Svar: Vuggestue-start - 9 mdr.

---

Hej med dig

Hvor lyder det godt nok til at være et fantastisk sted - det lyder næsten for godt til at være sandt ... :)

Der er nok ingen tvivl om at din lille dreng vil kunne trives et sted, som du beskriver, men du har naturligvis ret i at det som udgangspunkt ikke er hans behov, at komme ud og blive passet mange timer hver dag. Det er et behov som er skabt ud fra at vi lever som vi lever i dag, samfundet er skruet sådan sammen at de færreste er hjemmegående og mange familier har brug for at begge forældre arbejder, for at få tingene til at løbe rundt.

- og selvom man så vælger at gå hjemme, så er problemet jo at ingen andre er hjemme. Så der er ikke leg på vejen, eller børn på legepladsen, som hvis alle gik hjemme. Man er ofte nødt til at opsøge legen på en eller anden måde - for stort set alle børn er jo i institution.

Man kan sige at med den alder din dreng har nu, så vil han naturligvis nyde at komme ud, opleve, se andre børn og vil godt kunne nyde at være sammen med andre. Men lege sammen med dem vil han ikke. Han vil lege ved siden af dem - børn i din drengs alder leger ved siden af andre børn og ikke med andre børn. Først omkring 2 årsalderen begynder han at lege mere med de andre børn, det man kan kalde rollelege og derfor er det ofte også først i den alder at børn begynder at have rigtig meget behov for at komme ud og lege med andre børn.

Derfor mener jeg heller ikke at børn behøver komme tidligt ud og blive passet, hvis man har mulighed for at have dem hjemme og kan lave aktiviteter med dem, hvor de stimuleres, mødes og naturligt udvikler sig - så er det helt fint. Jeg har samme holdning som dig, at børnene får vi vel for at være sammen med dem - ikke for at aflevere dem til andre mennesker ... :)

Jeg ved ikke hvordan du arbejder og hvad mulighed du har, men det vil under alle omstændigheder være super godt at du giver ham korte dage og hvis du nogle dage har mulighed for at holde ham helt hjemme, så er det rigtig fint. Han vil nyde at komme af sted en gang imellem, se de andre børn, se på dyrene osv. men han har endnu ikke rigtigt reelt behov for det og derfor er det vigtigt at du ...

---

---

... giver ham den fleksibilitet som du har mulighed for :)

Med hensyn til at sove sammen med sit barn eller sove hver for sig, så er det som om at der er blevet prestige i at kunne sige "jeg lægger ham ned, siger godnat, slukker lyset, går og lukker døren" og hvis man kan gøre dette, så er man en god forældre. Så er man en type forældre der bliver set op til - også selvom det betyder at barnet græder sig i søvn, det er ligemeget ... eller er det ... for mig er det ikke. For mig er tryghed alfa omega og alle børn kan lære at sove godt - også med tryghed, nærhed og masser af kærlighed.

Før hen, for bare 50 år siden, sove de fleste forældre og børn sammen eller også sov søskende sammen. Det var helt naturligt og hang naturligvis sammen med at man ikke havde samme økonomiske midler, ikke boede i så store huse osv. Man stillede ikke så mange spørgsmål om hvorvidt det var rigtigt eller forkert. Faktisk tror jeg det er meget godt, faktisk tænker jeg at mennesket jo er flokdyr og naturligt sover bedst i nærheden af andre og faktisk oplever man jo ofte også de større børn, som kan tale sige "hvorfor skal jeg sove alene?" eller hvis man siger de kan putte med deres bamse så siger de "jeg vil hellere sove med en rigtig person ligesom dig" og fra børn skal man jo høre sandheden ...

---

---

---

Så jo - det er helt okay at sove sammen, når det fungerer for alle parter. Der kommer naturligvis et tidspunkt (også inden han bliver 14 år), hvor man skal overveje om ikke han skal have sit eget værelse. Det handler om, at I som forældre også skal kunne have et sexliv og det er ikke noget han bør opleve. Han kan blive meget forskrækket og skræmt, hvis han ser sine forældre have samleje ... Men nu kan man jo godt have et sexliv andre stedet i huset, så det behøver ikke nødvendigvis være en begrundelse for at barnet får eget værelse ...

Så I skal gøre det I føler er bedst for jer alle tre og hvis det fortsat er at sove i samme rum, så er det helt fint for mig. Husk på at der jo er familier, hvor man naturligt sover sammen, fordi der ikke er værelser nok til alle :)

Jeg håber at du kan bruge alle mine tanker videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---