Svar: Nattesøvn søges - 10 mdr.
Kære Christina
Tak for dit brev.
Jeg vil starte med at sende dig en plan for dagen, for der er ingen tvivl om at dagen rytme, indtag af mad, aktiviteter osv. alt sammen har betydning for, hvordan jeres dreng sover om natten. Samtidig vil planen kunne give et indblik i hvad I kan forvente af ham, med den alder han har nu - planen er lavet ud fra dine angivne tider:
Morgen 7-7.30: Havregrød, vand eller sødmælk af kop.
Puttes til lur kl. ca 9 som nu, sover ca. 1 time.
Formiddag 10.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Frokost 12-12.30: Rugbrød med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg, suppleret med kogte grøntsager som ærter, majs, gulerod, en kartoffelbåd, stykker af frikadelle, pølse eller lignende. Suppleres derudover med grøntsagsmos med kød eller fisk - det kan være rester fra aftensmaden eller mos fra glas. Vand af kop.
Puttes til middagslur ca kl. 13 og sover her 1½-2 timer
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, en portion tykmælk med revne æbler, banan, rugbrødsdrys, vand af kop.
Aften 18: Familiemad, risretter, pastaretter, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Han kan spise alt som I andre spiser - lasagne, pasta med kødsovs, frikadeller (kød eller fiskedeller), farsbrød, laks, rødspættefilet osv. Vand eller sødmælk af kop.
Suppleres med en godnatgrød som en del af putteritualet.
Flaske og puttes til natten ca 19.30-20
Sen aften 23-24 eller en gang i løbet af natten: Flaske
Som det fremgår af planen, så har jeres dreng brug for at få 2 flasker dagligt og disse ligge aften og sen aften eller aften og meget tidlig morgen f.eks. kl. 04 ... Det er relevant at han får 400ml mme via flaske dagligt og derudover mad som ovenstående plan beskriver.
I forhold til søvnbehov, så vil han have behov for 2 lure dagligt, ialt 2½ til max 3 timer i løbet af dagen, - ofte en kort formiddagslur og en længere middagslur.
Det er helt relevant at han sover i sin egen seng om aftenen og puttes der, hvor I forventer han kan sove. Flaske kan evt. gives i sengen, så han ikke efter at have fået mælk pludselig skal flyttes hvorved putteritualet afbrydes.
Hvis han græder, så må du overveje, hvad gråden handler om. Jeg er ikke tilhænger af at børn skal græde sig i søvn og jeg synes det er vigtigt at sidde hos ham i 10-15 minutter, hvis han så lægger sig roligt til at sove, trygt og godt. Fremfor at gå fra ham og han så græder sig i søvn. Men derfor skal man naturligvis prøve at finde ud af, hvad gråden handler om.
Nogle gange skyldes det måske at barnet ikke er puttet til rette tidspunkt og ikke er træt nok - ingen af os kan sove på kommando. Derfor er det synd at komme ham i seng og sige "du skal sove nu!" hvis han ikke er træt nok til det ...
Nogle gange handler det måske om at han er overtræt og har modtaget alt for mange stimuli og derfor har behov for at der er helt ro omkring ham for at han kan finde ro og overgive sig til søvnen, så er det helt okay at lade ham ligge lidt alene.
Andre gang handler det om at han føler sig utryg og er ked af det, fordi han ikke forstår hvor I er, når han ikke kan se jer, så er det ikke okay at lade ham ligge og græde - de fleste børn er faktisk omkring 16 måneder inden de begynder at forstå og kunne forholde sig til at man er der, men er i stuen ved siden af. Indtil da, så føler barnet sig forladt, når man går.
Børn er ikke udspekulerede og derfor bruger han ikke gråd for at manipulere jer til at gøre noget forkert, hvis I forstår hvad jeg mener. Så hvis han græder, så er det ikke udtryk for at han ønsker at få ...
