Svar: Vuggestue-start - 9 mdr.
Hej med dig
Hvor lyder det godt nok til at være et fantastisk sted - det lyder næsten for godt til at være sandt ... :)
Der er nok ingen tvivl om at din lille dreng vil kunne trives et sted, som du beskriver, men du har naturligvis ret i at det som udgangspunkt ikke er hans behov, at komme ud og blive passet mange timer hver dag. Det er et behov som er skabt ud fra at vi lever som vi lever i dag, samfundet er skruet sådan sammen at de færreste er hjemmegående og mange familier har brug for at begge forældre arbejder, for at få tingene til at løbe rundt.
- og selvom man så vælger at gå hjemme, så er problemet jo at ingen andre er hjemme. Så der er ikke leg på vejen, eller børn på legepladsen, som hvis alle gik hjemme. Man er ofte nødt til at opsøge legen på en eller anden måde - for stort set alle børn er jo i institution.
Man kan sige at med den alder din dreng har nu, så vil han naturligvis nyde at komme ud, opleve, se andre børn og vil godt kunne nyde at være sammen med andre. Men lege sammen med dem vil han ikke. Han vil lege ved siden af dem - børn i din drengs alder leger ved siden af andre børn og ikke med andre børn. Først omkring 2 årsalderen begynder han at lege mere med de andre børn, det man kan kalde rollelege og derfor er det ofte også først i den alder at børn begynder at have rigtig meget behov for at komme ud og lege med andre børn.
Derfor mener jeg heller ikke at børn behøver komme tidligt ud og blive passet, hvis man har mulighed for at have dem hjemme og kan lave aktiviteter med dem, hvor de stimuleres, mødes og naturligt udvikler sig - så er det helt fint. Jeg har samme holdning som dig, at børnene får vi vel for at være sammen med dem - ikke for at aflevere dem til andre mennesker ... :)
Jeg ved ikke hvordan du arbejder og hvad mulighed du har, men det vil under alle omstændigheder være super godt at du giver ham korte dage og hvis du nogle dage har mulighed for at holde ham helt hjemme, så er det rigtig fint. Han vil nyde at komme af sted en gang imellem, se de andre børn, se på dyrene osv. men han har endnu ikke rigtigt reelt behov for det og derfor er det vigtigt at du ...
... giver ham den fleksibilitet som du har mulighed for :)
Med hensyn til at sove sammen med sit barn eller sove hver for sig, så er det som om at der er blevet prestige i at kunne sige "jeg lægger ham ned, siger godnat, slukker lyset, går og lukker døren" og hvis man kan gøre dette, så er man en god forældre. Så er man en type forældre der bliver set op til - også selvom det betyder at barnet græder sig i søvn, det er ligemeget ... eller er det ... for mig er det ikke. For mig er tryghed alfa omega og alle børn kan lære at sove godt - også med tryghed, nærhed og masser af kærlighed.
Før hen, for bare 50 år siden, sove de fleste forældre og børn sammen eller også sov søskende sammen. Det var helt naturligt og hang naturligvis sammen med at man ikke havde samme økonomiske midler, ikke boede i så store huse osv. Man stillede ikke så mange spørgsmål om hvorvidt det var rigtigt eller forkert. Faktisk tror jeg det er meget godt, faktisk tænker jeg at mennesket jo er flokdyr og naturligt sover bedst i nærheden af andre og faktisk oplever man jo ofte også de større børn, som kan tale sige "hvorfor skal jeg sove alene?" eller hvis man siger de kan putte med deres bamse så siger de "jeg vil hellere sove med en rigtig person ligesom dig" og fra børn skal man jo høre sandheden ...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Så jo - det er helt okay at sove sammen, når det fungerer for alle parter. Der kommer naturligvis et tidspunkt (også inden han bliver 14 år), hvor man skal overveje om ikke han skal have sit eget værelse. Det handler om, at I som forældre også skal kunne have et sexliv og det er ikke noget han bør opleve. Han kan blive meget forskrækket og skræmt, hvis han ser sine forældre have samleje ... Men nu kan man jo godt have et sexliv andre stedet i huset, så det behøver ikke nødvendigvis være en begrundelse for at barnet får eget værelse ...
Så I skal gøre det I føler er bedst for jer alle tre og hvis det fortsat er at sove i samme rum, så er det helt fint for mig. Husk på at der jo er familier, hvor man naturligt sover sammen, fordi der ikke er værelser nok til alle :)
Jeg håber at du kan bruge alle mine tanker videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
17. maj 2024 | Diverse | 16 mdr.
Hej Helen Jeg har denne gang et spørgsmål, som ikke direkte vedrører mine...
Viden om børn:
Nysgerrighed børn
At være nysgerrig er den egenskab, der giver barnet nye erfaringer, og dermed får barnet til at udvikle sig og blive mere intelligent. Små børn er født som små forskere, der er rigtig gode til at undre sig over ting de møder og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem.
Et barn skal derfor ikke stoppes i at udforske verden, men skal have lov til at undersøge og bibeholde sit naturlige anlæg for nysgerrighed. Det lille barn skal således opfordres til at føle, gribe, smage og...
K-vitamin til baby
Sundhedsstyrelsen (og WHO) anbefaler, at alle nyfødte babyer får K-vitamin lige efter fødslen. Dette gives som injektion i låret og er med til at forhindre indre blødninger. Når barnet har fået K-vitamin denne ene gang, skal det ikke gives igen.
Børn der ammes, får ikke ret meget K-vitamin via modermælken, og det betyder, at de har større risiko for K-vitaminmangel. K-vitamin dannes også i vores tarmsystem, og da nyfødte børn har et umodent tarmsystem, vil de ikke selv kunne...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tak for hjælpen - det virker!!
Jeg vil takke dig for din støtte i vores søvnprojektet. Det virker så godt, at vi indimellem synes det er for godt/let til at være sandt. I går havde jeg veninder på besøg og alligevel var det så let som ingenting. Det er en lettelse og putningen er blevet en fornøjelse for alle parter.
Det var lange 5 uger for at få det til at fungere, men det hele værd!
Tusinde tak for din støtte.
Fra to nu langt mindre trætte forældre