jeg ...
... generelt er enormt nervoes over at have andre til at passe ham og fordi jeg ikke ved om det vil vaere for overvaeldende for ham...
En anden bekymring jeg har i forhold til at putte ham i vuggestue – om det bliver nu eller til august – er at han jo er midt i en bragende selvstaendighedsfase. Det lille vaesen har jo saa store foelelser og kaemper en brav kamp flere gange hver dag for at proeve at haandtere skuffelsen over et nej, eller noget han ikke kan mestre som han gerne vil. Og jeg goer alt det jeg har laest mig til paa din side at man skal – passer paa han ikke slaar sit lille hoved naar han laegger sig ned og knalder det i gulvet af raseri eller frustration, krammer ham og siger at det hele nok skal gaa, afleder ham og anerkender hans foelelser osv og proever ikke at give for mange nej’er, men dog holde fast i dem der er vigtige.
Og saa taenker jeg om de vil vaere lige saa gode til det nede i vuggestuen? De har trods alt mange boern og kan jo ikke gaa rundt og holde dem allesammen paa panden saa de ikke knalder hovedet i gulvet naar de bliver sure!?! Og har de den samme forstaaelse for ham som jeg eller vil de vaere skrappe ved ham... det er min store skraek. Jeg spurgte ogsaa lederen om hvad de goer, men hun svarede faktisk bare meget fornuftigt at hvis en har et lille ”melt-down”, saa er der en af paedagogerne der afleder dem med noget andet legetoej og et andet sted end lige hvor alle de andre er (hvis de nu er igang med en faellesleg eller spise el lign).
Jeg ved egentlig ikke hvorfor jeg tror Alexander ikke vil kunne holde til at komme i vuggestue – for det er lidt min skraek – for alle andre boern overlever det jo... og er maaske endda glade for det? Det er nok fordi at jeg bare er vant til at have ham passet hjemme og fordi jeg bare er angst ved tanken om at have ham passet ude... i hvert fald indtil jeg ser det gaar godt og han er glad for det.
Hmm, lang smoere. Jeg traengte bare til at dele mine tanker og bekymringer for min mand er mere ”hardcore” og synes vist jeg er lidt pylret... Jeg kunne bare godt taenke mig at vide om 16 eller 18 mdr er et daarligt tidspunkt at putte boern i vuggestue i taget i betragtning at de, som jeg kan se du skriver, i 1 ½ aars alderen har en periode hvor de udvikler sig meget og bliver mere bevidste om fare og derfor ogsaa bliver mere mor- (eller far, men mor i det her tilfaelde) soegende.
Samtidig saa er han mere og mere glad for at vaere sammen med andre boern (selvom det er ogsaa er svaert for ham nogle gange at haandtere at de tager hans legetoej og at han skal dele osv) og er faktisk ogsaa ret glad for andre voksne. Hver gang vi er i legegruppe eller er sammen med naboen, saa henvender han sig meget til de andre voksne og vil gerne lege med dem. I det hele taget er han en lille charmetrold der smiler til alle og gerne vil have opmaerksomhed og er meget udadvendt. Men han er ogsaa meget glad for sin mor og soeger tryghed, en del mere her paa det sidste synes jeg.
Han kan ogsaa lige pludselig en masse ting, er begyndt at kravle i sofaen (som jeg skrev i mit andet brev/spg), haenger sig i temmesengen udefra og dingler og kravler generelt bare rundt paa alting, kan spise selv med gaffel og ske og er bare blevet lige et trin mere bevidst om alting. Og saa sover han foer foerste gang – endelig! – igennem
Hvad tror du er bedst for ham? At vi finder en babysitter og putter ham i vuggestue i august eller staerter ham nu i den lille gruppe? Og tror du overhovedet han kan holde til at komme i vuggestue (ok, jeg kan godt hoere jeg lyder lidt overpylret, men altsaa.... baer over med mig). Og er 16-18 mdr alderen bare et helt forkert eller ok tidspunkt at putte dem i vuggestue eller er det bedre at skubbe det hvis man kan og i saa fald hvor laenge?
Tak for dine gode raad!
Mange venlige hilsner
Alexanders mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.
Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?
Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...
13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.
Skoldkopper, bedsteforældre og smitte
Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...
16. august 2024 | Opdragelse | 16 mdr.
Kære Helen Tak for din brevkasse og tidligere svar:) Vores søn er nu...
12. august 2024 | Sovevaner | 19 mdr.
Kun far kan putte - og det tager +1 time.
Hej Helen Vi skriver til dig da vi har udfordringer med putning til nat. Vi...
17. maj 2024 | Diverse | 16 mdr.
Hej Helen Jeg har denne gang et spørgsmål, som ikke direkte vedrører mine...
Viden om børn:
Gravid vitaminer
Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.
Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...
Røgede fisk og børn
Grillede og røgede fisk kan have et højt indhold af PAH (tjærestoffer), som kan være kræftfremkaldende. Derfor bør man ikke spise store mængder røget og grillet fisk, men det kan indgå som en del af en varieret kost.
Til børn er det en god idé at følge disse råd:
- Anvend så vidt muligt koldrøgning, fremfor varmt røgede fisk.
- Undgå røgeksponering af spiselige flader. På grillen bør fisken pakkes ind i folie.
- Vær opmærksom på at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.
Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!
Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder