Svar: Står tidligt op - hvordan ændrer vi det?
Hej med jer
De fleste børn vil i 10 måneders alderen sove 2 lure dagligt, en kort formiddagslur på ca 45 minutter og en middagslur på ca 1½ max 2 timer. Derudover vil de sove 11-11½ time om natten - altså samlet mellem 13-14 timer i døgnet..
Jeres dreng sover samlet ca 3-3½ time i løbet af dagen og sover 9 timer om natten, samlet altså ca. 12-12½ time. Det er naturligvis mindre end gennemsnittet, men det er helt okay - at der er tale om et gennemsnit betyder jo netop at nogle børn sover lidt mere og andre børn sover lidt mindre ...
I må gå ud fra at han sover det han har behov for - han sover 2 lure dagligt, falder fint i søvn, får lov til at sove det han umiddelbart har behov for. Hvis han havde brug for mere søvn, ville han formodentlig lægge sig til at sove tidligere, ligesom han også ville sove længere om morgenen, - spørgsmålet er derfor om ikke I lige nu skal acceptere at han har rigtig meget behov for at opleve, mærke verden og prøve en masse og simpelthen ikke har tid til at sove tiden væk. Det kan sagtens ændre sig igen i løbet af den næste månedstid og så vil han måske begynde at sove lidt mere igen - helt af sig selv.
Han har stadig brug for 2 flasker i døgnet, for at få sit behov for mælk (jern) dækket og I kunne måske overveje om det kunne hjælpe ham at I fjernede flasken inden middagsluren og i stedet gav ham flaske sen aften kl. 23-24, som han så kunne spise mere eller mindre i søvne. Det kunne gøre at han derefter sov lidt længere, - lige nu kunne man nemlig godt have en formodning om at han vågner, fordi han faktisk er sulten/tørstig og har brug for at få mad. Han har jo sovet i rigtig mange timer uden at få noget, hvis han ikke har fået noget mellem 19.30 og 05.30 - og så er det klart at han vågner, simpelthen fordi han er sulten.
Så at lave lidt om på tidspunktet for flaskerne kunne måske hjælpe jer i første omgang.
En plan for dagen kunne ...
... så se således ud:
Morgen: Havregrød, vand eller sødmælk af kop.
Afleveres i dagpleje, sover formiddagslur
Formiddag: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt og bær, frugtmos, vand af kop.
Frokost: rugbrødhapsere med forskelligt pålæg, gerne fiskepålæg, suppleres med kogte grøntsager, pastaskruer, ½ hårdkogt æg, stykker af frikadelle og suppleres yderligere med grøntsagsmos med kød eller fisk (hjemmelavet eller mos fra glas), vand af kop.
Puttes til middagslur - uden at få flaske, kan en overgang få en lille flaske eller lidt mælk af en kop at sove på i stedet.
Eftermiddag: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, en portion tykmælk med rugbrødsdrys, vand af kop.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Aften: Familiemad, almindelige børnevenlige retter som pasta med kødsovs, lasagne, frikadeller, fiskefilet, laks fra ovnen osv. Retter med mild fisk, hakket kød, ris, pasta og sovs er ofte et hit hos børn og derudover naturligvis også grøntager, - både som stykker og mosede grøntsager. F.eks. kan kartofler moses med sovs og frikadellen give i stykker. Vand eller sødmælk af kop.
Suppleres med en godnatgrød, som sikrer at han ikke går sulten i seng. Den indgår som en del af putteritualet.
Flaske og puttes til natten
Sen aften: Flaske, - drømmemåltid, spises mere eller mindre i søvne og fylder ham lidt ekstra op, så han ikke behøver vågen for at få mad/mælk helt så tidligt som nu.
Faktisk vil det være rigtig godt, hvis han får 400ml mme til han er 12 måneder gammel, netop for at sikre ham jern nok.
At gå ind og pille ved hans indre ur, han cirkadiske rytme tænker jeg ikke umiddelbart er nødvendigt hos jer lige nu - altså andet end sikre ham mere mad og drikke inden sengetid :)
Det kan faktisk godt være årsagen til at jeres dreng vågner tidligt og netop løsningen på at få ham til at sove måske bare en lille time længere om morgenen ...
Håber I er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
Viden om børn:
Kræsenhed
Når barnet er kommet i gang med skemaden, så er det meget vigtigt at introducere så meget forskelligt af familiens mad som muligt.
Når barnet først er blevet 1 år, så er appetitten og lysten til at smage noget nyt ikke særlig stor.
Prøv altid at servere det samme for barnet som I selv spiser og se altid ud som om I nyder maden. Lad være med at vise barnet for meget interesse, men lad det spise uden at presse det.
I må respektere at der er noget mad,...
Sprog
Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.
At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.