... sin vilje eller at I forkæler ham, når I reagerer på hans gråd, men bare et udtryk for at han har et behov som han skal have hjælp til at løse. Hvordan man skal reagere afhænger således af hvad behovet er.
Hvis han klynger sig, er helt ulykkelig og gør alt hvad han kan for at forhindre jer i at gå, rejser sig ved tremmerne i sengen, strækker armene op "gå ikke fra mig!", så er det et udtryk for smerte og det handler ikke om at han vil bestemme og have sin vilje eller på nogen måde er beregnende. Børn der klynger sig til voksne for at kunne falde i søvn, er inde i en periode, hvor de har behov for dette og kun ved at give dem den kontakt de beder om, får man dem til at slappe af og det giver på sigt langt bedre sovevaner end hvis man går.
Derfor må man i en sådan situation sidde hos ham, snakke med ham, synge en sang, berolige og betrygge ham i at han roligt kan lægge sig til at sove nu, man er der og passer på ham.
Hvis han søger underholdning, gerne vil lege og opfatter ens tilstedeværelse som sjov og nu skal der ske noget spændende, så er det en god idé at gå. Man skal stadig putte barnet kærligt, fortælle at nu skal det sove osv. og så går man. Man går altid kortvarigt, et interval på ca 3 minutter er passende, herefter vender man tilbage for at vise barnet at man stadig er der og at det roligt kan lægge sig til at sove. Man skal ikke forlænge tiden, man skal hele tiden gå tilbage, vise at man er der, berolige og betrygge - netop for at lære barnet at man stadig er der, selvom man ikke kan ses. Derfor skal man også gå tilbage selvom barnet ikke græder.
Samtidig kan man om dagen træne lidt uafhængighed, lege gemmeleg, borte-tit osv. for at lære barnet at man er der stadig væk, selvom man ikke kan ses, man er f.eks. bare på den anden side af væggen ... :o)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hans ritual for putning er vigtigt. Det er her vigtigt at han ikke får sutten, hver gang han vågner og at han, hvis du giver ham flaske i sengen, ikke falder i søvn med flasken i munden. Det er vigtigt at han registrerer hvor han ligger og at han ikke er afhængig af at have noget i munden, for at kunne overgive sig til søvnen ellers er det at du kan komme i en situation, hvor han vågner op hele natten fordi han forventer at du kommer sutten i munden på ham og han kan kun sove videre med den.
Så hos jer er det altså umiddelbart noget med at sikre ham mad og mælk nok - og forvente at han skal have to flasker - f.eks. aften og sen aften eller aften og meget tidlig morgen - et af de tidspunkter, hvor han har en opvågning. Efter at have fået mælk vil han så sandsynligvis kunne sove bedre og mere sammenhængende igen.
Det at få en flaske f.eks. kl. 24 vil måske også kunne gøre at han derefter atter begynder at sove igen til kl. 06 eller senere. Hvis han kun har fået flaske kl. 20, så vil han naturligt godt kunne vågne kl. 04 fordi han der reelt har behov for mælk/væske igen. Det er derfor man også nogle gange kan vælge netop at give flasken der, hvis det virker bedre.
Det er fornuftigt at arbejde på en nogenlunde fast plan for dagen, gerne med faste tidspunkter for både mad og søvn. Men igen må I naturligvis være lidt fleksible i forhold til at han nogle dage sover lidt mere end andre dage og at tidspunkterne for hans lure også kan flytte sig +/- ½ times tid :)
Jeg håber du kan bruge dette videre og så vil jeg også anbefale dig at læse min bog "Sådan får du dit barn til at sove!" som vil give dig et meget godt indblik i, hvorfor din dreng måske sover uroligt i øjeblikket og hvad man generelt kan forvente sig omkring børns søvn i forskellige aldre :)
Fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
Viden om børn:
Indeklima
Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:
1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.
2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...
Passiv rygning og børn
Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.
Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.
Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...