Svar: Amning, mme, skemad - 3 mdr.

---

Kære Marie

NAN H.A. har delvist hydrolyserede mælkeproteiner, hvilket gør den mere allergivenlig og derudover lettere for nogle børn at fordøje. Derfor anbefales den ofte til børn, som har problemer med træg mave ...

NAN H.A. findes i Danmark kun i en type 1 udgave, det vil sige en modermælkserstatning der kan gives fra fødslen. Det betyder ikke at man behøver skifte til en anden type mme, hvis barnet trives med NAN H.A. 1 så kan man roligt fortsætte med denne.

Derudover laver Nestle også NAN 1 og NAN 2. Det er en almindelig modermælkserstatning (altså uden at der er gjort noget ved proteinerne :o) og her gælder det, at NAN 1 kan gives fra fødslen og NAN 2 kan gives fra 4 måneder. Der er lidt mere jern i NAN 2 end i NAN 1 og ønsker man at give sit barn lidt ekstra jern, så er det fint at skifte over. Modsat, hvis barnet trives med type 1, så er der i princippet ikke grund til at skifte til type 2 ...

Det er altså en individuel vurdering, hvorvidt man ønsker at skifte fra type 1 til type 2 ...

Med hensyn til mætning, så mætter NAN 1 og NAN 2 umiddelbart nok lidt mere end NAN H.A. Simpelthen fordi NAN H.A på grund af sine spaltede proteiner, løber lettere gennem mave-tarmsystemet end de almindelige modermælkserstatninger. I hvert fald er der nogen der oplever, at NAN H.A. ikke mætter helt så meget som NAN 1 og NAN 2. Forskellen mellem NAN 1 og NAN 2 er dog jernindholdet og jeg har ikke indtryk af at NAN 2 mætter mere ... Sådan var det tidligere, men sammensætningen ændres i mme og sådan er det så vidt jeg ved ikke mere.

Hvis du begynder at opleve at din dreng ikke sover helt så længe og virker til at have behov for noget mere mættende, så vil jeg umiddelbart anbefale dig at gå over til en type 2 mme, når han bliver 4 måneder. Netop fordi han lige nu får NAN H.A, vil NAN 1 eller 2 sandsynligvis mætte mere og jeg vil så anbefale NAN 2 på grund af jernindholdet.

Med hensyn til opstart af skemad, så afhænger dette af flere ting. Sundhedsstyrelsen skriver:

"Det er barnets udvikling og parathed, der er afgørende for tidspunktet for introduktion af overgangskost. Flere udviklingsmæssige hensyn spiller ind: Ernæringsmæssige behov, den fysiologiske modning og spiseudviklingen. Overgangskosten børn ikke introduceres før 4-måneders alderen, fordi barnet ikke fysiologisk er modent til anden mad end modermælk eller modermælkserstatning før dette tidspunkt. Tilvænning til skemad må på den anden side ikke påbegyndes meget efter 6 måneder, da det så kan være vanskeligt at få barnet til at spise en varieret kost." (citat, "Anbefalinger for spædbarnets ernæring", sst. 2005).

Et signal kan være at barnet vågner og søger brystet eller flaske hyppigere og at barnet trods et øget mælkeindtag ikke virker mæt nok. Et andet signal er at barnet åbner munden bevidst, når man f.eks. tilbyder d-dråber på en ske. Barnet drejer også hovedet bevidst, holder hovedet fint selv og følger maden du spiser med øjnene. Barnets mave fungerer fint, barnet savler som tegn på at der sker nogle enzymændringer i spyttet.

Alt efter hvor gammelt barnet er når man vælger at tilbyde noget andet end modermælk, kan man vurdere hvad der vil være hensigtsmæssigt at begynde med. Man kan som du har gjort starte med at supplere amningen med flaske/modermælkserstatning og du kan som en overgang supplere med en mere mættende erstatning, for at se om det giver nogen ændring. Fordelen ved at supplere med en flaske er ...

---

---

... at barnet kan tage forholdsvis store mængder og derved opnår man ret hurtigt en effekt, når man starter med skemad, er det jo meget små mængder i starten.

Hos jer, hvor du allerede både ammer og giver flaske, vil det normalt være passende at gå igang med skemaden, når du fornemmer at mælken ikke længere er tilstrækkelig.

Når du begynder med skemad, så er det en god idé at starte med lidt grød. Det er godt at starte med grød af ris, majs, hirse, boghvede eller quinoagrød som alle er uden gluten. I begyndelsen er det meget få skefulde man giver af gangen og der skal altid følges efter med mælk.

For nogle børn er det meget svært at finde ud af teknikken, for andre går det fint, de åbner munden og spiser gladeligt den ene skefuld efter den anden. Men selvom din søn måske virker til at kunne spise meget, så skal du ikke proppe ham og lade ham selv styre det i starten. Det er vigtigt at du starter med 4-5 skefulde og stopper, så hans mave har en mulighed for at følge med.

Jo yngre han er, når du begynder, jo mere vigtigt er det at du går stille og roligt frem. Starter du allerede, når han er 4 måneder vil det være en god idé at bibeholde den samme type grød de første 3-7 dage og øge indtaget stille og rolig. Efter en uges tid kan du begynde at tilbyde en anden type grød, så han får lidt forskellig smag og du kan stille og roligt også begynde at tilbyde lidt frugtmos som topping for at variere smagen yderligere. Frugtmos kan også have en positiv effekt på maven - f.eks. sveskemos, æble og pæremos. Ved siden af tilbyder du vand af et lille glas eller en lille kop, så han kan lære at drikke på denne måde.

Det er en god idé at starte med grøden om formiddagen eller til frokost og hans indtag af grød øges langsomt og når det går godt og han kan spise en lille dl. så kan du begynde at tilbyde ham skemad 2 gange dagligt. Her bibeholder du så grøden du har introduceret til frokost og giver så grøntsagsmos til aften. Det er bedre at få lidt fordelt på to måltider end at spise et stort måltid på en gang. Grøntsagsmos kan i begyndelsen være mos af kartoffel, gulerod, blomkål, broccoli og squash - det er de milde grøntsager I starter med. Igen vand af kop eller lille snapseglas at drikke til.

I alt hjemmelavet mad skal der tilsættes en tsk fedtstof med mindre du laver maden 100 pct på modermælkserstatning. Hvis du vælger at købe færdiglavet børnemad, så behøver du ikke tilsætte ekstra fedt. Det er en god idé at bruge forskellige typer fedtstof. I en grød smager smør, kærgården og andre blandingsprodukter ofte bedst, hvorimod til en grøntsagsmos kan man også godt bruge lidt olie, plantemargarine og lignende.

En plan for dagen vil normalt se således ud:

Tidlig morgen: Amning/flaske og sover videre

Formiddag: Amning/flaske og puttes til formiddagslur

---

---

---

Frokost: Tilbydes lidt grød, evt. frugtmos som topping, vand af kop.

Ammes/flaske og puttes til middagslur

Eftermiddag: Amning/flaske

Sover dagens 3. lur

Aften: Grøntsagsmos, vand af kop. Dette måltid introduceres først, når skemaden fungerer om dagen.

Amning/flaske og puttes til natten

Sen aften: Ammes/flaske

Midt nat: Evt. amning/flaske

Med hensyn til opskrifter så vil jeg anbefale dig at du bruger babykøkkenet her på siden. Derudover kan du købe bogen "Mad til spæd og småbørn" som sundhedsstyrelsen har lavet. Den kan købes på apoteket.

Jeg håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---